Det kan være svært når naboerne larmer, men hvis man kunne få adgang til deres spisekammer, kunne det måske lige gå an?

Den attitude lader visse havdyr, især marsvin, til at have, hvis man spørger forskere fra Aarhus Universitet.

Marsvin søger nemlig aktivt hen mod olieboreplatforme for at jage, viser forskerne i et nyt studie udgivet i tidsskriftet Ecological Solutions and Evidence.

Konklusionen er et vidnesbyrd om dyrenes evne til at tilpasse sig, selv når mennesker ændrer miljøet.

Optog marsvin igennem to år

Forskerne har igennem to år forsøgt at kortlægge, hvordan marsvin bevæger sig omkring boreplatforme.

»Det er lidt svært at følge marsvin-bestande med det blotte øje, men heldigvis laver de mange forskellige lyde, man kan optage,« forklarer Jonas Teilmann, seniorforsker ved Aarhus Universitets Institut for Bioscience, til Videnskab.dk.

Han er medforfatter til den nye videnskabelige artikel og har været med til at nedsænke optageudstyr omkring boreplatformen Dan F i Nordsøen i forbindelse med studiet.

Forskerne har optaget lyd fra 21 forskellige poster, hvoraf den nærmeste lå under platformen og den fjerneste 25,6 km derfra.

Og marsvin er flittige til at give lyd fra sig, da de bruger den til at jage bytte og derfor laver bestemte lyde, når de spiser.

Marsvinet er den eneste hvalart, der yngler i danske farvande. (Foto: Jeppe Balle Dalgaard)

»Ved at måle marsvinenes lyde, har vi kunnet se, at der opholder sig flere marsvin, der laver 'spiselyde' lige ved platformen end væk fra den fra juli til januar,« forklarer Jonas Teilmann:

»Det kan give god mening, da marsvinene skal bruge meget mad for at klare vinteren, og der ikke må fiskes inden for 500 meter af platformen.«

Tidligere forskning har indikeret, at boreplatforme kan udgøre kunstige rev, som fisk og andet liv kan samle sig omkring.

Meget data på et overset område

Debat om olieindustriens effekt på miljøet er der nok af, men der er faktisk ikke mange studier i selve platformenes effekt på deres lokale miljø.

Det forklarer Magnus Wahlberg, lektor på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

»Derfor glæder jeg mig over forsøgets vigtige fokus og vil gerne se flere resultater fra lignende forsøg i fremtiden,« forklarer han:

»Og forsøget er solidt udført med en stor mængde data, selvom man i fremtiden med fordel kunne undersøge flere platforme end den ene.«

Én af lytte-stationerne lå tæt ved en anden platform, Regnar, der nu er inaktiv.

Optageudstyret skulle hentes op hvert halve år for at blive genopladet. (Foto: Karin Clausen)    ​

Magnus Wahlberg mener, at forsøget i fremtiden bør udvides, eftersom der potentielt kan være forskellige effekter på marsvin og fisk ved forskellige platforme.

Bør vi lade gamle platforme stå?

Lotte Kindt-Larsen, forsker på Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, mener også, at studiets metode generelt er solid.

»Én svaghed ved det er selvfølgelig, at vi ikke kan sammenligne tilstedeværelsen af marsvin i områderne, før og efter platformene blev stillet op, så vi kan se forskellen,« forklarer hun:

»Derudover ved vi stadig ikke meget om, hvorvidt marsvin tager skade af støjen, ligesom vejarbejdere kan lide under støj uden beskyttelse.«

På trods af disse punkter er Magnus Wahlberg og Lotte Kindt-Larsen enige om, at forsøget giver vigtig viden og nuance i diskussionen om boreplatformes effekt på lokalmiljøet.

»Den enkelte platform har ikke nødvendigvis stor betydning for økosystemet, men da de har stået der i 40 år, ville det næsten være underligt, hvis nogle af dyrene ikke tilpassede sig,« mener Jonas Teilmann:

»Så længe de ikke skræmmer alt væk, er det derfor værd at overveje, om nogle af dem ikke skal blive stående, efter de ikke skal bruges mere.«