Vi deler næsten alt vores DNA med fortidsmennesket

Vi ligner vores evolutionære slægtninge overordentligt meget. (Billede: Shutterstock)

Vi ligner vores evolutionære slægtninge overordentligt meget. (Billede: Shutterstock)

Kilde: 
19 juli 2021

Mellem 1,5 og 7 procent af vores DNA er unikt. Resten deler vi, Homo sapiens, med de andre arter fra Homo-slægten, såsom neandertalerne, Homo neanderthalensis, lyder det i et nyt studie.

Ikke overraskende ser det ud til, at de få gener, som adskiller os fra vores forfædre og evolutionære slægtninge, hovedsageligt står for udviklingen af hjernen og dens funktioner.

Det skriver Live Science.

Målet med studiet har været at afklare, hvor stor en del af det menneskelige genom, der er helt unikt frem for at være nedarvet fra vores evolutionære forfædre.

En besværlig krølle på den sag er, at det moderne menneske deler mange genvarianter med vores uddøde slægtninge neandertalerne, både fordi vores forfædre ynglede med dem, og fordi vi endnu længere tilbage deler fælles forfædre.

Derfor udviklede forskerne en algoritme, som kunne skelne mellem de gener, vi har arvet ved at krydse gener med neandertalerne, og de gener, som vi allerede delte med dem, før vores to arter skiltes ad for cirka 500.000 år siden.

Algoritmen blev dernæst sat til at analysere 279 menneskegenomer, 2 neandertalergenomer og 1 genom fra denisova-mennesket, en anden gruppe fortidsmennesker, skriver Live Science.

Analysen viste, at kun 1,5–7 procent af vores DNA er unikt og altså ikke stammer fra sex med neandertalerne eller er nedarvet fra de arkaiske menneskearter.

De 7 procent udgør den del af vores genom, hvor moderne mennesker har mere tilfælles med hinanden end med neandertalere, mens de 1,5 procent er genvarianter, som hverken neandertalere eller andre menneskearter havde.

Hvad forskerne også har opdaget er, at de menneskespecifikke mutationer er opstået ved to forskellige ‘udbrud’ for henholdsvis 200.000 og 600.000 år siden, hvor endnu ukendte faktorer ansporede nye genetiske tilpasninger hos mennesker.

I fremtiden kan laboratorieforsøg med de gener måske fortælle os mere om forskellene mellem os og neandertalerne, skriver Live Science.

Studiet blev udgivet i tidsskriftet Science Advances, hvor det er frit tilgængeligt.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.