Video: Sådan ville det gå, hvis en atombombe ramte Danmark
Find ud af, hvad der sandsynligvis ville ske, hvis der sprang en atombombe ved Københavns Hovedbanegård.

Lige nu fylder atomvåben igen i vores bevidsthed på grund af krigen i Ukraine, hvor trusler med atomvåben hænger i luften. Heldigvis er risikoen for atomkrig stadig ikke så stor, vurderer forskerne. Men vi har alligevel undret os. Hvad ville der egentlig ske, hvis der blev smidt en atombombe i Danmark?

Lige nu fylder atomvåben igen i vores bevidsthed på grund af krigen i Ukraine, hvor trusler med atomvåben hænger i luften. Heldigvis er risikoen for atomkrig stadig ikke så stor, vurderer forskerne. Men vi har alligevel undret os. Hvad ville der egentlig ske, hvis der blev smidt en atombombe i Danmark?

Det er ikke ligefrem et drømmescenarie at se en radioaktiv paddehattesky stige til vejrs, som nogle af beboerne i de japanske byer Hiroshima og Nagasaki gjorde for 77 år siden.

Atomvåbens kraft er nemlig ufatteligt stor og bringer massive ødelæggelser med sig. 

Selvom risikoen for atomkrig i dag, ifølge forskerne, stadig er lille, hænger truslen i vores bevidsthed på grund af Putins slet skjulte hentydninger om at ty til 'alle tilgængelige midler' i forbindelse med krigen i Ukraine. 

Men hvor galt ville det egentlig gå, hvis en atombombe mod alle odds skulle ramme Danmark? Og hvor langt væk fra bomben skal du være for at overleve? 

Det får du svar på i denne uges video fra Tjek, Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der bringer videoer om videnskaben i din verden. 

Videnskab på YouTube


Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Først kommer kraftigt lys og intens varme

Forestil dig, at den atombombe, der ramte Hiroshima i 1945, detonerer ved Københavns Hovedbanegård.

Hvis vi tager udgangspunkt i, at vi på Videnskab.dk sidder og arbejder på redaktionen i Valby, ville vi først opleve atombomben, Little Boy, som et kraftigt lysglimt og mærke en intens varme. 

Det er ikke helt tilfældigt. 35 procent af en atombombes energi bliver nemlig til varme, og den voldsomme varme rejser med lysets hastighed. Derfor vil heden og lyset ramme længe før trykbølgen.

Til reference var der midt i Hiroshima-bombens eksplosion over 300.000 grader varmt, og alt, der blev fanget i ildkuglen, blev pulveriseret.

Er du indenfor en radius af cirka to kilometer fra eksplosionen, risikerer du at få tredjegradsforbrændinger, og den slags kan have døden til følge, hvis mere end 24 procent af kroppen bliver udsat for dem, og du ikke straks får lægehjælp.

Men også i Valby - altså et godt stykke fra bombens umiddelbare nærhed - risikerer du at få milde forbrændinger.

Hiroshima_bombning

Hiroshima efter den amerikanske atombombning af byen 6. august 1945, hvor 70.000 døde umiddelbart efter. Dødstallet steg til over 100.000 ved årets udgang. (Foto: Shutterstock)

Trykbølge og radioaktivt nedfald er en farlig cocktail

Det næste, der sker, er, at der kommer en kraftig trykbølge, som størstedelen af atombombens energi skaber efter at være eksploderet. 

Tæt på eksplosionen er trykket så stort, at de fleste bygninger bliver fuldkommen jævnet med jorden. 

I en radius på 1,7 kilometer fra eksplosionen vil bygninger vælte, og murbrokker og lignende vil flyve rundt i luften med 255 kilometer i timen - præcis som en orkan, der rammer den højeste vindstyrke overhovedet, nemlig kategori fem vindstyrke.  

Selve trykket fra trykbølgen vil du altså godt kunne overleve fra den distance, mens den største reelle fare i den forbindelse kommer fra sammenstyrtende huse, flyvende murbrokker og ildebrande.

Endelig er der elefanten i rummet, når vi snakker atombomber, nemlig stråling og radioaktivt nedfald. Du kan nemlig både risikere at dø af en for høj mængde stråling fra atombomben og af følgevirkningerne af radioaktivt nedfald.

Viden fra forskere og fagfolk

Hvis du tør se det dystre scenarie udspille sig for øjnene af dig, kan du give videoen øverst i artiklen et kig. Her får du også svar på, hvor tæt du skal være på en atombombe for, at strålingen er dødelig, hvor langt radioaktivt nedfald kan rejse, og hvor hurtigt radioaktiviteten fra nedfaldet forsvinder. 

I videoen kan du desuden se detaljerede klip af en vaskeægte atomprøvesprængning, der viser, hvordan de forskellige stadier i eksplosionen forløber, ligesom du kan se et Danmarkskort, der blandt andet viser forskellige faser af en atombombe-eksplosion.  

De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende forskere og kilder: 

  • Gry Thomasen, Senior Policy Fellow, British American Security Information Council
  • Per Hedemann Jensen, Danske Dekomissionering
  • Bent Lauritzen, sektionsleder i strålingsfysik, DTU
  • Nukemap af Alex Wellerstein, Stevens Institute of Technology
Læs mere om emnet i artiklen Hvor langt skal man være fra en atombombe for at overleve? Der kan du også selv simulere effekten af forskellige sprængladninger i programmet Nukemap.
 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk