Visse planter og dyr stortrives efter bushbrandene i Australien
Lidt lys i mørket efter de voldsomme naturbrande i Australien: Visse dyre- og plantearter nyder ligefrem godt af den tilsodede natur.
Skovbrande bushbrande Australien dyrearter fugle krybdyr udryddelse miljø træ insekter fødekæde overlevelse natur skove bark spire knopper biodiversitet arter habitat føde ly planter økosystem

Blandt andet currawong-fuglen, som er en slags svalestær og hjemmehørende i Australien, er vendt tilbage til områder, der blev hærget af brand. (Foto: Chuan Chew, Flickr, CC BY)

Blandt andet currawong-fuglen, som er en slags svalestær og hjemmehørende i Australien, er vendt tilbage til områder, der blev hærget af brand. (Foto: Chuan Chew, Flickr, CC BY)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Det er svært at se andet end tab og ødelæggelser efter de voldsomme brande, som hærgede den australske østkyst: Mere end 1 milliard dyr er omkommet, og mere end 11 millioner hektar ligger dækket med et gråt lag af aske.

Men som en lille opmuntring skal vi huske på, at bushbrandene kan være en velsignelse for visse planter og dyr. Vi så allerede i februar friske grønne skud på planter og træer, som er begyndt at spire igen.

Biller og andre insekter har gjort kål på dyrekadaverne; snart vender fuglene, som spiser insekterne, også tilbage.

De australske naturbrande er blandt de værste, kontinentet nogensinde har oplevet, men lad os se på, hvordan livet er ved at vende tilbage i skovene, samt hvad vi kan forvente i de kommende måneder.

Videnskaben bag de spirende planter

Bushbrandene har ganske vist taget livet af utallige træer, men mange har overlevet.

De fleste af os har nok set billeder af grønne skud, der kort efter brandene spirede frem fra stammen og grenene på træer som eksempelvis eukalyptustræer.

Hvordan kan de komme sig så hurtigt?

Hemmeligheden bag er en 'knopbank', der ligger godt beskyttet mod flammerne bag den tykke bark. Knopperne og skuddene producerer blade, så træet kan omdanne Solens stråler til energi med fotosyntesen, så træet kan overleve.

Ved normale forhold undertrykker hormoner fra skuddene længere oppe på stammen knopperne bag barken. Men hvis træet mister sin krone som følge af brand, tørke eller insektangreb, falder hormonniveauet, og så kan knopperne spire frem.

Tilstrømning af insekter

Sommerens brande efterlod en kæmpe mængde dyrekadaverne og træstammer i deres kølvand.

Selv om brandene og følgerne kan være katastrofale for mange arter - især arter som allerede er truede - er det forhold, som mange insekter trives ved.

Fluer lægger for eksempel deres æg i dyrekadavere, og når larverne udklækkes, er der rigelig føde i det rådnende kød. Det er en proces, som er med til at nedbryde dyrekadaveret samt mindske mængden af bakterier, sygdom og stærke, ubehagelige lugte.

På denne måde spiller fluerne en vigtig rolle for naturlig nedbrydelse, og deres øgede antal er føde for fugle, krybdyr samt andre arter.

Den grønne guldbasse (Cetonia aurata) er en bille, hvis larver lever af trøsket træ og træstammer, og som tilfører næringsstoffer til jordbunden gennem sin afføring, hvilket er til gavn for planterne.

Insekterne nyder også godt af alle de nye blade på træerne. For eksempel spiser toforkbladlopper (Psyllidae) bladenes saft, så de er glade for ny vækst.

Skovbrande bushbrande Australien dyrearter fugle krybdyr udryddelse miljø træ insekter fødekæde overlevelse natur skove bark spire knopper biodiversitet arter habitat føde ly planter økosystem

Planterne spirer frem fra den askedækkede jord, og det nyder mange insekter godt af. (Foto: Flickr, CC BY)

Hvad så med fuglene?

Når først insekterne er tilbage i området, følger fuglene, som spiser dem, efter inden længe.

Toforkbladlopperne lokker honeyeater-fugle som bjældefuglen (en fugleart, der lever i det østlige Australien) og noisy miner (Manorina melanocephala). Det er dog fugle, som almindeligvis bliver set som skadedyr.

Efter bushbrandene i East Gippsland i delstaten Victoria i 1983 fandt i et CSIRO-studie, at antallet blandt adskillige fuglearter - flammesangfluesnapper og scarlet robin (Petroica boodang), buff-rumped thornbill (Acanthiza reguloides) og den sortstrubede alfesmutte - hurtigt overgik antallet fra før brandene. 

I takt med at krat og buskads vokser frem igen, flytter andre arter ind og øger biodiversiteten.

Siden den nylige bushbrand i nærheden af Moonbi i New South Wales er adskillige fuglearter vendt tilbage.

I løbet af et besøg for nylig så jeg currawongs (en slags svalestær,red.) lande i trætoppene, sortstrubede alfesmutter, der pilede rundt i løvet, som spirede frem i jorden og stribede panterfugle (Pardalotus striatus) i græstuerne og grenene.

Honeyeaters bevægede sig mellem svedne og intakte træer i udkanten af den tilsodede skov. Sommerfuglene besøgte de nye blomster, der stod i blomst efter den nylige regn.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Ukrudtet hjælper til

Ukrudt har almindeligvis godt af, at ilden åbner trækronerne og lader lyset strømme ind.

Selv om det også har den ulempe, at det forhindrer hjemmehørende planter i at spire frem igen, kan ukrudt også levere beskyttelse for hjemmehørende dyrearter.

I 2018 var jeg medforfatter på et studie, som fandt, at den meget invasive ildkrone (Lantana camara) i visse skove var habitat for små pattedyr som brune rotter.

Der var desuden flere pattedyr i områder med Lantana camara end i områder, hvor planten ikke voksede. Lantana camara vokser hurtigt frem efter brande, fordi den får mere lys, og fordi den er i stand til at holde andre plantearter nede.

Håb for truede arter?

Arter, som trives i flere forskellige miljøer, kan tilpasse sig en udbrændt skov.

Men mere specialiserede arter, som har brug for at særligt økosystem for at overleve, er langt mindre modstandsdygtige. For eksempel den kritisk truede Leadbeaters-pungrotte lever kun i små områder i skovene i delstaten Victoria.

Det kræver store brande at skabe et specifikt habitat: Store døde træer har hulninger, der er tilflugtssteder, og hvor dyrene kan bygge reder. Insekterne kan spise det brændte træ, og dyrekadaverne er en fødekilde.

Men for at leadbeaters-pungrotterne skal få gavn af brandene, skal der være langt mellem bushbrandene - helst cirka 75 år, så skovene kan nå at vokse frem igen.

Hvis brandene finder sted for ofte, er der ikke tid til, at store træer kan nå at etablere sig, så hulningerne når ikke at blive skabt, og så svinder arten ind.

I New South Wales er mellem 50 og 80 procent af truede arters habitat berørt af brandene, viser en analyse fra Australiens Miljøstyrelse.

Hvad så med fremtiden?

Kun tiden vil vise, om biodiversiteten i områderne er skadet for evigt, eller om den vil komme sig.

Store brande kan være til gavn for visse hjemmehørende arter, men de kan også skabe føde og ly for rovdyr som vilde katte og ræve.

Den nyligt åbnede skov kan være et problem for mange hjemmehørende arter, som pludseligt er ubeskyttede, med en foranderlig fødekæde eller fødeforhold i økosystemet.

Det betyder, at vi muligvis vil se andre fugle, krybdyr og pattedyr i skovene efter brandene. 

Hvis disse områder ikke vender tilbage til de samme forhold som før brandene, kan miljøet ende med at være forandret for evigt - og så venter udryddelsen af flere dyrearter lige om hjørnet.

Kathryn Teare Ada Lambert hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker