Uddød 'enhjørning' har levet samtidig med moderne mennesker
den sibiriske enhjørning

En kunstners fortolkning af den 'sibiriske enhjørning'. (Illustration: W. S. Van der Merwe/ Nature Ecology & Evolution)

Kilde: 
28 november 2018

Hvis du troede, at enhjørninge kun hørte hjemme i eventyr, må du tro om igen.

Nu viser forskning endda, at den såkaldte 'sibiriske enhjørning' meget vel kan have levet samtidig med moderne mennesker. Det skriver Science Alert.

For første gang er DNA fra Elasmotherium sibiricum, der er dyrets latinske navn, blevet analyseret.

Prøven viser, at dyret, som, man tidligere har troet, uddøde for 200.000 år siden, har været i live så sent som for 36.000 år siden. 

Den 'sibiriske enhjørning' vejede omkring 3,5 ton og var i familie med næsehornet. Det ene lange horn på dyrets hoved, regner man med, kunne blive op mod en meter langt.
DNA-analysen viser dog også, at slægskabet med det moderne næsehorn er mindre. Faktisk skal man hele 40 millioner år tilbage for at finde tidspunktet, hvor opsplitningen mellem Elasmotherium sibiricum og linjen, der endte med at blive til nutidens næsehorn, fandt sted.
Man har fundet flere fossiler fra den sibiriske enhjørning, primært stykker af knogler, men også et kranie, der ved hjælp af kulstof-14-datering blev vurderet til at være 29.000 år gammelt.

Resultatet af dateringen blev imidlertid kaldt urelalistisk og droppet, fordi mængden af collagen i kraniet var for lille til at måle troværdigt på.

Den nye analyse, der er blevet til på baggrund af fossilt DNA fra 23 forskellige knogleprøver, viser altså, at kranie-dateringen måske slet ikke er så urealistisk, og det er blevet konkluderet, at de yngste af dyrene uddøde for mellem 35.000 og 36.000 år siden.

Det er cirka samtidig med, at det moderne mennesker begyndte at befolke stepperne i Rusland, Kazakhstan, Mongoliet og det nordlige Kina, men analysen fritager overraskende mennesket for skyld i artens uddøen.

»Det er under en periode med klimaforandringer, der ikke var ekstreme, men som var skyld i koldere vintre, som, vi tror, markant ændrede græsarealerne i området,« siger Alan Cooper fra Australian Centre for Ancient DNA ved University of Adelaide til ScienceAlert.

Flere dyr begyndte derfor på dette tidspunkt at spise anden vegetation end græs, eksempelvis buske, men ikke den sibiriske enhjørning. Det kan forskerne se i mængden af kul- og kvælstof i dyrets knogler.  

Den sibiriske enhjørning fortsatte med at græsse, mens permafrosten gradvist udslettede dens føde.

Studiet er publiceret i Nature Ecology & Evolution.

ele

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.