28. juni 2020
Klimaforsker Sebastian H. Mernild bliver ny prorektor på SDU.
Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
Mernild har noget af et CV bag sig.
I dag er kan han kalde sig professor i klimaforandringer og glaciologi og administrerende direktør for det norske forskningsinstitut Nansen Center i Bergen. Han er medforfatter på FN's næste klimarapport, der udkommer i 2021.
Han har tidligere haft forskningspositioner i bl.a. Alaska, New Mexico og Chile.
»Det er mit klare mål, at jeg med mine forsknings-, uddannelses- og ledelsesmæssige kompetencer kan give SDU’s ambitiøse verdensmåls-dagsorden endnu mere momentum – og dermed forøge den værdi, som universitetet skaber for samfundet,« siger Sebastian H. Mernild i pressemeddelelsen.