Verdens laaaangsomste dræber? Unik video viser kæmpe skildpadde bide hovedet af fugleunge
Selvom videoen er enestående, er det langt fra første gang, en planteæder ‘leger’ rovdyr, fortæller dansk paddeforsker.
Aldabrachelys gigantea skildpadde æder fugl

Forskere har optaget en chokerende video af Aldabra-kæmpeskildpadden, der æder en fugl. Aldrabra-kæmpeskildpadden er en af de største af sin art i verden, og den kan blive omkring 150 år gammel. (Foto: Shutterstock).

Forskere har optaget en chokerende video af Aldabra-kæmpeskildpadden, der æder en fugl. Aldrabra-kæmpeskildpadden er en af de største af sin art i verden, og den kan blive omkring 150 år gammel. (Foto: Shutterstock).

Du har formentlig hørt om fablen med skildpadden, der slår den pralende hare i et væddeløb.

Men du har højst sandsynligt aldrig hørt om skildpadden, der jager en fugleunge og ender med at æde den.

Landskildpadder er kendt som planteædere, men i et nyt studie udgivet i tidsskriftet Current Biology har forskere for første gang formået at filme en stor skildpadde indtage en fugl.

I en video, der blev optaget 30. juli 2020, kan man se en af verdens største skildpadder - Aldabra-kæmpeskildpadden (Aldabrachelys gigantea) - bide hovedet af en fugleunge af arten atlantisk silketerne (Gygis alba). 

Se skildpadden score sit bytte. Og nej, videoen er ikke langsom gengivelse. Det er bare skildpadde-tempo. (Video: © Anna Zora)

Først nærmer skildpadden sig fugleungen, der er faldet ned fra et træ.

I godt 92 sekunder kommer den laaangsomt tættere på sit bytte, mens den balancerer på en træstub, indtil den pludselig formår at få fat i ungens hoved med sin mund og knuser til. 

I syv minutter æder skildpadden fugleungens krop med hud og fjer.

Aldabra-kæmpeskildpadden lever på Galápagosøerne og Seychellerne, hvor den er en vigtig del af deres økosystemer. Arten er mest kendt for at være planteæder, men man har tidligere set den spise ådsler og snegle.

skildpadde æder fugl

(A): Skildpadden angriber fuglen. (B): Fuglen forsøger at forsvare sig selv. (C): Skildpadden formår succesfuldt at bide hovedet af fuglen. (Foto: Zora et al., Current Biology, 2021).

Ifølge forskerne har man også tidligere observeret skildpadderne angribe fugle, men man har aldrig formået at dokumentere det på video før.

»Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Det var skræmmende og fantastisk på samme tid,« fortæller Justin Gerlach, der er direktør hos Biologisk Institut ved Cambridge’s Peterhouse College og medforfatter til studiet, i en pressemeddelelse.

»Skildpadden er et begrænset rovdyr«

Jakob Christensen-Dalsgaard er lektor ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet, hvor han blandt andet forsker i krybdyr og padders adfærd, og han kalder studiet for »interessant«:

»Det er en sjov observation, men det er egentlig ikke så overraskende. Det er ikke så mærkeligt, at planteædere er kødædere en gang imellem.«

Når planteædere spiser andre dyr, er det oftest, fordi de er ude efter kalcium og fosfor, der er ressourcer, som er svære at opdrive i naturen, fortæller Christensen-Dalsgaard.

»Kalcium og fosfor er vigtige stoffer for skelettet og for at opretholde holde andre funktioner i kroppen,« siger Christensen-Dalsgaard.

Samtidig er det nemmere for kroppen at nedbryde dyreprotein end planteprotein, forklarer han.

»Skildpadder er meget begrænsede som rovdyr, men her udnytter de, at en unge er faldet ud af reden. Det ser ud til, at der er tale om en tilpasset og ‘plastisk’ adfærd,« siger Jakob Christensen-Dalsgaard.

Når dyr tilpasser sig miljøforandringer kaldes det for fænotypisk plasticitet. Det kan du læse mere om i artiklen 'Fleksibilitet sikrer dyr og planter succes i miljøer under forandring'

Tilpasset økosystem

Jakob Christensen-Dalsgaard mener samtidig, at man skal være opmærksom på, at der er tale om et særligt økosystem, som mennesker har stor indflydelse på.

Videoen er optaget på Frégate Island ved Seychellerne ud fra Afrikas østkyst midt i Det Indiske Ocean. 

På øen arbejder et væld af forskere på at styrke diverse økosystemer på øen, hvilket kan have indflydelse på dyrenes opførsel.

Over de seneste hundrede år er mængden af fugle og skildpadder faldet markant, men på Frégate Island har man formået at vende denne udvikling, hvilket har skabt en unik kombination af usædvanligt store flokke af skildpadder og fugle. 

Oprindeligt kommer Aldabra-skildpadden fra Aldabra-atollen, der er en del af Seychellerne, og som ligger hundredvis af kilometer fra Frégate Island.

Der lever 3.000 Aldabra kæmpeskildpadder på Frégate Island og omkring 265.000 havfugle - heriblandt atlantiske silketerner.

»Denne udvikling kan medføre, at skildpadder finder på nye tricks for at overleve,« fortæller Jakob Christensen-Dalsgaard og forklarer, at det langt fra er første gang, at en planteæder viser rovdyrs-tendenser.

For år tilbage har der været flere virale videoer, der demonstrerer dette på forunderlig vis.

For eksempel i denne video fra Indien, hvor en ko spiser en kylling:

(Video: cent700)

Eller i denne optagelse, hvor en hjort æder en nysgerrig fugl:

(Video: Linda Loo)

Og ligesom Bambi i virkeligheden ikke er helt ligesom i Disneys tegnefilm, er Chip og Chap heller ikke som virkelighedens egern. Her er et af slagsen også blevet fanget på video, hvor det sætter tænderne i en fugl.

(Video: Rafat alam)

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker