Vores tidligst kendte forfader var egern-agtig og levede med dinosaurerne
purgatorius første primater

Forskere har længe vist, at de tidligste primater kan have set nogenlunde sådan her ud. Et nyt studie placerer dyret i nærheden af dinosaurernes udryddelse, og det får forskerne fra Washington University til at tro, vores tidligste forfædre levede på samme tid som dinosaurerne. (Illustration: Andrey Atuchin)

Forskere har længe vist, at de tidligste primater kan have set nogenlunde sådan her ud. Et nyt studie placerer dyret i nærheden af dinosaurernes udryddelse, og det får forskerne fra Washington University til at tro, vores tidligste forfædre levede på samme tid som dinosaurerne. (Illustration: Andrey Atuchin)

08 marts 2021

Ældgamle fossiler fra fortidspattedyret og stamfaderen til mennesket kaldet purgatorius er blevet dateret til umiddelbart efter dinosaurernes uddøen.

Det får forskere til at tro, de opstod inden. Det skriver Washington University i en pressemeddelelse

Vores egernagtige forfædre var små og levede af insekter og frugter. De tilhører slægten plesiadapiformes, og herfra mener man, at nutidige primater såsom lemurer, aber og menneskeaber udviklede sig.

Fossilerne er 65,9 millioner år gamle og tegner et billede af livet umiddelbart efter det store meteornedslag og dinosaurernes uddøen (hvis man ser bort fra fuglene).

»Det er vildt at forestille sig vores tidligste, arkaiske (fortidige, red.) forfædre,« siger Gregory Wilson Mantilla, der er professor i biologi ved University of Washington og medforfatter på studiet.

»De var nogle af de første pattedyr, der forandrede sig i denne nye post-masseuddøde verden. Den udnyttede alle insekterne og frugterne øverst i trækronerne.«

CT-scanninger af fossilerede tænder og kæber fra Purgatorius. Illustration: Gregory Wilson Mantilla/Stephen Chester

CT-skanninger af fossilerede tænder og kæber fra Purgatorius. (Illustration: Gregory Wilson Mantilla/Stephen Chester)

Fossilerne tæller ganske få tænder og kæbeknogler fra flere forskellige pattedyr fundet i Montana, USA. De kommer fra to arter af purgatorius: Purgatorius janisae og en helt ny art, der har fået navnet Purgatorius mckeeveri. Den er opkaldt efter en hjælpsom lokal, Frank McKeever, der støttede forskernes feltarbejde i den amerikanske stat.

Forskerne bag studiet mener, at purgatorius’ tidligste forfader formodentlig opstod i den tidlige Kridttid og dermed levede side om side med dinosaurerne.

»Det var et virkelig sejt studie at deltage i, særligt fordi det tilføjer bevis for, at de tidligste primater opstod, før de ikke-flyvende dinosaurer uddøde,« siger medforfatter Brody Hovatter.

»De blev talrige indenfor en million år efter den udryddelse.«

Studiet er publiceret i Royal Society Open Science.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.