Trin for trin: Sådan finder du mikrometeoritter på taget af dit hus
Flere tusinde ton støv fra rummet – mikrometeoritter - rammer hvert år Jorden. Her er de bedste fif til, hvordan du selv kan finde det rumrejsende støv.

Den norske mikrometeorit-jæger Jon Larsen videregiver sine bedste tricks til, hvordan du selv kan finde støv fra rummet på dit eller din nabos tag. (Foto: Morten Bilet)

Den norske mikrometeorit-jæger Jon Larsen videregiver sine bedste tricks til, hvordan du selv kan finde støv fra rummet på dit eller din nabos tag. (Foto: Morten Bilet)

Forskere har estimeret, at omkring 4.700 ton støv fra rummet – også kaldet mikrometeoritter - hvert år rammer Jorden.

Det betyder, at du aldrig er langt væk fra et kosmisk støvkorn, og hvis du havde tid til at finkæmme taget på dit hus med et mikroskop, ville du sikkert finde støv, som stammer fra rummet.

»Du er aldrig mere end nogle få meter væk fra en kosmisk støvpartikel. De er overalt omkring os. På gaden, i vores hjem, selv på vores tøj. Men de er meget svære at finde,« fortæller mikrometeoritforsker Matthew Genge fra Imperial College London.

Sammen med den norske mikrometeorit-entusiast Jon Larsen – som for nyligt gjorde det første danske fund af mikrometeoritter på taget af SuperBrugsen i Ørbæk – har han været med til at påvise, at det er muligt at finde frem til mikrometeoritter på hustage i byområder.

Fra Antarktis til Ørbæk

Tidligere blev mikrometeoritter ellers kun fundet på steder, hvor der var begrænsede mængder af støv fra Jorden, hvilket gjorde det nemmere at skelne og opdage støvpartiklerne fra rummet. I mange år fandt man dermed kun mikrometeoritter på steder som Antarktis, i Grønland og på havets bund.

Men i 2015 lykkedes det for første gang Jon Larsen at finde de små støvkorn fra rummet i et byområde.  

»Jeg havde hørt, at der faldt tonsvis af støv fra rummet ned på Jorden hvert år, og at det var overalt omkring os. Men alle forskere, som jeg talte med, fortalte, at det ville være umuligt at finde det mellem alt det andet støv fra Jorden. Det tog mig syv år at finde opskriften på, hvordan man gjorde det,« siger Jon Larsen, som udgav et studie om fundet af urbane mikrometeoritter i 2017.

Den første mikrometeorit er fundet i Danmark på taget af SuperBrugsen i Ørbæk. Den er 0,3 millimeter stor. (Foto: Jon Larsen/Jan Braly Kihle)

Stigende interesse

Siden da har Jon Larsen ifølge eget udsagn fundet flere end 3.500 mikrometeoritter og formidlet historien om rumstøvet gennem bøger, foredrag og videnskabelige publikationer.

Og hans entusiasme for mikrometeoritter har været med til at bane vejen for en stigende interesse for feltet. I flere lande har han været med til at arrangere såkaldte citizen science-projekter, hvor almindelige mennesker lærer metoden til at finde støv fra rummet.

»Det er meget spændende, for det er en ny kilde til materiale fra rummet. Og du behøver ikke tage til Antarktis mere, men du kan gå op på taget af IKEA og samle støv og finde mikrometeoritter. Men det kræver selvfølgelig et stort arbejde og kendskab,« påpeger professor og meteoritforsker Martin Bizzarro fra Center for Stjerne- og Planetdannelse ved Københavns Universitet.

Tilgængeligt for alle

Hvad er forskellen?

En meteor (også kaldet et stjerneskud) er en sten eller et klippestykke fra rummet, som bremses og ’brænder’, mens den ryger ned gennem Jordens atmosfære.

En meteorit er resterne af en meteor, som har overlevet turen gennem atmosfæren og kan findes som en sten på Jordens overflade.

En mikrometeorit er en lillebitte meteorit – mindre end én millimeter – som kan findes på Jorden. Det er altså bittesmå støvkorn, som stammer fra rummet.

Det er heller ikke umuligt at finde egentlige sten fra rummet i Danmark, kendt som meteoritter. Du kan læse om, hvad du skal lede efter i denne artikel på Videnskab.dk.

Men senest en kendt meteorit blev fundet i Danmark var i 2017 på Bornholm. Dermed er meteoritterne langt mere sjældne end deres bittesmå fætre, mikrometeoritterne, som praktisk talt kan findes over det hele – hvis man gider at lede efter dem.

»Det er fantastisk, at man kan finde noget fra ydre rum, som er så flot og fascinerende at kigge på. Og så er det relativt tilgængeligt for alle, som har tålmodighed nok til at lede efter det,« siger Henning Haack, som forsker i meteoritter ved Maine Mineral and Gem Museum og Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø.

Men hvad skal du så gøre, hvis du gerne selv vil gå på jagt efter mikrometeoritter?

Så smukke kan de være. Her ses en række mikrometeoritter fundet af norske Jon Larsen (Foto: Jon Larsen/Jan Braly Kihle)

Pas på dig selv!

