Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden giver 21,3 mio. kr. til undersøgelse af børn og unges interesse for naturvidenskab og teknologi

Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden har sammen bevilget 21,3 mio. kr. til en stor national undersøgelse, der skal give ny viden om børn og unges interesse for og deltagelse i naturvidenskab og teknologi og om de barrierer, der forhindrer nogle børn og unge i at engagere sig i naturvidenskab.

Det fremgår i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen, der kaldes SCOPE, skal følge de samme børn og unge igennem 10 år og i mange forskellige sammenhænge.

»Med SCOPE sigter vi mod en bred forståelse af børn og unges forhold til naturvidenskab. Vi undersøger, hvordan børn og unge bliver vidende, velinformerede og engagerede borgere, der kan forholde sig til betydningen af science for samfundets udvikling,« siger Chantal Pohl Nielsen fra VIVE, der er en af flere aktører bag undersøgelsen.

»Med denne undersøgelse får vi mulighed for at følge, om vi i fællesskab lykkes med det. Og vi får et enestående datasæt, som giver mulighed for at dykke ned i, hvad der styrker børn og unges motivation, og hvordan vi mindsker science-gabet mellem børn og unge fra ressourcestærke og ressourcesvage familier,« siger Agi Csonka, programchef i Villum Fonden.

SCOPE gennemføres af et konsortium, der repræsenterer indsigter fra naturfagsdidaktik, sociologisk teori, økonometri, survey-metode og kvalitativ metode. Konsortiet består af:

  • VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd
  • Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet
  • Læreruddannelserne ved Københavns Professionshøjskole
  • VIA University College
  • ASTRA – Det nationale naturfagscenter.

fghs

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om de farvestrålende ravfossiler med insekter fra Kridttiden, indlejret i gyldent harpiks, der størknede for 99 millioner år siden.