Utroligt! Forskere finder kæmpegruppe af djævlerokker
Djævlerokke

I Ecuador er der fundet en kæmpe population på over 22.000 djævlerokker. Der er således grund til optimisme på havets vegne. (Foto: Shutterstock)

I Ecuador er der fundet en kæmpe population på over 22.000 djævlerokker. Der er således grund til optimisme på havets vegne. (Foto: Shutterstock)

21 november 2022

I går vandt Ecuador stensikkert VM-åbningskampen mod værtslandet, Qatar, og nu har landet endda også vundet æren af at have selskab af over 22.000 hidtil ukendte djævlerokker (Mobula birostris). 

Populationen på 22.000 rokker er gode nyheder, fordi dyrene over en lang periode har været truet. 

Det skriver Oregon State University.

Det var ud for Ecuadors kyst, at forskerne fandt frem til den store population af djævlerokker, som også kaldes mantaer. De anslår endda, at deres nye fund af rokker er ti gange større end populationer andre steder i verden.

Kortet viser, hvor djævlerokkkerne holder til. (Foto: The Oregon State University)

Forskerne har undersøgt populations omfang ved at tage billeder og lave observationer i årrækken mellem 2005 og 2018 for at kunne estimere, at der over 22.000.

Enhver djævlerokke har et unikt mønster på maven, lidt som et menneskeligt fingeraftryk, hvilket hjælper forskerne til at identificere individuelle dyr og kortlægge deres bevægelser over tid.

Fotografier af individuelle rokker kan også bruges til at vise skader og som bevis for dyrenes parring og modenhed. 

De store havdyr kom i 2019 på den internationale uafhængige organisation IUCN’s sørgelige liste over truede dyrearter, hvor det kommercielle fiskeri er den største trussel mod arten. Fundet giver derfor også anledning til en anelse optimisme:

»Det er tydeligt, at der sker noget anderledes her. Det her er sjælden historie om hav-optimisme. I andre regioner har vi typisk populationer på 1.000 eller 2.000, hvilket gør arterne meget sårbare,« siger Joshua Stewart, der er lektor i økologi ved Statsuniversitetet i Oregon, i universitetets pressemeddelelse. 

Forskernes resultater tyder på, at forholdene i regionen er særligt fordelagtige for en stor og rask djævlerokke-population, ifølge Stewart.  

Selvom det store fund er gode nyheder, er der dog også grund til at pakke optimismen lidt væk igen. Djævlerokkerne er nemlig sårbare over for miljøforandringer og havets stigende temperaturer. 

Studiet er bragt i det videnskabelige tidsskrift Inter-research Science Publisher.

 
ldl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.