Usete mængder kviksølv fundet på 10 kilometers dybde i Stillehavets dybhavsgrave
De nye målinger fra det svært tilgængelige dybhav er »en landvinding«, men fundet giver ingen grund til bekymring, lyder det fra kviksølv-forsker.

Det er uvist, hvad kviksølvet betyder for havmiljøet og organismerne på bunden af de to dybhavsgrave (Fotos: Shutterstock / Anni Glud).

Det er uvist, hvad kviksølvet betyder for havmiljøet og organismerne på bunden af de to dybhavsgrave (Fotos: Shutterstock / Anni Glud).

På bunden af Stillehavets dybhavsgrave op til 10 kilometer under havets overflade samles der tilsyneladende overraskende høje mængder af kviksølv.

Det konkluderes i et nyt studie, hvor et internationalt forskerhold har kortlagt hidtil usete mængder af det giftige tungmetal på bunden af Stillehavets dybeste grave. 

»Mængden af det kviksølv, vi har fundet i dybhavsgravene, overstiger langt de værdier, der tidligere er registreret i sedimenter fra de åbne oceaner,« siger studiets førsteforfatter, professor på Aarhus Universitet, Hamed Sanei, i en pressemeddelelse. 

Kviksølvet er fundet i de to dybhavsgrave Kermadecgraven ved New Zealand og Atacamagraven ud for Chile og Peru. 

På øverste foto ses robotten, der hejses ned i Kermadecgravens fra Forskningsskibet Tangaroa i 2017. Grafikken viser de to kratere, der er adskilt af det enorme Stillehav (Foto: Anni Glud / Grafik: High mercury accumulation in deep-ocean hadal sediments).

Nye målinger er en landvinding

Dybhavsgrave er nogle af de sværest tilgængelige områder på Jorden og derfor nogle af de mindst udforskede habitater. 

Nye videnskabelige ekspeditionerne til de to dybhavsgrave har givet forskerne de første direkte målinger af kviksølv på under 6 kilometers dybde. Det betyder, at vi med det nye studie får et langt bedre billede af kviksølvsniveauerne i det dybe hav.  

»Studiet bidrager med en væsentlig forøgelse af alle dybhavsmålinger,« siger Jesper Leth Bak, der blandt andet forsker i kviksølv på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Jesper Leth Bak har ikke noget med det nye studie at gøre, men beskriver de 60 nye analyser fra havbunden, som forskerne i det nye studie har lavet i svært tilgængelige områder, som en landvinding.

De eventyrlige ekspeditioner er ledet af den danske professor på Syddansk Universitet Ronnie N. Glud, der på Videnskab.dk i 2018 fortalte om sin ekspedition til Kermadecgraven i Stillehavet. 

Her kan du se en video af robotten, der i 2017 dykkede ned på 10 kilometers dybde på bunden af Kermadecgraven for at indsamle havbundsprøver:

Ingen grund til bekymring

Det lyder umiddelbart ildevarslende med hidtil usete mængder kviksølvs-niveauer i Stillehavets dybhavsgrave, men resultaterne får ikke Jesper Leth Bak til at falde ned af stolen af bekymring.

»For mig er resultaterne ikke overraskende,« lyder det fra Jesper Leth Bak, som er næstformand i en forskningsgruppe under FN, som blandt andet kortlægger den globale transport af kviksølv i luften.

Jesper Leth Bak påpeger, at målingerne af kviksølv, som forskerne finder i dybhavsgraven, ikke er særligt høje sammenlignet med mange andre steder i verden. Faktisk finder man lignende niveauer i vandløbene i Danmark og i Ghana, hvor Jesper Leth Bak selv har lavet undersøgelser. 

»Og de niveauer betragter vi jo ikke nødvendigvis som problematiske,« siger Jesper Leth Bak.

Usikre konsekvenser

Kviksølv er - selv i dybhavet - et naturligt forekommende grundstof, men stoffet kan i for høje niveauer give skader på nervesystemet hos mennesker og andre pattedyr.

De store mængder kviksølv på bunden af Stillehavet kommer dog ikke til at skade mennesker direkte. Dybhavsgravene fungerer nemlig som en endestations-losseplads. Så kviksølvet, der ender her, vil blive begravet i sediment og deponeret i mange millioner år. 

