Tropiske skove kan modvirke global opvarmning - men kun, hvis vi sænker CO2-udledningen
Tropiske skove er som en kæmpe CO2-svamp, og de er mere hårdføre end troet. Men bliver det for varmt, starter en ond spiral, hvor skovene bliver dårligere til at optage CO2.
232755_web

Ifølge et nyt studie i Science er de vigtigste faktorer, der siger noget om, hvor meget kulstof der er i skove, den maksimale daglige temperatur og mængden af nedbør i de tørreste tider af året.  Foto: Smithsonian Tropical Research Institute photo

Ifølge et nyt studie i Science er de vigtigste faktorer, der siger noget om, hvor meget kulstof der er i skove, den maksimale daglige temperatur og mængden af nedbør i de tørreste tider af året.  Foto: Smithsonian Tropical Research Institute photo

De tropiske skove er effektive, når det kommer til at optage og lagre kulstoffer, hvilket er med til at hindre, at CO2 siver op i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning. 

Derfor er det gode nyheder, at træerne i det lange løb ser ud til at kunne tilpasse sig mindre, moderate stigninger i verdens gennemsnitstemperatur, i højere grad end de kortsigtede vurderinger tidligere har vist.

Det betyder, at de tropiske skove fortsat vil fungere som en slags CO2-svamp på samme niveau som i dag, hvis vi formår at holde temperaturstigningerne på under 1,5-2 grader.

Sådan lyder konklusionen i et stort studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science, hvor et internationalt forskerteam har undersøgt og sammenholdt data fra 590 tropiske skovarealer i Sydamerika, Afrika, Asien og Australien. 

Kalder på handling nu

Forskerne tilføjer imidlertid et stort ’men’ til deres resultater.

Det er nemlig kun et realistisk scenarie, hvis vi nedbringer den globale udledning af CO2, siger studiets førsteforfatter Martin Sullivan, lektor i statistisk biologi, til mediet Carbon Brief. 

Han kalder derfor på handling for at forhindre temperaturen i at stige mere end 1,5 til 2 grader.

»Hvis vi virkelig reducerer emissionerne, har vi en mulighed for at holde skove inden for denne sikkerhedszone. Men den negative side er, at hvis vi skubber opvarmningen til et punkt, hvor dagtemperaturerne går langt op, vil tabet af kulstof i skovene gå hurtigere,« forklarer Martin Sullivan, lektor i statistisk biologi og førsteforfatter på studiet, til Carbon Brief. 

Den optimale lufttemperatur for fotosyntese i tropiske regnskove estimeres til at være omkring 23-28 grader.

Sker der en stigning i temperaturen, vil det sandsynligvis medføre, at fotosyntesens proces gradvist forværres, men det samlede omfang af faldet - og dets indvirkning på kulstoflagring - er stadig usikkert, fremgår det af studiet. 

På Videnskab.dk's Forskerzonen har to forskere skrevet om, hvor stor en forskel selv en temperaturstigning på en halv grad kan have af betydning for blandt andet dyre- og insekterarter. 

Hvordan er forskerne kommet frem til resultaterne?

 
Over 223 forskere har været en del af projektet, hvor det internationale forskerhold tog mål af en halv million træer i 813 skove i troperne.

Ved hvert målepunkt registrerede forskerne trædiameter, arter og højde. Og et par år senere gik de så tilbage for at måle, hvor meget hvert træ var vokset, om nogle var døde, og om der var kommet nye træer og planter til. 

Hvert træ havde et numerisk mærke, som gjorde det muligt for teamet at spore dem gennem deres liv. I alt identificerede teamet omtrent 10.000 træarter og foretog to millioner diametermålinger over 24 tropiske lande. 

Kilde: Long-term thermal sensitivity of Earth’s tropical forests og Carbon Brief 

32,2 grader kan være et 'tipping point'

I studiet peger forskeren på en specifik temperatur, der kan være afgørende for skovenes tilstand. 

For overstiger den daglige temperatur 32,2 grader, vil træernes evne til at lagre- og optage CO2 lide et knæk, hvilket er illustreret i en figur længere nede i artiklen.

Dertil kommer, at skovene vil få sværere ved at opretholde kulstoflageret under varmere og tørre forhold.

Med andre ord: Ved 32,2 grader kan man nå et såkaldt tipping point i de tropiske skove, skriver Smithsonian Tropical Research Institute i en pressemeddelelse på baggrund af studiet. 

Tipping points skal forstås som tærskler, hvor en lille ændring kan skubbe et system over i en ny tilstand. Et eksempel på dette er, hvordan optøningen af permafrosten i Sibirien vil udløse en masse metan, som vil skabe flere drivhusgasser og dermed endnu højere temperaturer.

På den måde kan det skabe en domino-effekt af klimakatastrofer, hvilket du kan læse mere om her

De tropiske skove holder på omtrent 30-40 procent af alt kulstof, der opbevares af landplanter.

Skovene er altså utrolig effektive til at hive COud af atmosfæren og lagre kulstof. Men det system kan blive skubbet over i en ny tilstand, hvis temperaturen stiger for meget - og for hurtigt. 

Forsker: Svært at forudsige et reelt tipping point

Men kan det såkaldte tipping point virkelig estimeres helt ned på decimaltal?

Man skal være forsigtig med at hænge sig for meget i netop tallet 32,2 grader, siger Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker og sektionsleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Hun har læst studiet for Videnskab.dk og kalder det for »et meget spændende studie«, der trækker på grundige data fra målinger i 590 permanente, langsigtede feltforsøg.

Vivian Kvist Johannsen fremhæver imidlertid, at det er notorisk svært at sige noget endegyldigt om skovenes udvikling, fordi man har at gøre med store kulstofpuljer.

Desuden afhænger skoves reaktion på klimakrisen af en række faktorer, der kan variere fra område til område. 

Det kan være artssammensætning, fragmentering af skovarealer og samspil mellem alle arter i økosystemet og jordbund under et ændret klima, som kan være vanskelige at forudsige.

»Jeg ville være varsom med at bruge studiet som grundlag til at sige noget om et specifikt tipping point, men forskerne viser, at der er en negativ sammenhæng med stigende temperaturer og træernes lagringskapacitet af CO2, og det er sådan set vigtigt nok i sig selv,« forklarer forskeren og fortsætter:

»Om det så lige præcis er 32,2 grader, hvor man vil se et tipping point, det er noget sværere at sige noget endegyldigt om.«

Svært at sammenligne skove på tværs af regioner

I studiet fremhæves det, at særligt de tropiske skove i Sydamerika er udsat for stigende temperaturer.  

Selv om det er trist nok i sig selv, viser tallene, at det primært er i dén region, at der er data for skovarealer, som har en højere maksimal gennemsnitstemperatur end 32 grader. 

Som figuren illustrerer, ligger gennemsnitstemperaturen i de varmeste dage på 28-30 grader i de fleste af skovene.

Dog er temperaturerne målt helt op til 34 grader nogle dage i Sydamerika som en af de eneste regioner. Og det kan påvirke modellerne, at der kun er data fra varmere temperaturer i primært én region, påpeger Vivian Kvist Johannsen.

»Samtidig beskriver artiklen den store variation, der er i den allerede eksisterende viden om træer og skoves reaktion på øget CO2 i atmosfæren. Det giver en meget stor variation i, hvordan artiklens modeller påvirker fremskrivninger for de tropiske skoves udvikling.« 

Så hvad der påvirker træerne i Sydamerika, kan ikke nødvendigvis overføres 1:1 til skovene Afrika.  

Grafer_tropisk

Modellerne beskriver aktuel lagring og optag af CO2, der både påvirkes af temperatur og nedbør. Som første figur viser, vil træernes lagring af CO2 lide et markant knæk ved temperaturer over 32 grader. Foto: Long-term thermal sensitivity of Earth’s tropical forests​

Ikke sikkert, at naturen kan følge med

Ifølge forskeren er det velkendt, at skove, særligt igennem deres sammensætning af træarter, kan tilpasse sig et ændret klima.

»Alene indvandringen af træer til Danmark siden sidste istid er jo udtryk for, at træer, og dermed skovenes sammensætning, påvirkes af gradvise ændringer i klima og den gradvise spredning af arter,« forklarer Vivian Kvist Johannsen. 

»Men om de klimaændringer, vi kommer til at se fremover, sker med en hastighed, der matcher træernes spredningsmuligheder, og den tilpasning, der sker naturligt gennem frøsætning, kan være tvivlsomt.«

Derfor er det vigtigt med sådanne studier, der trækker på data tværs over regioner, påpeger hun.

Det er nemlig med til at give en bedre forståelse for, hvordan skove er tilpasset forskelligt klima.

Resultaterne understreger, hvad der kan forventes ved ændret klima i de tropiske skove og give information til beskyttelse og bæredygtig opretholdelse af verdens skovarealer.

Til American Association for the Advancement of Science (AAAS) siger Martin Sullivan, at over en fjerdedel af tropiske skove allerede er over tærsklen på 32,2 grader - især dem i Sydamerika, hvor den forventede fremtidige opvarmning er højest.

I pressemeddelelsen fra Smithsonian Tropical Research Institute uddyber flere forskere, at de nye resultater sætter en tyk streg under, hvor vigtigt det er at prioritere bevarelse af de tropiske skove og at få stabiliseret klimaet.

 
Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.