KORT NYT FRA DANSKE INSTIUTIONER
Der hersker meget mystik omkring den uhelbredelige sygdom Parkinson, til trods for, at den uhyggelige lidelse rammer 1 ud af 1.000 danskere.
Men nu har hjerneforskere fra Københavns Universitet fået ny vigtig viden om sygdommen. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelse.
Ved hjælp af avancerede computermodeller har hjerneforskerne fundet ud af, hvilke processer der forårsager Parkinsons sygdommen.
Tidligere har man troet, at det var mangel på hjernens signalstof dopamin, som var skyld i kroppens rystelser. Dopamin har stor betydning for kroppens bevægelser og psykiske funktioner. Når dopaminniveauet falder, aktiveres særlige nerveceller, som er en del af hjernens stopsignal. Parkinsons sygdom får, af endnu ukendte årsager, dopamincellerne til at dø og stopsignalet overaktiveres.
Men det nye forskningsprojekt kan nu afsløre, hvad der reelt sker i hjernen på Parkinsons patienter.
»Vi kan nu via avancerede computersimulationer udfordre det eksisterende paradigme og give et nyt bud på, hvad der egentlig sker i hjernen når dopamincellerne gradvist dør,« siger postdoc Jakob Kisbye Dreyer, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet, i pressemeddelelsen.
Resultaterne fra forskningsprojektet viser nemlig, at celledøden kun påvirker niveauet af dopamin meget sent i sygdomsforløbet, men at symptomer på Parkinsons sygdom kan vise sig, længe før niveauet af signalstoffet falder.
Udsvingene, der udgør signalet i hjernen, bliver svagere. Med den avancerede computermodel kan forskerne se, at hjernen kompenserer for de svage signaler, ved at den begynder at danne endnu flere recptorer for dopamin. Selvom det vil have en positiv effekt i begyndelsen, vil celledøden intensiveres, og det rigtige signal i hjernen forsvinder derfor lidt efter lidt. Når signalet næsten er forsvundet, vil tilfældige variationer i dopaminniveauet aktiverer hjernens stopsignal – hvilket betyder, at patienterne begynder at ryste.
Projektet er publiceret i Journal of Neuroscience.
Læs også:
Parkinsons spreder sig hurtigere end hidtil troet
ADHD-medicin sættes i forbindelse med Parkinsons
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
esh