Mennesker har spist kød i 2 mio. år
Kilde: 
15 maj 2013

Nye resultater fra Kenya tyder på, at vores forfædre begyndte at spise køddet for mindst to millioner år siden, skriver forskning.no.

Forskere fra USA, Storbritannien og Kenya har mere end ti år ledt efter menneskelige eftarladenskaber i et område ved bredden af ​​Lake Victoria i Kenya.

De har nu fundet et stort antal dyreknogler i geologiske lag, som er dateret til at være to millioner år gammle. Flere af knoglerne har mærker efter slagtning og udskæring med stenredskaber, og det tyder på, at mennesker spiste kød for 2 millioner år siden.

Overgangen fra livet som vegetar til en kost med kød betragtes som en meget vigtig begivenhed i menneskets evolution. Kød gav mere os mere energi og sandsynligvis også mulighed for at udvikle en større hjerne.

LÆS OGSÅ: Øjets fantastiske evolution

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.