Vi opdager ikke naturens nedgang, fordi vi har glemt, hvordan den engang så ud
Naturhistorie skal på skemaet, og vi skal blive langt bedre til at omfavne og opholde os i den vilde natur, lyder det fra flere forskere.
shifting_baseline_syndrome_optimized

»Ligesom vi har vores historieundervisning i forhold til kultur og samfund, så jeg gerne, at vi også havde historieundervisning i vores natur- og miljø,« siger professor Jens-Christian Svenning. (Foto: Shutterstock)

»Ligesom vi har vores historieundervisning i forhold til kultur og samfund, så jeg gerne, at vi også havde historieundervisning i vores natur- og miljø,« siger professor Jens-Christian Svenning. (Foto: Shutterstock)

Den vilde natur, som vi kender den, svinder ind for øjnene af os. Op mod en million plante- og dyrearter er i fare for at blive udryddet, viser en FN-opgørelse.

Korallerne hiver efter vejret på havets bund i Australien, og i Danmark er i alt 1.844 plante- og dyrearter rødlistede.

FN sætter fokus på biodiversitet

I dag skydes FN's store biodiversitetskonference - COP-15 - i gang i Kunming, Kina.

Den er en slags søsterkonference til den store klimakonference, COP26. 

Med til mødet er de lande, som har tilsluttet sig Konventionen om Biologisk Diversitet. Det er en international traktat, som blev underskrevet 5. juni 1992 på topmødet i Rio de Janeiro, og som trådte i kraft 29. december 1993.

Med andre ord er vi udmærket klar over, at økosystemer gradvist forringes verden over. Men hvorfor har vi så hulens svært ved at få vendt den udvikling?

En flig af svaret skal muligvis findes i, at vi mennesker mest af alt erindrer den natur, der har eksisteret i vores egen levetid. Vi snydes simpelthen til at tro, at det er standarden for, hvor rig og vild naturen kan være.

Den mekanisme har faktisk fået sin egen videnskabelige betegnelse - Shifting baseline-syndrome.

»Hver generation opfatter det økosystem, den mødte i sin barndom, som normalt og naturligt. Når degraderingen af natur sker gradvist, så vil det optimale niveau for økosystemet rykke sig til et niveau, som allerede er blevet forværret, uden man selv er opmærksom på det,« forklarer Jens-Christian Svenning, der er centerleder og professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Shifting baseline-syndrome bruges i dag som et værktøj inden for naturbevaring, og det er en vigtig mekanisme at kende til, hvis vi skal få rettet op på biodiversitetskrisen, mener professoren.

»Begrebet - og selve tankegangen om skiftende referencepunkter - kan være en måde at tvinge både naturforvaltere og befolkningen til at tænke lidt mere kritisk over, hvad vi sætter af mål for naturbevarelse, så de rækker ud over den kollektive hukommelse, fordi naturen allerede er degraderet.«

Uvidenhed gør blind

Begrebet shifting baseline syndrome blev introduceret i 1995 af biologen Daniel Pauly. Dengang blev det brugt til at sige noget om, hvordan forskellige generationer oplevede bestanden af fisk.

Stammer fra marinbiologi


Begrebet 'Shifting baseline-syndrome' blev oprindeligt brugt af biologen Daniel Pauly i forskningsartiklen:  "Anecdotes and the shifting baseline syndrome of fisheries", udgivet i 1995.

Han brugte det dengang til at beskrive, hvordan den opfattede normal - baselinen - for fiskebestanden rykkede sig gradvist og var en anden hos ældre fiskere. De ældre fiskere huskede i højere grad de tider, hvor bestanden af fisk var større. Senere hen er begrebet blevet adopteret i flere kredse, og det bruges også i forbindelse med naturbevaring. 

Siden da er begrebet vundet frem blandt forskere, der arbejder med naturbevaring. Jens-Christian Svenning fremhæver den verdenskendte dokumentarist David Attenborough som et soleklart eksempel på én, der har oplevet naturen forfalde lige foran sin egen snude.

Med sine 93 år på Jorden har David Attenborough set, hvordan økosystemer har ændret sig, hvilket kommer til udtryk i Netflix-dokumentaren ‘A life on our planet’.

Den fungerer nærmest som et kronologisk vidneudsagn.

»David Attenborough ser på naturen med helt andre øjne end yngre generationer, fordi hans referencepunkt er anderledes, og han har set mere af den vilde natur gennem sin tid på Jorden. Det er den dokumentar et godt eksempel på, og han er faktisk selv inde på det i dokumentaren,« uddyber Jens-Christian Svenning.

Kan man sige, at vores uvidenhed er blind på det punkt?

»Ja, absolut. Det er det, der er det farlige. Hvis man ikke kender til, hvor meget naturen er degraderet - eller kan se det forandre sig over årtier - bliver man snydt, og så ender man hurtigt med at stille sig tilfreds med den nuværende tilstand.«

Biologer - som andre forskere - er derfor ellevilde med data om fortidens økosystemer, fordi det kan bruges som løftestang til at vise beslutningstagere og befolkningen, hvordan naturen forandrer sig.

Et eksempel er, at der stadig bliver færre fuglestemmer i naturen. Dine forældre har måske oplevet fuglen hjejlen yngle i Danmark. Anderledes vil det være for kommende generationer, som ikke oplever hjejlen. Den er nemlig stoppet med at yngle herhjemme.

Forskerne peger ikke på en magisk grænse for, hvad der er det optimale stadie for naturen, og hvor langt tilbage i tiden man skal trække referencelinjen. Pointen er i højere grad, at vi med viden om fortiden kan finde inspiration til, hvordan man bør bevare og udvikle biodiversiteten.

hjejle_dk_optimized

De indfødte danske hjejler har primært mistet deres livsgrundlag, fordi de åbne heder stort set er forsvundet. (Foto: Shutterstock)

Vi er ikke vant til vilde dyr

Jens-Christian Svenning så samme tendens, da debatten om rewilding rasede tidligere på året.

Ofte bliver rewilding implementeret i Danmark ved, at vilde kvæg og heste går på store indhegnede områder for at fremme variation i bevoksningen og skabe optimale rammer for vilde dyr og planter, der ellers har svært ved at trives.

Flere har dog rejst kritik af princippet, da de mener, at rewilding og vild naturpleje går ud over dyrevelfærden.

Uden at gå ind i den specifikke debat mener Jens-Christian Svenning dog, at debatten helt overordnet siger noget om vores syn på naturen.

Vi er ikke vant til at have store dyr, der lever vildt i den danske natur, og det er klart, at hvis vi havde en historik med vilde heste i naturen, ville samtalen være anderledes, argumenterer professoren. 

»Det bliver sat ekstra ud på spidsen i forhold til de omdiskuterede heste, da vi nærmest helt har glemt, at det oprindeligt er et vildt dyr, men typisk udelukkende ser det som et husdyr - til trods for, at heste stadig fint klarer sig selv og lever vildt i naturen mange andre steder i verden. Det gør, at debatten bliver ekstra svær.«

»Ser man på et land som USA, har de i højere grad den der wilderness-idé i hovedet, så der stiller folk ikke spørgsmålstegn ved, at der er store dyr i den vilde natur, for det har de i deres kulturelle hukommelse. Det betyder ikke, at der ikke kan være konflikter, men forståelsen er en anden,« vurderer Jens-Christian Svenning.

I den forbindelse er det vigtigt at sige, at begrebet ikke kan forklare hele biodiversitetskrisen, der ligeledes drives af skovrydning, store arealer, som går til fødevareproduktion og en række andre aktiviteter. Men det er en brik i det store billede, siger flere forskere, Videnskab.dk har talt med.

vilde-heste_ecuador_optimized

I Ecuador er vilde heste i højere grad en del af landskabet. Det skaber en anden forståelse for naturen, mener Jens-Christian Svenning. (Foto: Shutterstock)

Sker på tværs af generationer

Den amerikanske professor Peter Kahn, der har arbejdet med - og forsket i - samspillet mellem mennesker og natur i over 30 år, er enig i, at Shifting baseline-syndrome kan bruges til at forklare, hvorfor vi mennesker ikke registrerer naturforringelser og udbedrer de skader, vi har påført kloden.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Han foretrækker dog at bruge begrebet environmental generational amnesia - løst oversat ‘generationernes miljømæssige hukommelsestab’.

»Den store forskydning sker på tværs af generationer, efterhånden som hver ny generation konstruerer en forståelse af, hvad et ‘normalt’ miljø - og vild natur - er. Dermed bliver den stadigt mere forringede verden normaliseret,« siger Peter Kahn, der er professor i psykologi ved Washington Universitet, til Videnskab.dk.

Og medmindre man træder ind i et økologisk katastrofeområde, kan man hurtigt blive snydt mentalt af det syn, der møder en, supplerer Jens-Christian Svenning.

»Et eksempel kan være, hvis man på en rejse ude i verden ser et pænt landskab med marker, nogle skovklatter og nogle store fritstående træer. Så tænker man måske intuitivt, at sådan har det altid været. Men det er ikke sikkert, man behøver gå mere end 20 år tilbage, før det landskab har været vild natur.«

Det samme kan siges om skove- og naturarealer, der er røget til fordel for store betonjungler. I faktaboksen herunder kan du blive klogere på forskningen i de skiftende referencepunkter. 

Hvad viser forskningen?


Selvom Shifting baseline syndrome er anerkendt inden for naturbevaring, er det stadig et relativt nyt begreb, og forskningen er ret begrænset på området. Et stort gennemgangsstudie, der tyggede sig igennem 84 studier på området, indikerer dog, at der på tværs af generationer er forskel på, hvordan vi opfatter naturen.

I studiet her kiggede forskerne på, hvordan navnene på forskellige planter blev husket på tværs af flere aldersgrupper.

54 procent af de undersøgelser, forskerne havde med i studiet, viste tegn på skiftende baseline syndrome blandt deltagerne, og 37 procent af undersøgelserne viste ingen tegn på ændring af referencepunkter.

I en anden undersøgelse fandt forskerne, at ældre mennesker bedre kan huske og navngive fuglebestande. Interviewpersonerne blev spurgt, hvad de mest almindelige fugle i Yorkshire (deres hjemstavn) var i dag og for 20 år siden. Forskerene modtog en lang række svar.

Resultaterne viste, at de ældre og yngre var nogenlunde lige gode til at navngivne nutidens fugle i Yorkshire, men gik man 20 år tilbage, så var de ældre bedre til at navngive de mest almindelige fugle i området.
 

Natur ender med at blive nedprioriteret

I generationsforskellene gemmer sig også en af grundene til, at naturen og biodiversiteten - ifølge begge forskere - tit ender med at blive nedprioriteret.

Simpelthen fordi vi skubber grænsen for, hvad vi forstår ved vild natur. Derfor er der brug for at prioritere en bedre undervisning i naturhistorie, lyder opfordringen fra Jens-Christian Svenning:

»Ligesom vi har vores historieundervisning i forhold til kultur og samfund, så jeg gerne, at vi også havde historieundervisning i vores natur- og miljø, så unge mennesker bedre kan forstå baggrunden for naturens og miljøets nuværende tilstand og hvilke behov og muligheder, der er for forbedringer.«

»Det, tror jeg, vil gøre en forskel. Begge dele er lige vigtigt, men man prioriterer bare generelt ikke vores dannelse i natur og miljø, og det smitter af på den politiske prioritering i forhold til hele natur- og miljøområdet,« fortsætter professoren. 

Erkendelsen er vigtig

Hvis man for alvor skal gøre noget ved biodiversitetskrisen, er det første skridt erkendelsen, pointerer Peter Kahn:

»Vi skal anerkende, at det psykologiske fænomen - environmental generational amnesia - ikke bare sker for vores børn i dag, men det er også sket for os. Vores referencepunkt svinder ind til et sted, vi slet ikke er klar over,« lyder det fra Peter Kahn, som også er direktør ved Human Interaction With Nature and Technological Systems (HINTS) Lab ved Washington University.

»Erkender vi ikke det på et individuelt plan, så vil det være svært at komme igennem med løsninger.«

Lad os antage, at erkendelsen bundfælder sig. Så vil et godt råd være at tænke flere grønne områder ind byerne, og det skal være en del af både den politisk planlægning og byplanlægningen, uddyber Peter Kahn.

Dels, fordi grønnere byer kan køle byerne ned og bruges som et værn mod de stadigt stigende temperaturer. Og dels, fordi det kan bringe os tættere på naturen.

Men det i sig selv er ikke nok. Vi skal også være bedre til at bruge tid i den vilde natur:

»Hver for sig er vi nødt til at interagere med lidt mere vilde naturformer, selv i byområder, for at modvirke vores formindskede følelser og referencepunkter,« mener Peter Kahn.

»Omfavn dårligt vejr. Find stederne til længere gåture, især dem, der fører til naturpletter, du er tiltrukket af. Hvor er de store træer omkring dig? - find dem, omfavn dem, bogstaveligt talt. Hæng ud under dem. Tag dine sko og sokker af, og stil dig med fødderne på græsset: mærk teksturerne og energien fra Jorden, duft blomsterne, anstreng din krop udenfor og find gode udsigter.«

»Ser du forskydelsen?«

Flere studier peger ligeledes i retning af, at mental trivsel og adgang til natur og grønne områder hænger sammen. På Videnskab.dk har vi tidligere beskrevet, hvordan læger udskriver naturoplevelser på recept i stedet for medicin.

Den amerikanske professor slutter af med en anekdote fra undervisningslokalet:

»Det betyder både meget, hvor en person bor, og hvad deres erfaringer med verden er. Jeg har elever i Washington, som nærmest ikke var ude i naturen under pandemien, og for dem betyder ‘vildt’ at åbne døren og gå udenfor.«

»Ser du, hvilken stor forskydning, der sker?« lyder det retoriske spørgsmål fra Peter Kahn.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.