Hvem bestemmer? Os eller bakterierne? Deltagelse i en videnskabelig konference.

Mennesket består af mange bakterier, men hvem er det egentlig der bestemmer slagets gang? (Foto: Shutterstock)

Mennesket består af mange bakterier, men hvem er det egentlig der bestemmer slagets gang? (Foto: Shutterstock)

I weekenden har jeg været på en spændende konference med titlen: Who controls who? A Systems Biology View of Host- Microbiome interactions.

På denne her konference var der fokus på hvordan vores bakterier bidrager til at udvikle vores sundhed og hvordan fravær af input eller forkert input kan lede til sygdomme. Formålet med at tage på konference er at møde andre som forsker i nærhedens af ens eget interesseområde, udveksle viden, føle konkurrenter på tænderne og etablere nye samarbejder.

Længe før mennesket hoppede ned fra træerne, har vores blå planet været 'bakteriernes planet'.  På planeten har livet som vi kender det udviklet sig sammen med bakterier, på godt og ondt. De nye DNA –sekventerings metoder, der blev udviklet da man kortlagde menneskets fulde arvemateriale, har de sidste 10 år gjort det muligt at kigge dybt ned i bakterierne samfund.

Forskerne mener at kun ca 1% af bakterierne på vores planet kan dyrkes i laboratoriet, simpelthen fordi vi ikke kan efterligne deres vækstkrav i et kunstigt miljø. Så indtil fornyeligt var de udyrkbare bakterier stort set utilgængelige for forskerne.

Det betyder, at undersøgelser af mikroorganismerne, som omgiver os og lever i og på vores kroppe, er i rivende udvikling og vi kan se, at bakterierne i langt højere grad end tidligere antaget påvirker vores udvikling og sundhed. Selvom det vel egentlig ikke er så overraskende.

Sætter tanker i gang at høre andre forskeres udfordringer

På denne her konference var der fokus på hvordan vores bakterier bidrager til at udvikle vores sundhed og hvordan fravær af input eller forkert input kan lede til sygdomme.

Det betød at forelæsningerne var af meget forskellige karakter og handlede om så forskellige lidelser som: Diabetes type 1, Osteprorose, allergi og autisme med mere. Og fra mange forskellige slags forskere: biologer, biokemikere, bioinformatikere og læger osv. både med fokus på menneske studier og modeller. 

Det var enormt spændende og sætter en masse tanker i gang, når man hører andre forskeres problemstillinger og udfordringer. Jeg mødtes med en fremtidig samarbejdspartner fra Tyskland og fik udvekslet resultater og ideer. Desuden var det virkeligt stimulerende at se hvor meget brugbar viden som ligger lige til højrebenet og bare venter på at blive hevet frem i lyset.

TAKE HOME MESSAGE: Moderne DNA sekventerings teknikker har åbnet helt nye muligheder for eksperimentel forskning. Steder og væv som vi før troede, var sterile viser sig nu, at indeholde bakterie DNA, fx fostervand, brystmælk, merconium og lungevæv. Området er i rivende udvikling og næsten alle udviklingssygdomme kan potentielt have en mikroflora komponent som kan være involveret i udviklingen af sygdom.
Der er faktisk ca 10 gange så mange bakterie-celler på vores krop som der er humane celler. Så det er godt at kroppen ikke er et demokrati. Og når maven rumler ved frokost tid er det oplagt at spørge: Er det dig eller din tarmflora, som er sulten? Og råber »vi vil ha wienerbrød!«

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk