KORT NYT FRA DANMARK:
Computeren er et imponerende stykke værktøj. Men der er et stykke vej endnu, før computeren 100 procent kan forstå vores ønske, når vi for eksempel bruger en søgemaskine som for eksempel Google.
Et af problemerne er, at vi mennesker har dobbeltydige ord som for eksempel ordet ’glas’. Det kan være det, der sidder i vinduesrammen, men det kan også være den beholder, vi drikker vand af.
Det problem er nu ved at blive løst blandt andet af ph.d. studerende Héctor Martinez, som netop har skrevet ph.d. afhandling om, hvordan man kan lære computeren betydningerne af de dobbelttydige ord.
»I løbet af mit projekt har jeg arbejdet på at genskabe den automatiske genkendelsesproces. Sådan at den elektroniske tekst så at sige kan genkende et flertydigt ords betydning i den kontekst, det nu engang optræder i,« siger han i en pressemeddelelse.
Héctor Martinez har forsvaret sin ph.d. afhandling ved Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet.
Læs også:
Cloud computing: Er dine data sikre nok?
Computer genkender dine håndtegninger
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
Ibp