Video: Kakaduer scorer hunner ved at spille rytmisk musik
Kilde: 
29 juni 2017

Hvis der er noget, der kan få gang i fjerene på en hun-kakadue, så er det, når hannen kan slå på to og fire.

I hvert fald skulle en god rytmisk sans forbedre hans evne til at finde en mage, skriver sciencemag.org.

Hannerne slår med en gren på et hult træ for at få hunnernes opmærksomhed og har deres helt egen rytme, viser et nyt studie af forskere fra University of Cambridge.

I videoen øverst kan du høre, hvordan det lyder, når en kakadue spiller rytmisk musik.

Det drejer sig mere specifikt om den australske kakadue af arten Probosciger aterrimus, som forskerne har fulgt 18 af i deres studie.

Kakaduen er ikke den eneste, der har en rytmesans. Det har man tidligere observeret hos sæler. Man har også set chimpanser, der trommer med hænderne.

Men kakaduen er så vidt det vides det eneste dyr, udover mennesket, som bruger redskaber til at lave en rytme med.

Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

agr

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.