Var Tyrannosaurus rex i virkeligheden tre forskellige arter?
Forskere angriber kontroversielt studie, der har opdelt den ikoniske dinosaur i tre under-arter.
Forskere dybt uenige: Var Tyrannosaurus rex i virkeligheden tre forskellige arter?

Tyrannosaurus rex skulle i sin levetid have haft selskab af den mindre Tyrannosaurus Regina og den større Tyrannosaurus Imperator for omkring 60 millioner år siden - i hvert fald, hvis man skal tro én gruppe forskere. (Billede: Shutterstock)

Tyrannosaurus rex skulle i sin levetid have haft selskab af den mindre Tyrannosaurus Regina og den større Tyrannosaurus Imperator for omkring 60 millioner år siden - i hvert fald, hvis man skal tro én gruppe forskere. (Billede: Shutterstock)

Der er drama på palæontologi-fronten. 

I marts 2022 udgav tidsskriftet Evolutionary Biology et kontroversielt studie, der argumenterede for, at de dinosaurer, man hidtil har kaldt Tyrannosaurus rex, ikke er én, men tre forskellige arter. 

Det var især variationer i dinoernes tænder, samt ‘styrke’ i lårbensknoglerne, forskerne mente, var tilstrækkeligt til at skrive to nye arter ind i de palæontologiske historiebøger: Tyrannosaurus imperator, kejseren, og regina, dronningen.

Men nu har et nyt studie, publiceret i samme tidsskrift, taget til genmæle: Det tidligere studie mangler tilstrækkelige beviser til at opdele den ikoniske art i forskellige grupper, lyder det fra forskerne bag.

»Det er rigtigt, at de fossiler, vi har, er noget varierende i størrelse og form, men som vi viser i vores nye studie, er den variation mindre væsentlig og kan ikke bruges til at adskille fossilerne i forskellige grupper,« siger det nye studies medforfatter Steve Brusatte, der er palæontolog ved Edinburgh Universitet, ifølge Phys.org

»Baseret på de fossile beviser, vi har i øjeblikket, står T. rex fortsat som det eneste gigantiske apex-rovdyr fra slutningen af dinosaurernes tidsalder i Nordamerika.«

T. rex blev større og mindre


Ifølge forskerne skulle rex  have været den første Tyrannosaurus, ​​efterfulgt af den tyndere og mindre regina og den mere robuste imperator. 

Særligt to ting basede forskerne deres opdeling på: I forhold til rex skulle regina have tyndere lårbensknogle og imperator større - dobbelt så store som regina. Imperator har dertil en yderligere fortand. 

112 'nulevende dinosaurer' undersøgt 

I det nye studie gik forskerne de benyttede data igennem, hvor de fandt, at argumentet for at opdele arten var baseret på fejlagtige målinger og »svage beviser«, som de beskriver det i studiet.

Dertil undersøgte forskerne 112 forskellige nulevende dinosaurarter - fugle - hvor de slog fast, at de fysiske variationer inden for de fleste fuglearter var mindre end variationerne hos de undersøgte Tyrannosaurus rex. 

»T. rex er en ikonisk art og er utrolig vigtig for både palæontologisk forskning og for formidling til offentligheden om videnskab. Så det er vigtigt, at vi har dette korrekt,« tilføjer medforfatter David Hone fra Queen Mary University of London ifølge Phys.org. 

»Der er stadig en god mulighed for, at der er mere end én art af Tyrannosaurus derude, men vi har brug for stærke beviser for at drage den slags konklusioner.«

Hvad er en art? 

Men hvad vil det overhovedet sige at dele en art i tre - og hvorfor er det vigtigt? 

Førstnævnte spørgsmål er faktisk svært at svare på af den simple årsag, at det ikke er blevet defineret - i hvert fald ikke en gang for alle.

Faktisk har forskellige videnskabelige grene forskellige metoder til at bestemme, om to eksemplarer er én eller flere forskellige arter.

Det fortæller Evan Saitta, der er palæontolog og postdoc ved University of Chicago, til Videnskab.dk og uddyber:

Biologer, for eksempel, skærer linjen ved, om to dyr kan få frugtbare unger.

Økologer, derimod, kigger på, om dyrene, eller planterne eller svampene for den sags skyld, opfylder forskellige opgaver i et økosystem. 

Og så er der den morfologiske definition, der kigger på formen og størrelsen af dyrenes anatomi. 

Sidstnævnte er, ifølge Evan Saitta, den mindst sikre måde at opdele arter på, men bliver ikke desto mindre benyttet af de fleste palæontologer, da de simpelthen ikke har andet at arbejde med. 

Vigtig info ikke desto mindre

Det er dog vigtigt, også for palæontologer, at vide, hvornår der er tale om forskellige arter, ifølge Evan Saitta.

»Hvis du fejlagtigt inddeler to fossiler som to forskellige arter, giver det anledning til en masse andre fejlfortolkninger,« fortæller han til Videnskab.dk. 

»Det kan for eksempel være om et fossils alder. Eller om dets køn, hvor et hun- og et han-eksemplar måske kan fejltolkes som to forskellige arter.« 

Misfortolkninger som dette kan give et helt forkert indtryk af, hvordan det daværende økosystemet har set ud, hvor det kan have betydning, hvor mange arter, der er til stede. 

»Så ikke nok med, at det kan give et forkert indtryk af biologien, så kan det også give forkert indtryk af økologien.«

Til spørgsmålet om, hvorvidt Tyrannosaurus rex var en eller flere arter, er Evan Saitta påpasselig: 

»Uden at have meget erfaring med T. rexens anatomi er min fornemmelse, at de beviser, der bliver lagt frem i studiet, som altså argumenterer for flere arter, ikke de mest overbevisende grundet den begrænsede mængde materiale,« fortæller han til Videnskab.dk. 

Kun 32 voksne Tyrannosaurus rex-fossiler er fundet. Det svarer til omkring én per 80 millioner T. rex, der menes at have eksisteret. 

»Når det er sagt, så levede Tyrannosaurus rex i to millioner år - måske endda længere. Det er en meget lang periode, og arten har helt sikkert ændret sig over tid. Hvis man sammenlignede T. rex fra starten og slutningen af den periode, ville mange nok sige, at det er to forskellige dinosaurer,« konstaterer Evan Saitta.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk