USA vil tillade menneskelige stamceller i dyrefostre
Det tidligere forbud mod at indsætte menneskelige stamceller i dyrefostre skal nu ophæves i USA. Området har stort potentiale, men kan også misbruges, lyder det fra forskere.
Musefoster

Fremover vil det være muligt for forskere i USA at teste menneskelige stamceller i dyrefostre. Her ses et 11 dage gammelt musefoster. (Foto: Shutterstock.com)

Ifølge den græske mytologi er kimæren et frygteligt monster med tre ildspyende hoveder; et hoved fra en løve, en ged og en slange. 

I forskersprog har en kimære dog ikke noget med monstre at gøre. Det er en levende organisme, der består af en blanding af celler fra forskellige individer eller arter.

Det er et stort forskningsområde, hvor man blandt andet forsøger at dyrke menneskeorganer i dyr, som kan bruges til mennesker.

Sidste år blev det dog forbudt for amerikanske forskere at bruge menneskelige stamceller i dyrefostre – men nu er det forbud ophævet, og det glæder områdets forskere.

»Forbuddet skulle aldrig have været sat i stand. Forskningsområdet har et kæmpe potentiale, og det involverer ikke arvelige ændringer, og derfor tror jeg ikke, der foregår noget problematisk forskning på området. Men som al viden kan den misbruges, og derfor bør visse projekter undersøges fra sag til sag, hellere end et fuldstændigt forbud,« siger Joshua Mark Brickman, der er professor i molekylær biologi og forskningsleder på afdelingen for studier af tidlig fosterudvikling hos det danske stamcellecenter, DanStem, der er tilknyttet Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Stamceller: Så langt er vi nået

Menneskeorganer kan i fremtiden laves i grise 

Man kan fristes til at spørge, hvorfor man overhovedet i første omgang skulle tage stamceller fra mennesker og putte dem ind i dyrefostre.

Men det har Jan Secher, der er post doc og forsker i stamceller hos grise ved Københavns Universitet, og som selv har lavet kimærer, dog kun med grisestamceller i grise og ikke med mennesker, flere gode grunde til.

»Det her med at teste vores stamceller i dyremodeller har meget stort potentiale. Jeg tror, der går noget tid, før det kan lade sig gøre, men man kan forske i at dyrke menneskelige organer i dyr, typisk i grise, og det vil kunne løse et stort problem med mangel på organer,« siger han.

Det er dog ikke det eneste potentiale, han ser i at bruge stamceller fra mennesker i dyr. Vi kan ganske enkelt lære mere om, hvordan stamceller opfører sig i dyreforsøg.

LÆS OGSÅ: Menneskeceller kan erstatte forsøgsdyr

Han nævner blandt andet, at man i Japan har formået at give patienter synet tilbage ved at omprogrammere hudceller til stamceller, som kunne lave nyt pigment til patienternes nethinder.

Krav til brugen af stamceller i dyr i USA:

​Det amerikanske National Institutes of Health, NIH, har opstillet en række krav for brugen af stamceller i dyr, med hver deres begrundelse:

  1. Fostret må ikke modtage menneskelige celler, før det er begyndt at udvikle centralnervesystemet. Det har NIH besluttet for at undgå, at dyrets hjerne bliver for menneskelig.
  2. Det er ikke tilladt at avle på forsøgsdyr, der har menneskelige celler. NIH’s overvejelser bag dette forbud er at undgå fødslen af dyr, der er mere menneskelige end deres forældre.
  3. Panelet for ansøgninger vil holde et ekstra vågent øje med forsøg med primater, meget unge pattedyr, og dyr, der er disponeret for ændringer i hjernen.
  4. Panelet vil til gengæld ikke kigge meget på ansøgninger om brugen af menneskeceller hos gnavere, da NIH mener, at deres hjerner er så langt fra menneskets, at det ikke vil få betydning.

Kilde: Nature

I projektet har man ikke brugt celler fra andre individer eller arter, men forsøg hos dyr vil gøre det muligt at teste behandlingerne, inden man bruger dem på mennesker.

»Vi har haft stamcelleforskning i mange år. Siden 1982 har man forsket i pluripotente stamceller hos mus, og i 90‘erne undersøgte man stamceller hos mennesker, men man har stadig ikke karakteriseret dem helt. Det siger noget om, at der har været mange forbehold,« siger han.

LÆS OGSÅ: Verdens første transplantation af stamcelle-organ

Kimærer gør det sikrere at behandle med stamceller

De såkaldte ‘pluripotente’ stamceller kan blive til en hvilken som helst celle i kroppen. De kan også dele sig uden for og uafhængigt af kroppen – ligesom kræftceller.