»Med tiden vil pladetektonik endda bære sedimenterne med kviksølv ned i Jordens indre,« siger Hamed Sanei, der er leder af Lithospheric Organic Carbon Group under Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen.

I studiet understreges det også, at det er uvist, hvad kviksølvet betyder for havmiljøet og organismerne på bunden af de to dybhavsgrave. Det skyldes blandt andet, at vi stadig ved relativt lidt om havmiljøet og livet i det dybe hav.

Hvis vi skulle få mere indsigt i, hvor skadeligt de fundne niveauer af kviksølv kan være for organismerne i dybhavet, skulle forskerne have målt på niveauerne af methylkviksølv, påpeger Jesper Leth Bak.

Når kviksølvet drysser ned i havet, søer og floder kan det blive omformet af mikroorganismer til methylkviksølv. Det er methylkviksølvet, der for alvor kan være farligt for mennesker og natur, men i studiet måles niveauet af methylkviksølv ikke.

»Uorganisk kviksølv er meget mindre farlig, så mængden af methylkviksølv er helt afgørende for, hvor farligt kviksølvs-aflejringer er,« forklarer Jesper Leth Bak.

Kviksølv i kosten

I Danmark påvirkes vi indirekte af kviksølvforurening gennem vores kost.

Særligt fostre og små børn er følsomme over for methyl-kviksølv.

Derfor anbefaler de danske myndigheder, at gravide kvinder og børn under tre år helt undgår at spise store rovfisk såsom tun, gedde og haj.     

Et globalt problem

Selvom kviksølv er naturligt, har det i årtier været set som et miljøproblem, at aktiviteter som kulafbrænding og guldminedrift har gjort at udledningen af kviksølv for stor. Kviksølvsforurening er et aktuelt problem på global skala. 

Ifølge den seneste rapport fra FN's Miljøprogram UNEP er forurening med kviksølv et stigende problem, og koncentrationen af kviksølv i atmosfæren er i dag »omkring 450 procent over det naturlige niveau«. Siden 1450 er:

  • Kviksølvet på landjorden forøget med 10-15 procent.
  • Niveauerne i luften mere end 4 doblet 
  • Koncentrationerne i den øvre del af oceanerne er forøget 230 procent

Alle stigningerne vurderes at være skabt resultat af menneskelig aktivitet. På Videnskab.dk har vi blandt andet skrevet om, at en stigende mængde forskning dokumenterer, at guldgravningen har medført omfattende forurening med kviksølv.

128 lande vil nedsætte kviksølvforurening

Politisk  har verdens ledere forsøgt at sætte en stopper for kviksølvforurening med den såkaldte Minamata-konvention. Konventionen blev i 2017 underskrevet af 128 lande, herunder Danmark.

Konventionen består af 35 artikler, der på hver sin måde skal skabe bedre kontrol over, hvordan kviksølv bruges i produktion, og hvordan kviksølv transporteres over landegrænser

Fint med bedre viden

De meget dybe havområder udgør godt 1 procent af de samlede oceaner, og det nye studie skal ses som en lille brik i en global kortlægning af de stigende kviksølvs-niveauer. 

Det er imidlertid ikke til at sige, om dybhavsgravenes samling af kviksølv skyldes menneskelig aktivitet eller ej, forklarer Jesper Leth Bak: 

»Det er sandsynligt, at noget af kviksølvet kommer på grund af menneskelige aktiviteter. Det gør rigtig meget kviksølv i havet. Hvor stor en del af puljen, der kommer fra mennesker, kan vi ikke sige ud fra studiet.«

Forskerne bag forklarer dog, at meget af kviksølvet samles på bunden af havet, fordi det på grund af seismisk aktivitet drysser ned fra mange af de stejle skrænter, der omgiver de op til 10 kilometer dybhavsgrave. 

Selvom resultaterne ikke er sensationelle, dramatiske eller farlige for nogen, så kan de stadig være interessante. Ikke mindst for den globale kviksølvs-kortlægning, som Jesper Leth Bak tager del i:

»Det er altid fint at få bedre viden. Jo mere vi kan begrænse usikkerheder, jo bedre er det,« siger han. 

Det nye studie er udgivet i tidsskriftet Scientific Reports. Forskerholdet bag vil også analysere deres sedimentprøver fra dybhavsgravene for spor af andre tungmetaller og miljøfremmede stoffer som eksempelvis PCB.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.