Uran: Grundstoffernes 'bøhmand' og hovedingrediensen i atomvåben
Grundstoffet uran er berygtet for at være radioaktivt og den vigtigste ingrediens i atomvåben. Men det er faktisk muligt at håndtere uran i laboratoriet. Bliv klogere på grundstof nr. 92 her.

Bliv klogere på uran, det periodiske systems grundstof nr. 92, i videoen her. (Video: Periodic Videos / University of Nottingham)

Bliv klogere på uran, det periodiske systems grundstof nr. 92, i videoen her. (Video: Periodic Videos / University of Nottingham)

Det er grundstof nummer 92 i det periodiske system, opkaldt efter planeten Uranus, og så er det radioaktivt.

Det er selvfølgelig uran, der er tale om.

Grundstoffet betegnes i videoen øverst i artiklen som »det periodiske systems bøhmand« af Stephen Liddle, som er professor og leder af Inorganic Chemistry på University of Manchester. 

»Folk er ofte chokerede og reagerer med et ’Uuuh, det er jeg ikke sikker på’, når de hører, at man håndterer uran,« siger han.

LÆS OGSÅ: Bananer og mælk er radioaktive

Uran er mere giftigt end radioaktivt

Der bliver da også taget seriøse sikkerhedsforanstaltninger i forskernes arbejde med uran. De vakuum-indpakkes i armlange handsker, opbevarer grundstoffet i en sikkerhedsboks og fører logbog over anvendelsen af det.

Men sikkerhedspostyret skyldes ikke kun den radioaktivitet, som uran er så berygtet – og frygtet – for.

»I udtyndet form indeholder uran kun omkring 0,2 procent af den type uran, der bruges i bomber og atomreaktorer. Så det er faktisk det faktum, at det er så giftigt, at et halvt gram er nok til at dræbe et menneske hurtigt, fordi det angriber leveren effektivt, der gør det farligt at arbejde med,« siger Stephen Liddle i videoen ovenfor.

LÆS OGSÅ: Forsker: Sådan skader stråler fra radioaktive stoffer

Uran bruges som modvægt i fly

Udtyndet uran er den slags, hvor Uran-235 er fjernet. Denne type uran er den radioaktive, som frigiver atomenergi. Tilbage er mere end 99 procent Uran-238, som er den anden af urans isotoper (se faktaboks). 

Isotoper

Isotoper er 'varianter' af et grundstof, der har samme atomnummer, men forskellig atommasse – de vejer altså ikke det samme.

Ordet isotop betyder ’på samme sted’. Navnet skyldes, at et grundstofs isotoper har samme placering i det periodiske system på grund af deres ens atomnumre.

Isotoperne Uran-235 og Uran-238 har begge atomnummer 92, men forskellig atomvægt. Tallene 235 og 238 henviser til antallet af nukleoner – altså protoner og neutroner – i atomkernen.

Kilde: Niels Bohr Instituttets Fysikleksikon

Udtyndet uran er ifølge Martyn Poliakoff, som er professor i grøn kemi ved University of Nottingham, noget af mest kompakte materiale og bruges derfor, når der er brug for noget meget tungt, men ikke for stort; eksempelvis som modvægt i fly for at balancere dem.

LÆS OGSÅ: Uran kløver Grønlandsk befolkning midt over

Indgår i opskriften på atomvåben

De fleste forbinder formentligt uran mere med atomvåben end med at balancere flyvemaskiner.

For at udnytte urans radioaktivitet til at fremstille atomvåben eller atomreaktorer er det nødvendigt at ’isolere’ Uran-235.

»Under og efter 2. Verdenskrig blev der gjort meget for at adskille urans to isotoper Uran-235 og Uran-238. Heldigvis er denne adskillelse meget besværlig. Det er derfor, at det kun er de store, rige lande, som har haft råd til atomvåben,« fortæller Martyn Poliakoff i videoen.

Du kan se flere underholdende videoer fra forskerne på University of Nottingham på deres Youtube-kanal.

LÆS OGSÅ: Hvornår løber verden tør for Uran?

LÆS OGSÅ: Så meget radioaktivitet kan man måle i danskerne

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk