Forestil dig, at du slæber rundt på en udposning på størrelse med en fodbold foran på maven, der vejer et par kilo og forhindrer dig i at bevæge dig frit.
Godt 100 danskere udvikler hvert år et såkaldt gigantbrok – ofte som følge af komplikationer efter en mave-tarm operation.
Mange er så handicappede af brokket, at de ikke kan passe et arbejde, og nogle er nødt til at gå med rollator, fordi de ikke kan gå ordentligt oprejst.
Kirurgisk Afdeling K på Bispebjerg Hospital har som de første i Danmark indført en ny metode til at operere patienter med gigantbrok. Det skriver Bispebjerg Hospital i en pressemeddelse. Ved operationen genetableres patienternes bugvæg efter operationen, og det betyder, at de får en meget bedre livskvalitet. Siden 2010 har afdelingen opereret i alt 35 patienter med gode resultater.
Læs også: Sådan dyrker vi sikker sex i fremtiden