Nordisk videnskab har været på tværs i 58 år
SOMMER-UNI: Over 100 nordiske forskere og studerende samles i næste uge på dansk grund for at diskutere videnskab og forskning i tværfaglige rammer. Det er fortsættelsen af en lang og ubrudt tradition: Nordisk Sommeruniversitet.

Niels Bohr var én af de første talere på Nordisk Sommeruniversitet. (Foto: Nobelprize.org)

Året er 1951, stedet Askov i det midtjyske. Fire professorer giver foredrag om 'Årsagsproblemet', set fra de samfundsmæssige, historiske og fysiske videnskaber. Det store navn er Niels Bohr, som med sin tale er med til at åbne det allerførste Nordiske Sommeruniversitet, NSU.

Organisationen er stiftet året før i Oslo af en gruppe akademikere, der ønsker at fremme videnskab på tværs. På tværs af landegrænser, på tværs af videnskabelige skel og på tværs af de metodiske og faglige mure som dybt specialiserede og engagerede forskere ofte bygger omkring sig selv.

Videnskaberne, personificeret ved forskerne, skulle gives en mulighed for at mødes uden for de daglige rammer, så forskningen kunne bringes videre og højere til gavn og glæde for deltagere og samfund. I en uge debatteres udvalgte temaer dagen lang - mens spontane diskussioner opstår mellem umage partnere i aften- og nattetimerne på Brandbjerg Højskole.

Venskabelig videnudveksling

NSU's styrke er netop, at den danner ramme for en samtale mellem videnskabskulturer, skriver den norske professor og NSU-veteran Arne Overrein i sin kritiske gennemgang af organisationens historie:

»Humanister og naturvidenskabsfolk, positivistiske samfundsforskere, kritiske filosoffer og alle andre kan mødes på neutral grund - og diskutere frit.«

Mødet på Askov blev en succes, og organisationen fortsatte. Hvert eneste år siden da har danske, svenske, norske, finske og islandske akademikere sat hinanden sommerstævne i et nordisk land med et formål: videnskabelig og venskabelig videnudveksling.

Men NSU er, trods navnet, mere end et sommerfænomen. Mens sneen falder over de nordiske lande arrangerer deltagerne vintersymposier, udgiver bøger og forbereder sommerens foredrag.

Atomenergi, æstetik og terror

Arne Overrein, lektor i filosofi ved Universitet i Tromsø, og medforfatter til bogen »Kritik og Krise - Nordisk Sommeruniversitet i 50 år«. (Foto: KU.dk)

Mangt og meget er blevet diskuteret i NSU's løse rammer. I 1955 vurderede deltagerne »Faremomenterne ved atomenergiens frigørelse«, i 60'erne diskuterede man kultur og samfund, mens 70'erne blev præget af kritisk teori og marxisme.

Siden er psykoanalyse, medieæstetik, juridisk historie og erkendelsesfilosofi blevet debatteret på højskoler, konferencecentre og græsplæner over hele Norden.

I år gælder det terrorbekæmpelse, erfaringsbaseret forskning i udøvende kunstarter, velfærdsdebatter og interreligiøs dialog.

Marxistisk indoktrinering

NSU har udviklet sig med det samfund, det er en del af, og det afspejler sig i de historier, der kan fortælles om en organisation med et langt omtumlet liv.

Fra dagene med Bohr og andre ærværdige professorer på talerstolen, til 1970'ernes anklager om indoktrinering af børn mod klassesamfundet og Erling Olsens (tidligere rektor på Roskilde Universitetscenter og senere minister) formaning om, at NSU måtte befri sig fra det marxistiske år eller dø.

Fra 1972's 14 dage lange sommersession med 350 tilmeldte til nærdøds-oplevelsen i 1998, hvor organisationen var et pennestrøg fra et miste den vitale finansiering fra Nordisk Ministerråd. Fra Bergen, Helsinki og Reykjavik til Göteborg og Brandbjerg 2008.

NSU's styrke er netop, at den danner ramme for en samtale mellem videnskabskulturer

Arne Overrein

NSU har været samlingssted for videnskab på tværs gennem den kolde krig, gennem universitetsmarxismens slagmark, og gennem bureaukratiske dødstrusler i 90'erne.

I næste uge lever den engagerede forskning videre på Brandbjerg Højskole - og NSU lever med.

Nordisk Sommeruniversitets formål 

 

  • at fremme samarbejdet mellem videnskaberne
  • at give akademikere, studerende og andre interesserede mulighed for at se deres fagstudier i en større sammenhæng
  • at råde bod på den isolering og ensidighed, der følger af den nødvendige fagvidenskabelige specialisering
  • at behandle grænseemner, der kræver belysning fra flere discipliner
  • at drøfte almene teoretiske og metodiske spørgsmål
  • at give akademikere fra forskellige fagområder indblik i hinandens arbejdsmetoder og problemer

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.