KORT NYT FRA UDLANDET
I Liberia har man taget nye metoder i brug i kampen mod ebola.
Her tester man for første gang, om blodtransfusioner og blodplasma fra raske ebola-patienter til folk, der stadig er inficeret med ebola-virussen, er et effektiv middel til at reducere sygdommen. Det skriver Nature.
Med projektet håber man på, at antistofferne, som er tilstede i de raske patienters blod, kan have en beskyttende effekt hos dem, der stadig er inficeret med ebola-virussen.
Selvom nogle patienter allerede har fået blodtransfusioner i kombination med andre lægemidler, ved man stadig ikke, om blodtransfusionerne har en effekt, da man ikke er blevet lavet kliniske undersøgelser på området før.
I starten af det nye år vil man forsøge at lave et lignende projekt i Guinea, hvor 2-300 mennesker skal deltage. Projektet har modtaget 2,9 millioner euro i støtte fra den Europæiske Kommission og velgørenhedsorganisationen Wellcome Trust, og skal udføres af organistionen Læger Uden Grænser.
Læs også:
Danske forskere: Så simpelt kan ebola-patienter reddes
Ebola: Flagermus er under kraftig anklage
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
esh