KORT NYT FRA UDLANDET
Man behøves ikke nødvendigvis at være ekspert inden for et specifikt sygdomsområde for at kunne gøre store fremskridt. Det illustrerer et nyt studie, der for nyligt er publiceret af en broget gruppe fageksperter (crowdsourcing).
Ifølge news.sciencemag.org, har to forskergrupper med speciale i kvantitative metoder og statistisk modellering fusioneret. Til sammen har de fundet en bedre måde til at forudse, hvordan Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS) udvikler sig i forskellige patienter. Dette på trods af, at ingen af forskerne forinden havde noget som helst kendskab til sygdommen.
Af velkendte faktorer, fandt forskerne, at: alder, tid siden diagnose, vægttab og lungekapacitet alle er relateret til at sygdomsudviklingen. Derudover fandt de belæg for at nye forklarende faktorer, såsom koncentrationen af stoffet kreatinin i blodet, højere blodtryk og hjerterytme medfører en hurtigere udvikling af ALS blandt nogle patienter.
Den sammensatte forskergruppe har arbejdet med en database (PRO-ACT) baseret på testresultater fra 17 kliniske studier, der omfatter over 8000 patienter. Det er på baggrund af disse informationer, at de har udviklet en algoritme til at forudsige udviklingen af demenssygdomme (neurodegenerative sygdomme).
Sponsoren bag, Prize4Life, vurderer, at crowdsourcing har et stort potentiale. Algoritmer til at forudsige testresultater kan tillade en 20 % mindskelse af størrelsen på de kliniske forsøg samt give en besparelse på op mod $ 6 millioner dollars, svarende til 36 danske millioner kroner til udførelsen af store fase III-forsøg på mennesker.
Læs også:
Banebrydende ny viden om Alzheimers og Parkinsons
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ssm