Ufatteligt! Forskere finder velbevaret dinosaur-foster i 70 millioner år gammelt æg
foster

Fosteret, som forskerne har fundet. (Foto: YLSNHM01266) 

Fosteret, som forskerne har fundet. (Foto: YLSNHM01266) 

Kilde: 
22 december 2021

En gruppe forskere har langt om længe afsløret, hvad et 70 millioner år gammelt dinosaur-æg, der blev fundet i år 2000, gemmer på. 

Og det er ikke småting, lyder det i et nyt studie, hvor forskerne præsenterer deres fund: Et ekstremt velbevaret dinosaur-foster.

Det skriver flere medier, herunder DR, på baggrund af studiet, der er blevet publiceret i tidsskriftet iScience.

»Det er direkte uhørt at finde et så velbevaret foster inde i et forstenet æg. Der findes kun en håndfuld eksempler på foster-fossiler i hele verden, og det her er uden tvivl det bedste og mest intakte, vi har,« fortæller Jesper Milan, palæontolog ved Geomuseum Faxe, ifølge DR. 

Dinosaur-fosteret stammer fra arten oviraptor, en mindre, fuglelignende dinosaur med fjer på kroppen, der målte 1,5 til 2 meter i længden, og ikke alene er fosteret, der har fået navnet ‘Baby Yingliang’, ekstremt velbevaret. 

Det nye studier finder nemlig også, at det ligger foldet sammen inde i ægget på en måde, man hidtil har troet, var unik for fugle.

illu af foster

Illustration af et oviraptorsaur-foster. Rekonstruktionen er lavet på baggrund af forskernes fund. OVIRAPTOROSAUR (Foto: CC BY-SA, Lida Xing)

Ifølge forskerne skulle det angiveligt rejse muligheden for, at den sammenfoldede stilling, fugleunger ligger i, inden et æg klækkes, kan være udviklet blandt ikke-flyvende øgler - de såkaldte Theropoder. 

Ifølge en pressemeddelelse fra Cell Press blev det fossile fortidsæg allerede i 2000 blev gravet op i Ganzhou i Jiangxi-provinsen i det sydlige Kina, men endte med ligge i et lagerrum i 10 år, før forskere igen fik øje på det. 

Og det er først i dette nye studie - her ti år senere - at forskerne endelige har kunnet afsløre, hvad det forstenede æg har gemt på i over 70 millioner år. 

rf

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.