»Usædvanlig galakse med løgring-effekt«: Dansker vinder stor rumfoto-pris
Videnskab.dk har interviewet vinderen. Du kan også se de andre smukke billeder i artiklen.

Ottende gang var lykkens gang for den danske amatørastrofotograf Rolf Wahl Olsen.

Med sit billede af 'løgringsgalaksen' NGC 3923 er han netop blevet hædret af Insight Astronomy Photographer of the Year for årets galakse-billede.

»Jeg har deltaget i denne konkurrence otte år i træk, og selvom jeg har været blandt finalisterne hvert år, så er førstepladsen i kategorien her mit bedste resultat, så det er jeg naturligvis meget glad for,« skriver Rolf Wahl Olsen, der er bosat i New Zealand, i en mail til Videnskab.dk.

Du kan klikke dig videre i galleriet i toppen for at se de andre vindere af fotokonkurrencen.

LÆS OGSÅ: Skønne, kosmiske knips: Se årets bedste astrofotos her

Mange døgns arbejde

Rolf Wahl Olsen har været interesseret i astronomi, så længe han kan huske. Han fik sit første teleskop i 1990 og har dyrket astrofotografi siden 2003. 

Han arbejder til daglig med it, men fotograferer altså galakser som en hobby, og der ligger meget arbejde i det.

Vinderbilledet af NGC 3923-galaksen er taget fra Rolf Wahl Olsens hjemmeobservatorium i Auckland med et hjemmelavet kamera. 

Rolf har skabt billedet ved at fotografere galaksen 13 gange hen over knap et år - mellem 21. maj 2017 og 25. marts 2018 - og med en eksponeringstid på 41 timer og 38 minutter i alt. 

»Deep sky astrofotografering (fotografering af himmellegemer, der ikke er en individuel stjerne eller et objekt som en planet, red.) kræver, at man tager en masse billeder af det samme objekt og kombinerer dem. Dette gøres for at minimere baggrundsstøjen i det færdige billede,« forklarer Rolf Wahl Olsen. 

De over 40 timers eksponeringstid fordelt på 13 dage er kun den indledende del af Rolf Wahl Olsens hobby. 

Efterfølgende har han brugt mange timer foran computeren for at billedbehandle, så den rå data fra fotograferingen bliver til et billede, der let kan aflæses. 

»Kunsten er at producere et resultat, der ser 'naturligt' ud, som vores øjne ville have set det, hvis de var lige så følsomme som kameraet,« skriver Rolf Wahl Olsen.

Hovedkonkurrencen blev vundet af László Francsics med dette billede af en måneformørkelse. »Farverne fra vores atmosfære, der projiceres på Månens skive under formørkelsen er ikke kun kunstneriske og smukke, de giver også en forståelse af den slags begivenheder,« skrev juryen blandt andet. (Foto: László Francsics)

LÆS OGSÅ: Årets bedste rumfotos: Dansker har fanget det smukkeste nordlys

Usædvanlig galakse med løgring-effekt

NGC 3923-galaksen findes i stjernebilledet hydra, og den er ret usædvanlig.

»Selve billedet er specielt, fordi det er en unik og interessant galakse med denne løgring-effekt, der findes grundet tidligere sammenstød med andre galakser,« forklarer Rolf Wahl Olsen. 

»Og så er det fascinerende at tænke på, at det lys, der blev opsamlet af mit kamera, faktisk blev udsendt fra galaksen for 90 millioner år siden, længe før dinosaurerne uddøde,« tilføjer han.

Selve løgring-effekten er almindelig i elliptiske galakser som NGC 3923. Det unikke ved NGC 3923 er galaksens symmetri og dens 42 ringe, hvilket er flere end hos nogen andre galakser, man kender. 

»Usædvanlige galakser som NGC 3923 er mine favorit objekter at fotografere. Og samtidig er de ofte ikke så farverige og spektakulære, som stjernetåger kan være. Så det er dejligt at se sådanne billeder blive anerkendt i en stor international konkurrence,« skriver Rolf Wahl Olsen.

Han tilføjer også, at man ikke behøver at lægge så meget arbejde i det, som han gør, hvis man gerne vil prøve at give sig i kast med astro-fotografi. 

»Man skal bare have et kamera af en eller anden art. Selv en smartphone kan bruges, hvis man holder dens kamera op mod okularet på et teleskop. Og man kan ofte leje et teleskop i den lokale astronomiklub,« slutter han.

Så har du en lille astro-fotograf i maven, er det bare om at komme i gang. 

LÆS OGSÅ: Galleri: Fotografer dyster om at tage det smukkeste billede af vores univers

LÆS OGSÅ: Teleskop fejrer jubilæum med smukke rumfotos

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk