Utroligt fossil fra juratiden viser efterspillet af dødskamp mellem tre dyr

Det kræver lidt fantasi som lægmand, men palæontologer er i stand til at hive et væld af information ud af fossiler som disse. (Klug et al./Swiss Journal of Palaeontology/CC BY 4.0)

Det kræver lidt fantasi som lægmand, men palæontologer er i stand til at hive et væld af information ud af fossiler som disse. (Klug et al./Swiss Journal of Palaeontology/CC BY 4.0)

Kilde: 
11 maj 2021

Engang i juratiden var en forhistorisk blæksprutte i fuld færd med at mæske sig i et hummerlignede krebsdyr, da den pludselig selv blev mæsket i.

Et større rovdyr tog én stor bid ud af blæksprutten, hvorefter resten sank til bunden og lå uforstyrret i 180 millioner år, indtil palæontologer i Tyskland udgravede levningerne.

Nu har palæontologerne beskrevet fundet i et nyt studie, og de har nogle bud på, hvad det var, der slog blæksprutten ihjel.

Det skriver ScienceAlert.

Ifølge forskerne har den sandsynlige synder været enten en forhistorisk havkrokodille, en forhistorisk haj som Hybodus haufanus, eller en anden fisk.

Den forhistoriske blæksprutte, som blev spist, var en tiarmet belemnit, der, ligesom nutidens blæksprutter, havde et hårdt næb, men også store og hårde kroge på dens tentakler, som begge har været svære at fordøje.

Og ganske rigtig viser de fossile belemnit-rester, at både næbbet og tentaklerne lå tilovers bagefter, og kun den bløde krop var blevet spist, skriver ScienceAlert.

Eftersom at byttet blev efterladt i en hast, mener forskerne ikke, at angriberen var en ichtyosaurus, som ellers specialiserede sig i at jage belemnitter og spise uden om de hårde dele som næbbet.

Derimod viser fossilt maveindhold fra de forhistoriske krokodiller og hajer, at de havde for vane at sluge belemnitterne hele, næb inklusive.

Forskerne kender til et bestemt Hybodus-fossil, som er så forstoppet med ufordøjede belemnit-næb, at det sandsynligvis førte til dyrets død.

Forskerne mener, at juratidens hajer og krokodiller med tiden lærte at undgå de hårde dele på blæksprutten, hvilket nok er grunden til, at rovdyret i dette tilfælde bare nøjedes med én enkelt stor bid, skriver ScienceAlert.

Sådan forestiller forskerne sig, at den drabelige scene kunne have set ud. (Klug et al./Swiss Journal of Palaeontology/CC BY 4.0)

Når et halvspist byttedyr synker mod havbunden, er der færre ådselædere og mildere havstrømme, hvilket forstørrer chancen for, at det bliver til et fossil, skriver ScienceAlert.

Da den slags ‘nedfald’ optræder relativt hyppigt blandt fossile fund, har forskerne i studiet opfundet et nyt ord til at beskrive dem: pabulit.

Ordet er en kombination af det latinske ord for mad, pabulum, og det græske ord for sten, lithos.

Studiet blev udgivet i Swiss Journal of Palaeontology, hvor det er frit tilgængeligt.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.