Verdens ældste øl kommer på nye flasker
Forskere har genskabt verdens ældste øl ved at udvinde gærceller fra 220 år gamle ølflasker, fundet i et skibsvrag, som kæntrede i 1797 ud for Tasmaniens kyst.
verdens ældste øl

I 1990'erne hentede dykkere 26 ølflasker op fra et kæntret skib ud for Tasmaniens kyst. Forskere har fået lov til at åbne en af ølflaskerne for at dyrke de 220 år gamle gærceller i øllen. (Foto: Queen Victoria Museum)

I 1990'erne hentede dykkere 26 ølflasker op fra et kæntret skib ud for Tasmaniens kyst. Forskere har fået lov til at åbne en af ølflaskerne for at dyrke de 220 år gamle gærceller i øllen. (Foto: Queen Victoria Museum)

Et britisk handelsskib kæntrede under et voldsomt stormvejr i 1797 ud for det, der i dag hedder Preservation Island lidt nord for Tasmanien.

Skibet var lastet med handelsvarer, og blandt varerne var der øl. Masser af øl.

Flaskerne blev i 1990 bragt op til overfladen, og nu har forskere udvundet 220 år gamle gærceller fra en af øllene og brygget en moderne øl på dem. Det skriver Livescience.com.

Forskerne fra Queen Victoria Museum i Launceston i Tasmania har brygget øllen ud fra en opskrift fra samme tid som den originale øl, og det har givet den en interessant smag.

verdens ældste øl 220 år Tasmanien

Øllene har ligget tryg og godt på havets bund, og det er blandt andet derfor, at forskerne har været i stand til at hive gærcellerne ud af de gamle øl. (Foto: Queen Victoria Museum)

»Den har en ret sød smag. Nogle har endda sagt, at den minder om en cider på grund af dens friskhed, som kommer fra gæren,« siger David Thurrowgood, der er konservator og kemiker ved Queen Victoria Museum, til Livescience.com.

Den gamle ølgær kan være smittet med ny gær

Indtil for nyligt var det en 133 år gammel øl fra Carlsberg, der havde titlen som verdens ældste øl, men den må nu vige pladsen til fordel for den næsten 100 år ældre øl fra det australske skibsvrag.

Øllen fra Carlsberg blev fundet i en kælder under en ombygning, og her udvandt forskere fra Carlsberg også de gamle gærceller og bryggede en ny øl på dem.

Men det er ikke bare sådan lige at brygge øl af gammel gær, forklarer Henrik Siegumfeldt, der selv forsker i mikrobiologi og fermentering ved Københavns Universitet.

»Kan man tro på, at den her gær virkelig er 220 år gammel? Der må jeg nok svare måske. Det er kendt, at mikroorganismer kan gå i en slags dvale, og man kan dyrke dem igen flere år efter. Så det er ikke utænkeligt, at en simpel organisme kan leve så længe,« siger Henrik Siegumfeldt. 

»Men det kan være, at prøverne fra øllen er blevet smittet med gærceller fra himlen eller fra mennesker, og det så er dem, der er vokset frem. Det kan man ikke udelukke,« føjer han til.

Gær er vigtigt for ølproduktionen

For at kunne producere en velsmagende og skummende øl, skal man bruge gær. Gær er nemlig det, der gør, at øllen danner alkohol, kulsyre og smag.

Inden danskeren Emil Christian Hansen fra Carlsberg Laboratorium i 1883 udviklede en metode til at rendyrke gær til ølbrygning, brugte man overgær.

Gæringen af øl med overgær er bedst ved 18 til 25 grader og omdanner maltsukker til alkohol og kulsyre. Noget af maltsukkeret bliver dog tilbage i den færdige bryg og giver en fyldig og frugtig øl.

Henrik Siegumfeldt vurderer, at den gamle øl er brygget med overgær på grund af den søde smag.

Efter man blev i stand til at rendyrke gær, kunne bryggerierne frembringe den samme smag i øl fra gang til gang.

Gammel ølgær fortæller historier

I alt blev der hentet 26 flasker uåbnet øl op fra skibsvraget ud for Tasmaniens kyst, og forskerne fik lov til at åbne én af dem.

DNA-analyser har vist, at gærcellerne var relateret til gærarter, som blev brugt i øl, brygget på europæiske klostre.

I alt fandt forskerne fem forskellige typer gær i øllen samt flere typer bakterier, som kan give vigtig information om, hvilke mikroorganismer der fandtes i menneskers kost inden den industrielle revolution i Europa, påpeger forskerne bag den nye øl.

»I dag taler folk meget om autoimmune sygdomme og andre problemer relateret til, at vi i dag spiser en meget ren kost, hvorimod man i fortiden spiste en kost fyldt med mikrober. Det her er en af de få chancer, vi har for at teste de her mikrober og se, hvad det var for nogle,« siger David Thurrowgood til Livescience.com.

Gærcellerne voksede langsomt frem

For at være i stand til at brygge en ny øl, har forskerne været nødt til at isolere gærcellerne i den gamle øl. Det har de gjort ved at tage en smule af øllet over på en agarplade, hvor gærcellerne har kunnet vokse frem.

Frisk gær vokser normalt frem efter en til to dage, men med en 220 år gammel gær har forskerne måtte være tålmodige og vente i flere uge, før gærcellerne begyndte at vise tegn på liv.

På agarpladen voksede der kolonier af gærceller frem, og dem har forskerne brugt til at brygge den nye øl med.

verdens ældste øl

Den nye øl har forskerne valgt at kalde for Preservation Ale, da skibet med øllen kæntrede ud for netop Preservation Island nord for Tasmanien. (Foto: Queen Victoria Museum)

Øllet kan oprindeligt have smagt helt anderledes

Men selv med den 220 år gamle gær er det langt fra sikkert, at den nye øl smager som den gamle, forklarer Henrik Siegumfeldt.

»Øllen er ældre end vores rendyrkningsteknik, så det er ikke sikkert, at den gamle øl består af én slags gær, men måske 20 forskellige slags,« siger han og tilføjer. 

»Når man laver øl med én slags gær, kommer øllen til at smage ens hver gang, så den her øl kan have bestået af flere forskellige gærkulturer, og her har forskerne måske kun fået fremdyrket én kultur,« siger han.

Er det en øl, du kunne tænke dig at smage?

»Det har sikkert være en udmærket øl, men der er mange ting, der afgør, hvordan øl kommer til at smage. Hvis jeg skulle smage den, ville jeg gerne smage, at den havde gæret på forskellige måder. Det kunne være spændende at vide, hvornår den smager bedst,« siger Henrik Siegumfeldt.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.