Video: Myreflok styrer elegant gennem labyrint ved brug af kollektiv hjernekraft

Bærende på en kæmpe genstand lykkes det alligevel myrerflokken at finde vej igennem den komplicerede labyrint. (Video: Aviram Gelblum et al., 'Ant collective cognition allows for efficient navigation through disordered environments', Elife, 2020)

Bærende på en kæmpe genstand lykkes det alligevel myrerflokken at finde vej igennem den komplicerede labyrint. (Video: Aviram Gelblum et al., 'Ant collective cognition allows for efficient navigation through disordered environments', Elife, 2020)

Kilde: 
13 maj 2020

Ordsproget ’flere hjerner tænker bedre end en’ passer ikke kun på mennesker, men også på myrer.

Myrer, der transporterer mad, bruger deres antal til at navigere igennem svært fremkommeligt terræn med mange forhindringer, som ville være for store og desorienterende at tackle af hver enkelt lille myre.

Det peger et nyt studie, udgivet i open-access tidsskriftet Elife, i hvert fald på, skriver Elife i en pressemeddelelse.

»Samarbejde er et almindeligt middel, hvormed dyr kan øge deres kognitive kapacitet, og vi var interesserede i, om dette samarbejde giver myrer mulighed for at udvide miljøområdet, hvor de effektivt kan samle mad,« siger førsteforfatter Aviram Gelblum, postdoc ved Weizmann Institute of Science, til Elife.

Forskerne spredte terninger over en overflade for at efterligne et stenet terræn, og lod myrer af arten Paratrechina longicornis passere igennem labyrinten for at nå hen til deres bo bærende på føde.

Terningerne var så store, at en enkelt lille myre ikke kunne se, hvor stor en udfordring de udgjorde, men jo højere antallet af terninger var, desto bedre var myrerne alligevel til at komme igennem labyrinten, sammenlignet med en veletableret computer-bevægelsesmodel.

Forskerne opdagede, at flokkens såkaldte ledermyrer, der er kendt for at styre den kollektive bevægelse ved at sanse information fra gruppen, var spredt ud i en ydre cirkel med en radius på op til 10 centimeter fra flokkens midte, hvor myrerne, der bar på føde, gik.

Selvom ledermyrerne var langt væk, kunne de alligevel styre flokken så langt som 10 centimeter for at undgå forhindringer.

Ledermyrerne kom også på alternative ruter, når myrer, der bar på mad, løb på en forhindring. Koordineret bevægelse tillod derefter hele gruppen at udforske de foreslåede ruter, indtil de fandt den bedste.

For at se, om myrernes evne til at komme igennem labyrinten kunne skyldes ledermyrernes styring, indstillede forskerne computermodellen til at matche ledermyrernes afstand fra flokkens midte. Resultatet var, at computeren blev lige så dygtig som myrerne til at komme igennem labyrinten.

 

ast

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.