Vi har brug for modgift, der virker mod bid fra flere slangearter
Visse slangemodgifte er kun lavet til at virke mod én enkelt slangearts bid, mens andre virker mod flere forskellige - og endda nogle gange mod arter, de ikke oprindeligt var tiltænkt. Såkaldt krydsreaktivitet har stor betydning for modgiftsproduktion.
slangegift_modgift_slanger_fløjlsgrubeordm_tæppehugorm

En modgift, som bliver produceret med gift fra den vestafrikanske tæppehugorm, virker også mod giften fra to andre afrikanske hugormearter bl.a. den egyptiske savskællede hugorm (billedet). Modgiften er dermed krydsreaktiv. (Foto: Echis pyramidum © Bernard Dupont (flickr))

En modgift, som bliver produceret med gift fra den vestafrikanske tæppehugorm, virker også mod giften fra to andre afrikanske hugormearter bl.a. den egyptiske savskællede hugorm (billedet). Modgiften er dermed krydsreaktiv. (Foto: Echis pyramidum © Bernard Dupont (flickr))

Frygten for slanger ligger som et dybt instinkt i de fleste større dyr, inklusiv mennesker.

Dette blev blandt andet visualiseret i 2015 med nogle famøse ’katte bliver bange for agurker’-videoer og i utallige ’snake prank’-videoer, hvor folk flygter panisk ved synet af en kunstig slange.

Vores instinkter fortæller os nemlig, at vi hurtigst muligt skal ud af slangens rækkevidde for at undgå at blive bidt.

At holde sig uden for rækkevidde af verdens giftslanger er bestemt også en god ide!

Risikoen for at få varige mén og handicap efter et slangebid er nemlig desværre stadig stor, da bid fra giftige slanger kræver hurtig og effektiv behandling med den rette modgift.

I udviklingen af modgift er en af de positive opdagelser heldigvis, at nogle modgifte kan benyttes til effektivt at behandle slangebid, de egentligt ikke er udviklet til at virke imod.

Fænomenet kaldes krydsreaktivitet og kan gøre det muligt at lave meget bredt virkende modgifte.

slangegift_modgift_slanger_fløjlsgrubeorn

Øjenvippe-grubeormen fra Mellem- og Sydamerika kan have mange forskellige farver, hvilket gør den utrolig svær at identificere efter et bid. Derfor er det heldigt, at en modgift, produceret mod nogle helt andre slanger fra samme område, også virker mod bid fra øjenvippe-grubeormen. (Fotos: Bothriechis schlegelii © Bernard Dupont (flickr), Pavel Kirillov (flickr), Ryskas (Wikimedia)).

Når hesten gør arbejdet

I dag bliver modgift produceret ved at injicere et større pattedyr med tiltagende doser af slangegift igennem en længere periode, typisk en hest.

Processen kan tage op til mellem et og halvandet år, hvorefter dyret vil have opbygget en meget høj tolerance over for giften. Den høje tolerance skyldes, at dyret har udviklet antistoffer, der kan neutralisere slangegiften, i sit blod.

Antistofferne produceres af hestens immunforsvar, og det er netop antistofferne, der står for at uskadeliggøre de forskellige giftkomponenter, kaldet toksiner, der findes i slangegiften.

Hvis man sammenligner immunforsvaret med et lands forsvar, svarer antistofferne til radarlåste missiler – de ved præcis, hvor de skal hen og tilintetgøre fjenden, som i dette tilfælde er toksinerne.

Når hesten har opbygget tolerance, kan man tappe dens blod og isolere antistofferne, som så udgør den modgift, der bruges mod slangebid i dag. (Læs mere om det i artiklen ’Danske forskere forbedrer slangemodgift.’)

Modgift med mange muligheder

Modgifte kan både produceres med gift fra én eller flere slanger. Dette kaldes henholdsvis monovalente og polyvalente modgifte.

Monovalente modgifte virker som udgangspunkt kun mod bid fra en enkelt slangeart, mens polyvalente modgifte virker mod bid fra alle de slangearter, som er blevet brugt i produktionen af modgiften.

Når en modgift produceres, er den som udgangspunkt således kun tænkt til at virke mod bid fra de samme arter af slanger, hvis gift er blevet brugt til at gøre produktionshesten tolerant.

Dette medfører, at forskellige modgifte virker mod forskellige slanger. Men det kunne jo være et problem!

slangegift_modgift_slanger_fløjlsgrubeordm

Fløjlsgrubeormen fra Syd- og Mellemamerika er en af de mest frygtede slanger i området, da den har et iltert temperament og lever i landbrugsområder tæt på beboelser. Ofrene er derfor oftest fattige bønder og deres legende børn, som sjældent har råd til den livsvigtige modgift. (Foto: Bothrops asper © Brian Gratwicke (flickr))

Nåede du at se slangen, der bed dig?

Det er ikke altid, at et slangebidsoffer kan beskrive den skyldige slange i tilstrækkelige detaljer til, at synderens art kan bestemmes.

Det giver risiko for, at slangebidsofre kan få den forkerte modgift og dermed ikke overlever biddet. Det er derfor mest almindeligt at anvende polyvalente modgifte i dag for at øge chancerne for overlevelse af slangebid.

Det er dog begrænset, hvor mange slangearter, det giver mening at anvende i produktionen af en enkelt type modgift. Man vælger derfor typisk at producere én modgift, som virker på de mest medicinsk relevante slanger i et begrænset geografisk område.

Dette kan for eksempel være én modgift for hele Afrika syd for Sahara. Dermed får slangebidsofre de bedste odds for at overleve.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Modgift kan blive en dyr affære

Det eneste problem med denne produktionsmetode er, at den både er omfangsrig og dyr. Det er nemlig kosteligt at skaffe gift fra så mange forskellige arter af giftslanger.

Dette medfører i sidste ende visse problemer med at få modgiften frem til de personer, der oftest har brug for den. Størstedelen af de mennesker i verden, der bliver bidt af giftslanger, er nemlig fattige land- og skovarbejdere, eller deres børn, fra tredjeverdenslande.

Disse mennesker har ofte ikke råd til modgift og må nogle gange gældsætte sig for at kunne betale behandlingen.

Derfor er det nødvendigt at undersøge alle muligheder for at gøre slangemodgift billigere at producere. Én måde ville være at bruge færre forskellige arter af slanger i produktionen, og her er krydsreaktivitet en meget vigtig ingrediens!

Lørdag eftermiddag har vi en ny artikel på ForskerZonen, hvor vi fortæller mere om, hvordan man producerer de krydsreaktive modgifte.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk