KORT NYT FRA DANMARK:
Debatten har raset om akutbetjeningen siden den ved årsskiftet afløste den tidligere lægevagt.
Kritikere har peget på, at sygeplejersker bag akuttelefonen har overset alvorlige sygdomme hos patienter, der ringede for at få råd om lægebehandling.
Et problem med telefonen kan være, at man rent faktisk ikke aner, hvordan man bedst bemander og organiserer en akutbetjening, så den bliver både sikker og effektiv.
Det vil to forskere ved Aarhus Universitet nu gøre noget ved.
Men en bevilling på otte millioner kroner fra TrygFonden i ryggen skal de nu undersøge, om det gør en forskel at få en sygeplejerske eller en læge i røret.
»Vi vil blandt andet undersøge, om læger vil være i stand til at håndtere flere kontakter og færdigbehandle flere patienter over telefonen end i dag, og om sygeplejersker henviser flere videre i systemet til konsultation, hjemmebesøg eller skadestue, end læger i samme situation ville have gjort. For vi ved det reelt ikke, og vi ved slet ikke, hvad der er mest sikkert og mest rentabelt i hvilke situationer,« siger seniorforsker Morten Bondo Christensen, der selv er praktiserende læge, en pressemeddelelse fra TrygFonden.
»Man kunne også forestille sig, at sygeplejersker i telefonvisitationen vil betyde, at flere venter med at rette henvendelse, indtil deres egen læge har åbent igen. Men igen kender vi ikke konsekvenserne heraf,« tilføjer han.
Sammen med professor Flemming Bro, der ligesom Morten Bondo Christensen er tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet, skal han også finde ud af, hvordan patienterne ryger videre systemet efter deres opkald. Ringer de igen, bliver der sendt en ambulance, eller går de mere til egen læge? Undersøgelsen skal på den måde dokumentere, hvad konsekvenserne er af den ene og den anden type telefonbetjening.
Læs også:
Placebo-effekt: Lægens ord ændrer virkningen af medicinen
Ti myter om influenza og forkølelse
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.