Velbekomme: 'Fuglebuffet' i haven ser ud til virkelig at gavne dyrelivet
Fuglebræt

Det er ikke kun skønt at se på et foderbræt. Det hjælper også biodiversiteten, antyder britisk studie nu. (Foto: Shutterstock)

Det er ikke kun skønt at se på et foderbræt. Det hjælper også biodiversiteten, antyder britisk studie nu. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
22 maj 2019

Stil en fuglebuffet frem i haven, og diversiteten af fuglearter vil blomstre med tiden. 

Et nyt studie foretaget af The British Trust for Ornithology i England viser nemlig, at et foderbræt i haven ser ud til at have indflydelse på diversiteten og mængden af fuglearter over en årrække.

Det skriver New Scientist. 

I studiet har ornitologier fulgt en række frivillige siden 1970. Deltagerne har i 40 år haft en foderstation i haven, og da ornitologerne dykkede ned i tallene, var resultaterne slående. 

»Der er omkring 68 fuglearter, der altid har brugt de her foderstationer. De brugte dem i 70'erne og bruger dem nu, men blandt andet i vores egne haver (i England, red.), ser vi nu flere forskellige arter,« fortæller Kate Plummer, som har en ph.d. i adfærdsøkologi og var ledende forsker på studiet. 

LÆS OGSÅ: Den store flugt: Fugle flyver fra sygdom

10 procent af de frivillige så duer og bogfinker ved deres foderstation tilbage i 1970.

I dag beretter de frivillige imidlertid, at billedet er et helt andet. 80 procent ser nemlig, at både duer og bogfinker mænger sig med rødhalsen, solsorten, blåmejsen og andre gængse fuglearter ved foderstationen.

Ligeledes steg diversiteten af fuglearter, i takt med at nye former for fuglefoder ramte markedet, skriver New Scientist. 

»Studiet antyder, at vi ved at fodre fugle i haven kan have en positiv indflydelse på populationer af fuglearter,« fortæller Kate Plummer. 

Slutteligt fremhæver forskeren, hvor vigtigt det er at holde foderstationerne rene, fordi fuglene kommer tættere på hinanden end normalt. 

I 2000 blev antallet af fuglearten grønirisken nemlig halveret, efter en sygdom brød ud.  

Studiet er publiceret i Nature Communications. 

LÆS OGSÅ: Hvor højt kan fugle flyve?

LÆS OGSÅ: Katte dræber 1 million fugle om dagen alene i Australien

nan

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.