KORT NYT FRA DANMARK
En rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut(SBi) viser, at et kollaps af en boligejendom på tre etager i Frederikshavn i november sidste år kunne have være undgået af flere gange, skriver sbi.dk.
»Et kollaps af denne type bør ikke kunne ske, for mange kunne have grebet ind og afværget kollapset, før det kom så vidt,« siger forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra SBi ved Aalborg Universitet.
Rapporten viser, at den åbenlyse årsag til kollapset af boligblokken var indgreb i bygningens fundament, så de bærende vægge mistede deres støtte. Derudover mener forskerne bag rapporten også, at alle led i fremgangsmåden har været uansvarlige, lige fra ansøgning af byggetilladelse til udførelsen af arbejdet.
Forskerne frygter, at dette ikke er et enestående tilfælde, når så mange led i processen ikke har opdaget fejlene. De anbefaler derfor, at man skærper opmærksomheden på området, da der i de kommende år vil være mange renoveringer af ældre bygninger i Danmark.
Rapporten er publiceret på Statens Byggeforskningsinstituts hjemmeside.
Læs også:
Hvor svært kan det være at bygge en bro?
Derfor bliver broer og motorveje altid dyrere end beregnet
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
rs