Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser
Det er meget individuelt, hvor mange omgange cykelryttere træder i deres pedaler. Pedalfrekvensen, som det hedder, afhænger i høj grad af kroppens indre 'rytmeboks'.

Bjarne Riis kørte på den store klinge, Lance Armstrong på den lille. Men hvad gør Froome? Og hvilken fordel kan der være ved den enkelte stil? Se med og få Chris Anker Sørensens bud. (Foto: Shutterstock)

Bjarne Riis kørte på den store klinge, Lance Armstrong på den lille. Men hvad gør Froome? Og hvilken fordel kan der være ved den enkelte stil? Se med og få Chris Anker Sørensens bud. (Foto: Shutterstock)

Når du cykler, tænker du sikkert ikke specielt over, hvilken pedalfrekvens du cykler med – dvs., hvor hurtigt du drejer pedalerne rundt.

Det gælder formentligt især, når du cykler intensivt. I dén situation har du sikkert nok af andre væsentlige input at fokusere på – som for eksempel hvor anstrengende det føles.

Derfor er det oplagt at tænke, at pedalfrekvensen er et resultat af en motorisk kontrol, som i høj grad er automatiseret - altså, at du ikke tænker grundigt over det, men gør, som det føles naturligt for din krop.

Nyere forskning peger da også på, at den selvvalgte pedalfrekvens kan være meget påvirket af output fra såkaldte centrale mønstergeneratorer i rygmarven.  

Disse mønstergeneratorer – eller rytmebokse om du vil – består af neurale netværk af nerveceller, og de kan generere rytmiske bevægelser. De centrale mønstergeneratorer fungerer i et samspil med sensorisk feedback samt input fra hjernen.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Bjarne Riis var kendt for at køre på ’den store klinge’ og havde dermed en lav pedalfrekvens, mens eksempelvis Lance Armstrong og Chris Froome henholdsvis kørte og kører med en meget høj pedalfrekvens.

Én stil er ifølge rytterne bedre til at få syren ud af benene end andre. Men hvilken? Se med ovenfor og få svaret fra Chris Anker Sørensen. 

Etapeprofil - 7. etape

7 etape tour de france

Dagens etape er en flad etape på 231 km, der kører fra Fougères til Chartres. Her er der en god chance for, at det ender med en massespurt. (Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen

ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her: 

Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?

Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?

Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene

Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen

Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders

Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel

Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser

Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen

Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?

1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være

Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?

Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få

Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften

Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv

Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren

Etape 15: Giver cykling prostatakræft?

2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det

Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne

Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen

Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt

Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?

Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet

Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk