Utroligt! Velbevaret fossilfund afslører dinosaurs sidste måltid
Borealopelta markmitchelli  dinosaur sidste måltid maveindhold

En illustration af, hvordan Borealopelta markmitchelli måske har set ud. (Illustration: Julius Csotonyi, Royal Tyrrell Museum of Palaeontology)

En illustration af, hvordan Borealopelta markmitchelli måske har set ud. (Illustration: Julius Csotonyi, Royal Tyrrell Museum of Palaeontology)

Kilde: 
03 juni 2020

Bregner synes at at have været livretten, mens små stængler og kviste blot har været en del af kosten for en gigantisk dinosaur, Borealopelta markmitchelli, der levede for over 110 millioner år siden.

Nye analyser fra et af de mest velbevarede fossile fra den tid har nemlig været med til at klarlægge, hvad dinosaurens sidste måltid har været, skriver ScienceAlert.

Det er forskere fra Royal Tyrrell Museum of Palaeontology og the University of Saskatchewan (USask), Canada, der har analyseret det lille fossil, som blev fundet i 2011. Et fund, vi tidligere har skrevet om på Videnskab.dk.  

Og nu er det altså lykkedes forskerne at fastslå dinosaurens sidste måltid.

»Dinosaurens sidste måltid var hovedsageligt bregneblade, og det var 88 procent tygget bladmateriale, mens syv procent var stængler og kviste,« fortæller Cathy Greenwood, professor på USask og en del af projektet, ifølge ScienceAlert.

Dinosauren var planteæder og tilhørte dinosaur-familien nodosaurer. Den var fuldt pansret med horn ned ad ryggen, og forskerne har beregnet, at den i sin tid vejede omkring 1.300 kilo.

Det nye studie er med til at kaste et mere detaljeret lys over, hvad de store planteædende dinosaurer mæskede sig i. Et spørgsmål, som har optaget forskerne længe.   

»Det nye studie tilføjer helt ny viden til, hvad vi ved om de planteædende dinosaurs diæt,« fortæller en af studiet ledere Caleb Brown, palæontolog ved Royal Tyrrell Museum, ifølge ScienceAlert.

Han uddyber:

»Derudover er vores fund forbløffende, fordi det kan fortælle os en hel del om, hvordan dyrene interagerede med det miljø, de levede i. Detaljer, som vi normalt ikke får, når vi finder skeletter fra dinosaurer.«

I det fossilerede maveindhold fandt forskerne i alt 50 typer af plantefossiler, der inkluderer en lang række af forskellige bregner, flere typer af nåletræer og to blomstrende planter, skriver ScienceAlert.

Derudover gjorde forskerne også et andet opsigtsvækkende fund, da fossilet ligeledes i indeholdt rester af brændte planter, altså trækul.

Det kan ifølge forskerne kan tyde på, dinosauren har bevæget sig rundt i et nyligt brændt område, fordi bregner typisk dukker op i et brændt landskab.

Ifølge ScienceAlert er dinosauren muligvis død kort efter det sidste måltid.

Studiet er publiceret i Royal Society Open Science.


nan

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.