Store dele af Jordens gletsjere smelter med en foruroligende hastighed verden over.
Det er som sådan ikke en nyhed, men nu har en forsker fra University of Alaska sammensat en timelapse, der sætter billeder på afsmeltningen.
Det skriver ScienceAlert.
Videoen er sat sammen via en række billeder leveret af NASA's satellitter, der har monitoreret Jorden i årtier, og billederne taler deres eget tydelige sprog:
Isen smelter med hastige skridt.
LÆS OGSÅ: Klimaforandringer: Det ved vi om klimaets tilstand
I billedeserien er der fokus på gletsjere og isstykker fra Alaska, Grønland og Antarktis helt tilbage fra starten af 1970’erne og frem til 2019.
»Det at observere gletsjere med satellitter giver os meget data at arbejde med i dag sammenlignet med i 1972. Dengang var der kun få billeder,« fortæller glaciolog fra University of Alaska Fairbanks Mark Fahnstock, som har sammensat videoerne.
Han uddyber, at det således er muligt at danne et historisk overblik over, hvor hurtigt overfladen på gletsjerne synker, eller hvor de tykner.
LÆS OGSÅ: Hvorfor tror nogle mennesker stadig ikke på, at klimaforandringerne finder sted?
I alt har Mark Fahnstock sammensat 6-sekunders tidsforskydninger fra de seneste 48 år, og det er tydeligt, at massen af is skrumper ind i størstedelen af områderne.
Denne tendens flugter ligeledes med den forskning, der er på området.
For nyligt skrev Videnskab.dk sågar om et studie, der konkluderede, at Indlandsisen i dag smelter 7 gange hurtigere, end den gjorde i 90'erne.
Og på baggrund af de nye billeder tegner forskerne heller ikke et opløftende billede, hvis vi ikke får bremset afsmeltningen.
Selvom Hubbard-gletsjeren, en gletsjer i den østlige del af Alaska, ikke er blevet mindre, så viser sidste del af videoen, at en del af gletsjeren synker i vandet.
Ifølge forskerne siger videoerne i høj grad noget om, at afsmeltningen af is ikke er knyttet til bestemte områder, men sker over hele verden.
LÆS OGSÅ: 2019 på vej mod sort rekord: Udledningen af CO2 stiger fortsat
LÆS OGSÅ: Hvordan bevarer vi biodiversiteten?
LÆS OGSÅ: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi
nan