TrygFonden har endnu engang uddelt penge, og det er et kendt forskernavn, der løber med den største bid af kagen.
Professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet modtager 18,9 millioner kroner, der skal bruges til projektet Klinik for Intensiv Livsstil. Projektet undersøger perspektiverne i at behandle type 2-diabetes med fysisk træning.
Bente Klarlund vil udvikle og teste en tilpasset version af en allerede eksisterende indsats mod diabetes 2 kaldet U-TURN. Den tilpassede version kaldes U-TURN Adapt, skriver TrygFonden i en pressemeddelelse.