KORT NYT FRA UDLANDET:
30. juni 2015 vil være et sekund længere end nogen anden dag i år.
Et ekstra sekund – et såkaldt skudsekund – bliver ifølge LiveScience tilføjet til år 2015 for at sikre, at tiden på atomure fortsat er synkroniseret med Jordens rotationstid.
Men nogle internetvirksomheder frygter for 30. juni, fordi de mener, at det ekstra sekund kan skabe problemer for computere.
Ifølge LiveScience mister Jordens rotation ganske langsomt lidt af sin hastighed, mens atomure derimod ikke ændrer fart. Det betyder, at de præcise ure med tiden vil komme ud af trit med Jordens rotation – sådan at uret for eksempel vil sige, at det er højlys dag, mens det er kulsort nat udenfor.
For at undgå dette problem har Earth Rotation Service (IERS) besluttet at tilføje et ekstra sekund til atomurene engang imellem – sidste gang var i 2012, og da skabte det ifølge LiveScience store problemer for internetfirmaer såsom Reddit, LinkedIn, Gizmodo and FourSquare.
Læs også:
Skudsekund holder Jordens tid på plads
Forskere vil skabe nyt internet med kvante-kræfter
Computere skal lære menneskets sprog
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb