Ad! Stenaldermennesker bed i ler
»Det viser, at mennesker altid har udført ulogiske handlinger.«
Lerskive stenalder tandmærker

Foreløbig har lollandske arkæologer fundet fire lerskiver med tandmærker fra en menneskelig underkæbe. (Foto: Museum Lolland-Falster)

De færreste mennesker ville nok synes, at det var rart at få en klump ler ind i munden og presset ned mod tænderne i undermunden. Smag, lugt, tekstur, og formentlig en naturlig trang til at kaste op, ville alt i alt gøre det til en ubehagelig oplevelse.

Ikke desto mindre er det netop sådan en omgang lerbideri, der ligger bag nye arkæologiske fund, som er dukket op i forbindelse med to forskellige udgravninger på Lolland.

Foreløbig har arkæologerne fundet fire lerskiver med tandmærker fra en menneskelig underkæbe. Tænderne, der har sat mærkerne, har siddet på en stenaldermand. Eller, mere sandsynligt, en kvinde.

Arkæologerne har, for at sige det ligeud, ikke nogen reel forklaring på dette mærkværdige fund.

»Vi kan måle og veje og analysere os frem til alt muligt, men vi kan i bund og grund ikke vide, hvad ideen har været,« lyder det fra Bjørnar Måge, som er museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster.

»Det var en god dag«

Bjørnar Måge og hans kollegaer fandt deres første ’tandplade’, da de gravede omkring Rødby Fjord ved Syltholm i 2013 i forbindelse med etableringen af Femernforbindelsen.

Sjældent fund

Lerskiver med tandmærker er meget sjældne. Bjørnar Måge kender kun til to andre steder i Danmark, hvor der er gjort lignende fund: Voldbæk ved Århus og Sigersted på Vestsjælland.

Først tænkte de, at mærkerne var afsat med en kæbe, der ikke længere sad fast på sin ejermand. Altså – en død person. Først og fremmest fordi der kun er tandmærker på den ene side af lerskiven, og arkæologerne ræsonnerede, at hvis en levende person havde bidt i den, ville der være aftryk på begge sider.

Selvom det lyder makabert, ville det ikke være helt utænkeligt, tidsperioden taget i betragtning: Mennesker i stenalderen havde et markant anderledes forhold til døden, end vi har i dag.

Den teori taler nye retsmedicinske undersøgelser af tandmærkerne dog imod, men det vender vi tilbage til.

Snart efter fandt arkæologerne nemlig ud af, at der allerede i 1971 blev fundet en lignende plade ved Lidsø, kun 5 kilometer derfra. En godkendt ansøgning senere, og Bjørnar Måge og hans kollegaer var i gang med at grave ved Lidsø igen. Her fandt de yderligere to skiver med tandmærker i.

»Det var en god dag,« som Bjørnar Måge bemærker.

Lerskive stenalder tandmærker

Her ses de to fragmenter af lerskiver, som arkæologerne fandt, da de genbesøgte Lidsø. (Foto: Museum Lolland-Falster)

Lerskiverne er typiske for stenalderen

Nogen har altså for omkring 5.000 år siden valgt at presse plader af ler ned over underkæben. Men hvad pointen har været, står hen i det uvisse. Dekoration? Et ritual? Verdens første tandlægebesøg?

Men som om dén usikkerhed ikke var nok, har arkæologerne faktisk heller ikke en rigtig god forklaring på, hvad pladerne i sig selv har været brugt til. Det til trods for at lige netop denne type lerskiver – med to asymmetriske huller og forskellige typer ’udsmykning’ – er fundet i hobevis af udgravninger fra stenalderen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Lerskiverne fra Lidsø og Syltholm stammer fra tragtbægerkulturen, som markerer begyndelsen på bondestenalderen eller yngre stenalder. De er dateret til omkring år 3.000-2.800 før vor tidsregning.

»Selvom vi kender lerskiverne fra hele tragtbægerkulturen, er deres funktion ret omstridt. Vi ved simpelthen ikke, hvad de har været brugt til,« siger adjunkt Rune Iversen fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.

Tragtbægerkulturen

Tragtbægerkulturen, også kendt som begyndelsen på bondestenalderen eller yngre stenalder, løber i Danmark fra cirka år 4.000 før vor tidsregning til 2.800 f.v.t.

Lerskiverne fra Lidsø og Syltholm ved Femern er dateret til den sene del af tragtbægerkulturen, omkring år 3.000-2.800 f.v.t.

Han har ikke været involveret i udgravningerne på Lolland, men har selv beskæftiget sig intensivt med stenalderen, som du blandt andet kan læse om i artiklen ’Danmarks ældste helleristninger fundet på Bornholm’.

Bageplader, låg eller varmepuder?

Nogle gange refererer arkæologerne til lerskiverne som ’bageplader’, og det er også en af de mere gængse måder at tolke dem på, fortæller Rune Iversen.

»Tanken er, at man lagde dem ind i bålet og lagde noget dej på dem, og så blev det bagt. Men der er en del mønstre i mange af dem, så man skulle tro, at der ville være brød, der nogle gange brændte fast, og at man i så fald ville finde noget forkullet i nogle af fordybningerne,« siger han og tilføjer: »Det gør vi ikke.«

En anden tolkning går på, at skiverne har været brugt som låg til de mange lerkar, som også ofte optræder i udgravninger fra stenalderen. Ikke en dum teori, mener Bjørnar Måge:

»Hvis man lægger noget i en skål og ikke dækker det til, går der jo ikke lang tid, før det tiltrækker alt muligt. Mon ikke, man også havde bananfluer i stenalderen,« siger han.

Rune Iversen påpeger dog, at man også finder mange flotte låg, som tydeligvis er tænkt decideret som låg, eftersom de er formede til at passe ned i et kar. Det er lerskiverne ikke. En tredje mulighed er, at de ofte ret tykke skiver har været lagt i bålet for at trække varme og derefter haft funktion som nutidens varmepuder.

Lerskive stenalder tandmærker

Som led i de retsmedicinske undersøgelser af tandmærkerne, er lerskiverne også blevet 3D-scannet. (Fotos: Chiara Villa, Københavns Universitet)

Er tandmærkerne en lollandsk sol?

Uanset om lerskiverne har været brugt som bageplader, låg, varmepuder eller noget helt fjerde, kan man undre sig over, hvad de to huller i dem har skullet bruges til. Og hvorfor de skulle udsmykkes.

»De har tydeligvis haft en betydning, som en større del af samfundet kendte til. Det er en almindelig fundtype, så det ville give mening, hvis deres brug også var almindelig,« siger Bjørnar Måge.

Samtidig bliver lerskiverne dog også ofte fundet i rituelle sammenhænge, fortæller Rune Iversen. Det gælder eksempelvis på Vasagård på det sydlige Bornholm.

Her har arkæologerne fundet en del lerskiver, der er nedlagt i runde anlæg, som måske – måske ikke – har været en form for tempelbygninger. På Vasagård er skiverne også dekorerede, siger Rune Iversen:

»De bornholmske er helt klart udsmykket med nogle solmotiver, der er tegnet som en slags halvbuer, som løber langs kanten af skiven, hvor der går stråler ud fra. Det er det, jeg får associationer til, når jeg ser de her nye fund. Her er mærkerne godt nok lavet med tænder, men de udgør stadig halvbuer.«

Lerskive stenalder tandmærker

Her ses en lerskive med solmotiver fundet på Bornholm. (Foto: Bornholms Museum)

Et ritualiseret forhold til døden

Området ved Lidsø rummer også en del tegn på, at der er foregået mystiske – muligvis rituelle – ting på stedet. Det kan du læse mere om i boksen under artiklen.

Derudover har arkæologerne også gjort makabre fund på stedet, såsom en underkæbe fra et voksent menneske samt en kraniekalot – det vil sige det øverste af et kranie – med øjenbrynsbuer.

Men selvom vi i dag rynker lidt på næsen over den type fund, er de ikke så mærkelige, når man sætter dem i kontekst, fortæller Rune Iversen. Stenalderens mennesker havde et stærkt ritualiseret forhold til døden.

»På det her tidspunkt var de døde en meget aktiv del af de levendes verden. I dag begraver vi de døde, og så fylder deres fysiske rester ikke længere noget i vores liv, men dengang var det en lang proces at overgå fra de levendes til de dødes rige,« fortæller Rune Iversen.

Han er derfor enig med arkæologerne fra Lolland i, at det ville være oplagt at tænke, at tandmærkerne på lerskiverne er sat med tænder fra en død person.

»Det er i hvert fald en meget plausibel tanke, når man tænker på, hvad man ellers gør med rester af de døde på det tidspunkt,« tilføjer han.

Fortænderne rasler ud på lig

Ifølge Niels Dyrgaard Jensen, som er retsmedicinsk tandlæge – en såkaldt ’retsodontolog’ – er der dog ikke umiddelbart opbakning til teorien.

»Døde mennesker kommer hurtigt til at lugte ret fælt og blive ret ulækre og snaskede at røre ved. Jeg vurderer det ikke som oplagt, at man har presset en kæbe fra en nyligt afdød person ned i lerskiven,« siger Niels Dyrgaard Jensen, som har undersøgt de tre ’nye’ lerskiver, der blev fundet ved Syltholm og Lidsø.

Lerskive stenalder tandmærker

Niels Dyrgaard Jensen har ikke haft adgang til at undersøge lerskiven, som blev fundet ved Lidsø i 1971. Dengang konstaterede en tandlæge dog, at mærkerne i den stammede fra et 4- til 6-årigt barn.

»Hvis der er tale om en skeletteret kæbe – altså en skeletdel, som er renset for kød – som ikke længere sidder fast på den afdøde, er det mere sandsynligt, men så har man stadig et andet problem: Fortænderne sidder ikke længere fast,« siger han.

Hvis du tager en kæbe fra et skelet og ’arbejder’ med den, vil tænderne med al sandsynlighed rasle ud, fortæller retsodontologen, som arbejder på Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet.

Derudover stemmer teorien ikke overens med, at tandmærkerne på lerskiverne kun ser ud til at stamme fra de forreste 4-6 tænder i underkæben, påpeger Niels Dyrgaard Jensen.

»Hvis man sad med hele kæben, hvorfor så ikke benytte hele kæben til at sætte aftrykket?«

Mennesker har altid været ulogiske

Niels Dyrgaard Jensen konstaterer desuden, at mærkerne formentlig er afsat af en kvinde, og muligvis en ældre kvinde, eftersom tænderne ser ud til at have været slidt.

Det er dog meget svært at sige endeligt, understreger han.

»Med et rigtigt aftryk af tænder ville jeg kunne sige noget mere præcist om personen, men her er der kun tale om mærker. Men umiddelbart er det mit bud, at der har siddet en person og brugt begge hænder til at trykke pladen ned over underkæbens forreste tænder,« siger Niels Dyrgaard Jensen og tilføjer:

»Jeg ville meget gerne vide, hvad de her lerskiver har været brugt til.«

Arkæologerne graver stadig ved Lidsø, og måske gemmer jorden fortsat på hemmeligheder, som vil kunne gøre dem klogere på, hvad i alverden pointen har været. Uanset hvad har der været tale om bevidste menneskelige handlinger, og det er i sig selv en væsentlig pointe, mener Bjørnar Måge:

»Det eneste grundlag for at interessere os for fortiden må jo være, at den kan fortælle os noget om os selv i nutiden. At vi ikke ved, hvad grundlaget for handlingen er, det er jo, hvad det er, men det viser os, at mennesker altid har udført ulogiske handlinger, og dét er da interessant,« slutter han.

Ritualer på Lidsø?
Lerskive stenalder tandmærker

Arkæologerne fandt 14 hornstejler - altså horn fra sådan en som ham her - på et plateau i udgravningen. Men ingen andre steder. (Foto: Shutterstock)

Området ved Lidsø rummer også en del tegn på, at der er foregået mystiske – muligvis rituelle – ting på stedet.

På et mindre plateau på fire gange fire har arkæologerne eksempelvis fundet omkring 14 kohorn, som slet ikke dukker op i forbindelse med udgravningerne i øvrigt. Plateauet er både mod nord og syd afgrænset af lavninger, altså områder der ligger lavere end plateauet, med vand.

I samme hul har datidens mennesker skaffet sig af med forskellige redskaber, som er bevidst ødelagte.

Det gælder eksempelvis en særlig type sten ved navn kværnsten, som blandt andet kan bruges til at kværne mel. Og det er ikke så ligetil at ødelægge en kværnsten, skulle arkæologerne hilse at sige.

»Det dækker helt tydeligt over fuldt ud overlagte handlinger, som ikke umiddelbart er præget af logik. Det er ikke bare almindeligt affald. Vi kan ikke præcis sige, hvad tanken har været, men der har helt sikkert været en bevidst tanke,« siger Bjørnar Måge.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Læs mere om billedet i denne artikel, og se flere flotte billeder på Videnskab.dk's Instagram-profil.