»Det er nogle af de samme ting, der karakteriserer stamceller og kræftceller. De første stamceller blev faktisk også opdaget i en kræftknude,« siger Jan Secher.

Af den grund er der også farer ved at sprøjte stamceller ind i mennesker.

»Derfor tester man dem blandt andet ved at sprøjte dem ind i huden på mus. Her kan man så holde øje med, om de spreder sig til andre steder i kroppen. Da de kan klare sig uafhængigt af kroppen, er det ikke helt sikkert, at de lytter til kroppen, når de kommer ind,« fortæller han.

LÆS OGSÅ: Guld-nanopartikler kan slå kræftceller ihjel på en time

Risiko for at udvikle »skrækvæsener« med menneskelige hjerner

Det er kun et år siden, at NIH, National Institutes of Health, der hører under det amerikanske sundhedsvæsen, forbød brugen af menneskelige stamceller i dyrefostre.

»Frygten er, at man kan komme til at skabe skrækvæsener, hvor man er i tvivl om, om de er mennesker eller dyr,« fortæller Thomas G. Jensen, der er institutleder på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, og som har siddet i Etisk Råd.

»Der er især to områder, hvor man er særligt bange for teknologien. Det drejer sig om, hvis man begynder at se udviklingen af noget, der minder om menneskelige hjerner i dyr, eller hvis dyrene danner menneskelige kønsceller.«

Selv om han mener, at man skal være forsigtig, er han dog ikke imod teknologien.

»Der er gode grunde til at tillade noget af den her type forskning. Man vil gerne blive bedre til at forstå menneskelige stamceller, og en af måderne, man kan gøre det på, er ved at afprøve dem i dyr og se, hvordan de interagerer,« siger han.

Thomas G. Jensen var selv, i samarbejde med Dyreetisk Råd, med til at lave den rapport om blandingsvæsener, der skulle vejlede om forskningen.

LÆS OGSÅ: Delfiners rettigeheder deler forskerne

Svært område at lovgive om

Joshua Mark Brickman har taget sin ph.d. på Harvard i USA, og sin post doc på det nuværende Francis Crick Institute i London i England, før han startede sit eget laboratorium i Edinburgh i Skotland. Nu har han sin egen forskergruppe på DanStem ved KU, og i mødet med de forskellige lovgivninger mener han, at briterne løser problematikken på den bedste måde.

»Storbritannien har nok den mest oplyste lovgivning på området. Det er lovligt, men det er reguleret. Alle, der vil forske inden for feltet, skal bede om tilladelse, og det bliver besluttet sag for sag, i stedet for et overordnet ja eller nej. Og det gælder både offentlig og privat forskning,« siger han.

Kimær statue

Noget af det, forskerne frygter, er at komme til at skabe uhyggelige væsener, der har menneskelige hjerner. Forskningsområdet er da også opkaldt efter det mytologiske uhyre, kimæren. Her ses den som bronzestatue i Toscana, Italien. (Foto: Shutterstock)

Under forbuddet var det sådan i USA, at man ikke måtte udføre forskning i kimærer, hvis man modtog offentlig støtte. Til gengæld kunne private firmaer frit forske i teknologien.

Jan Secher mener, at USAs beslutning om at trække forbuddet tilbage måske betyder et skifte i holdningen til stamcelleforskning.

»Danmark er meget konservativ, hvad angår kimærer. Hvis jeg søgte nu om at lave et dyr med menneskestamceller, så ville jeg få afslag,« siger han.

LÆS OGSÅ: Stamcelle-gennembrud: Æg- og sædceller skabt af menneskehud

Men det kan måske ændre sig.

»Ophævelsen af forbuddet kan være et udtryk for et skift i tankegangen omkring stamceller. Fra et forskningsmæssigt synspunkt er det interessant, og det virker som om, man stigmatiserer det mindre og mindre,« siger han.

Thomas G. Jensen tror ikke, at ophævelsen af forbuddet i USA får den store betydning for dansk lovgivning, men han understreger, at vi samarbejder meget med forskere i andre lande.

»Jeg tror ikke umiddelbart, at det får en betydning. Indirekte gør det selvfølgelig, fordi man holder øje med, hvad der sker andre steder, men det er et område, hvor man skal passe på, og derfor er der regler, og der er god grund til at undersøge, om de regler der er, er tilstrækkelige,« siger han.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud