Børn, der lider af kroniske eller tilbagevendende smerter, bliver ofte væk fra skolen, trækker sig tilbage fra sociale aktiviteter og er i risikogruppen for at udvikle angst. Det skriver ScienceDaily.
For første gang i 20 år har forskere sammenfattet den tilgængelige viden om kroniske smerter hos børn.
Forskerne har fundet ud af, at flere børn i dag lider af kroniske smerter og, at piger oftere har kroniske smerter end drenge.
»Vi har fundet ud af, at vedvarende smerter og tilbagevendende smerter blandt børn er langt mere almindeligt, end tidligere antaget. Piger har oftere disse former for smerter, og antallet stiger jo ældre børnene bliver,fortæller lektor Sara King, der leder undersøgelsen ved Mount Saint Vincent University.