KORT NYT FRA DANSKE UNIVERSITETER:
Selvom det danske landshold ikke formåede at komme med til VM i fodbold, har Danmark alligevel opnået en topplacering – i hvert fald bag skærmen.
Vi er nemlig det land i Europa, hvor fleste indbyggere vil følge med i VM-kampene blandt de lande, som ikke selv deltager, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Ifølge pressemeddelelsen vil hele 68 procent af danskerne følge med i kampene – uden Dannebrog og landsholdet, mens de andre europæiske lande, som heller ikke selv har kvalificeret sig til VM i Brasilien, må notere en national interesse på under 50 procent.
Tallene stammer fra undersøgelsen ’Europeans & The World Cup’, som Københavns Universitet har været med i.
Undersøgelsen viser samtidig, at blandt de lande, som har kvalificeret sig til VM, er Italien dét land, hvor færrest vil følge med i VM-kampene.
Til gengæld topper vores sydlige nabo Tyskland, ifølge undersøgelsen, med ikke færre end 82 procent, som i de næste par uger vil være optaget af deres landsholds præstationer på den anden side af jordkloden.
Læs også:
Lam teenager sparker fodbold-VM i gang
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb