Video: Morten Meldal giver Nobel-forelæsning om klik-kemi
Oplev også den danske nobelpristager Morten Meldal forklare sin nobelpris-belønnede forskning til et rum fuld af danske skoleelever.

Du er måske ikke klar over det, men en særlig Nobel-uge er i fuld gang. Den kulminerer lørdag 10. december, når årets prismodtagere får overrakt deres Nobel-medaljer i Stockholm og Oslo.

Fra en dansk vinkel er årets prisoverrækkelse en tand mere festlig, end den plejer at være. For første gang i 25 år er en af nobelpriserne nemlig gået til en dansk forsker.

Morten Meldal, professor ved Københavns Universitet, modtager Nobelprisen i kemi for sit banebrydende arbejde med klik-kemi-reaktionen

Han er lige nu i Stockholm, hvor han, sammen med andre af årets pristagere, udnytter ventetiden frem mod prisoverrækkelsen til koncerter, forelæsninger og talks.

Kemiske byggeklodser


Opdagelsen af klik-kemi-reaktionen er en af de landevindinger, der har ændret måden, kemikere arbejder på. Metoden bruges i dag i laboratorier verden over.

Med klik-kemi kan molekyler sættes sammen som byggeklodser. Kemikerne bygger forskellige molekyler, der har forskellige egenskaber, og bagefter kan de sætte molekylerne sammen ved at tilføre dem bestemte klik-dele. Når delene klikker sammen, får du et samlet molekyle, der forener flere egenskaber.

Det kan blive til specialiseret medicin, vaskemiddel, der renser dit tøj mere effektivt, og maling, der binder bedre, for bare at nævne et par eksempler. 

Få sat klik-kemien på plads

Torsdag kl. 11.20 holder Morten Meldal selv forelæsning om opdagelsen af og arbejdet med den banebrydende klik-kemi. Du kan følge forelæsningen i toppen af artiklen.

Det gør han sammen med de to amerikanske forskere, Carolyn Bertozzi og Barry Sharpless, som Morten Meldal deler Nobelprisen i kemi 2022 med.

Meldal og Sharpless opdagede klik-reaktionen, der fungerer som en slags molekylær lim, samtidig, men uafhængigt af hinanden.

Bertozzi har udviklet metoden, så klik-reaktionen kan bruges i levende organismer.

Hvis du gerne vil have det basale på plads, før du kaster dig over forelæsningen med nobelpristagerne, kan du begynde her, hvor Morten Meldal fortæller om sit arbejde, bogstavelig talt så børn kan følge med, i Videnskabsklubben:

(Video:  Videnskabsklubben)

Hvad er fremtiden for livet på Jorden?

Når nogle af verdens klogeste mennesker alligevel er samlet i Sverige, er det i den grad oplagt at få dem til at tale sammen om de udfordringer, verden står over for.

Det gør man under den såkaldte 'Nobel Week Dialogue', der i år har temaet 'The Future of Life' - livets fremtid.

Nye og tidligere nobelpristagere, førende forskere, meningsdannere, beslutningstagere og repræsentanter fra offentligheden skal blandt andet diskutere, hvad liv er.

Hvad vil det sige at være menneske? Ændrer teknologiudviklingen ved vores opfattelse af, hvad liv er - skal 'liv' eksempelvis inkludere kunstig intelligens?

Professor Steven Chu, der er tidligere modtager af Nobelprisen i fysik, skal under dialogen tale om fremtidsvisioner for livet. I hans panel skal de blandt andet tale om, hvordan forudsigelser af fremtiden kan bruges til at løse nutidens udfordringer, særligt i klimakrisen.

Da Videnskab.dk i efteråret talte med Steven Chu, efterlyste han politisk vilje til at løse klimakrisen. Det kan du læse i denne artikel: Nobelprisvinder til Videnskab.dk: »Vi har brug for en landbrugsrevolution«.

Målet med dialogen er at bygge bro mellem videnskaben og samfundet og »stimulere tænkning, vække fantasien og inspirere til storhed,« står der på arrangementets hjemmeside, hvor du kan se det fulde program. 

Flere festlige forelæsninger

Du kan også komme med til forelæsninger hos årets pristagere i kategorierne Fysiologi eller Medicin, Litteratur, Fysik og Økonomi.

Læs mere om den svenske professors prisvindende arbejde med blandt andet neandertalernes genom i artiklen Svensk nobelprisvinder opdagede, at du er 2 procent neandertaler.

Den franske forfatter, der også er professor i litteratur, udmærker sig med værker om køn og klasse. 

I artiklen Årets nobelpristagere i fysik pegede på, at Bohr havde ret kan du blive klogere på de tre kvantefysikere.

Årets pristagere i økonomiafdelingen har vi skrevet om i artiklen Nobelprisen i økonomi går til forskere, der reddede bankerne under finanskrisen.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk