KORT NYT FRA DANMARK
Lige siden 1920’erne har over 75 millioner mennesker fået diagnosticeret AIDS og man regner med, at virussen har sendt cirka 35 millioner i graven. Den dødbringende sygdom fik stor global opmærksomhed i 1980’erne, hvor frygten for sygdommen for alvor tog fat i den vestlige verden.
Selvom AIDS har været kendt i så mange år, har forskere haft svært ved at spore sygdommens oprindelse. Men nu viser ny forskning, at den skræmmende virus sandsynligvis stammer fra 1920’ernes DR Congo, og at dens udbredelse til resten af verden skete via tognettet. Det skriver DR.
»Vi mener, det er sandsynligt, at de sociale forandringer omkring uafhængigheden i 1960 forårsagede, at virussen spredte sig fra små grupper af smittede mennesker til den brede befolkning og i sidste ende hele verden,« siger Nuno Faria fra Oxford Universitetet til nyhedsbureauet AFP, ifølge DR.
Ifølge DR mener forskerne, at den mest dominerende faktor i udbredelsen af AIDS skyldes belgiernes jernbanebyggeri i DR Congo, som dengang var belgiernes koloni. En sygdomsepidemi opstod fra en massiv sexhandel og usteriliseret lægeudstyr. Men årsagen til, at sygdommen udbredte sig til resten af verden, var den voksende brug af transport af både gods og mennesker. Ifølge forskerne resulterede det nemlig i, at virussen kom ud af junglen og ind til byerne.
Studiet er publiceret i det tidskriftet Science.
Læs også:
Forskere: Europa risikerer ny AIDS-epidemi
Du får ikke aids, hvis du ligner en chimpanse
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
esh