Mød støvjægeren

Mikrometeorit-jægeren Jon Larsen kommer til Danmark i efteråret og holder blandt andet foredrag i Tårup på Fyn 7. november, men er også interesseret i at komme forbi andre byer.

»Jeg er meget interesseret i at få tilladelse til at tage støv-prøver fra så mange danske tage, som overhovedet muligt. Jo flere og jo større, desto bedre,« siger Jon Larsen.

Først og fremmest skal du finde et godt sted at jagte støvet – og her anbefaler eksperterne et fladt hustag.

Det smarte ved at søge på et tag er, at der er mindre aktivitet fra mennesker end på jorden og dermed typisk færre ’forstyrrelser’ fra jordiske støv-partikler, som du skal bruge tid på at sortere fra.

»Men hvis man vil jagte mikrometeoritter på et tag, skal man selvfølgelig først og fremmest sørge for, at det er sikkert at gå op på taget,« siger seniorforsker Matthew Genge.

Skaf redskaber

Til at hjælpe dig i støv-jagten er der et par vigtige redskaber, som du skal have skaffet:

»Du skal bruge et almindeligt mikroskop. Og herudover har du brug for en magnet og en te-si. Det er det hele,« fortæller Jon Larsen.

Magneten er din ven, når du skal i gang med det store arbejde, som går ud på at få adskilt jordisk støv fra rumstøv. Studier viser nemlig, at de fleste mikrometeoritter er magnetiske – typisk fordi de indeholder små mængder af jern og nikkel.  

I det følgende viderebringer vi 10 skridt, som hjælper dig med at få indsamlet og oprenset de rette støvprøver. De beskrevne metoder og råd er udviklet af mikrometeorit-jægeren Jon Larsen og er en revideret og forkortet udgave af beskrivelserne i hans bog On the Trail of Stardust: The Guide to Finding Micrometeorites: Tools, Techniques, and Identification’

Norske Jon Larsen fotograferet på taget af SuperBrugsen i Ørbæk i august 2022, hvor han fandt den første mikrometeorit i Danmark. Læs mere i denne artikel (Foto: Jon Larsen)

Trin 1: Find et passende tag

Først skal du finde det rette tag til at jagte støvet på. Jo ældre taget er, des længere tid vil det have haft til at samle mikrometeoritter, som er faldet ned fra oven, påpeger Jon Larsen.

Hvis der er meget vind på taget, vil det ikke være favorabelt for din støvjagt. Hvis der derimod er afskærmning for vinden rundt om et fladt tag, kan det tjene som en slags ’fælde’, som holder mikrometeoritterne indespærret, lyder Jon Larsens erfaring.

Husk at holde øje med vejrudsigten, og vælg en tør dag til indsamling af din støvprøve. Det vil spare dig for bøvl med at tørre støvet.

Jon Larsen bruger en kraftig magnet med håndtag på, når han jagter støv fra rummet. (Foto: Jon Larsen)

Trin 2: Kost og magnet

Brug en kost eller en børste til at samle støv, jord, grus og lignende på taget. Hårde ’klumper’ af tørt støv skal slås i stykker.

Herefter skal du have fundet din magnet frem. Ifølge Jon Larsens erfaring kan alle magneter bruges, men jo kraftigere den er, des bedre. Han bruger selv en lille, kraftig magnet med et håndtag på.

Put nu magneten ind i en lille pose, som kan lukkes – en lille ziplock-pose. Denne pose kalder vi pose 1. Den hjælper blandt andet med at holde magneten ren.

Trin 3: Støvjagt med magnet

Find endnu en pose frem, eksempelvis en frysepose. Denne pose kalder vi pose 2.

Tag din magnet (som befinder sig inde i pose 1), og hold den i hånden. Put nu hele hånden med magneten ind i pose 2.

Pose 2 vil udgøre magnetens kontaktflade med støvet, som du har fejet sammen på taget. Du skal derfor holde pose 2 så stramt ind mod din magnet som muligt, mens du holder magneten ned mod din støvbunke på taget. Idéen er, at de magnetiske partikler fra bunken skal ’klæbe’ sig til posen.

Først putter du din magnet ind i pose 1. Herefter tager du pose 1 (med magnet) sammen med hele hånden ned i pose 2. (Fotos: Jon Larsen fra bogen On the trail of Stardust)

Trin 4: Magnetisk støv i pose

Find endnu en lille ziplock-pose, som du holder i din anden hånd – denne pose kalder vi pose 3. Det er denne pose, som skal opbevare din støvprøve med magnetiske partikler.

Tag magneten med dit indsamlede støv fra taget og hold den henover åbningen på pose 3. Adskil forsigtigt magneten og pose 2 fra hinanden, så støvet fra overfladen af pose 2 vil falde ned i pose 3.

Gentag øvelsen en række gange, indtil du har indsamlet en passende stor prøve af magnetisk støv i pose 3. Husk at notere dato, lokalitet og eventuelle andre noter på plastikposen.

Hvis støvpartiklerne er fugtige, vil magneten ikke virke. I sådanne tilfælde kan du bruge en ske til at indsamle støv i din plasticpose.

Senere kan du rense og tørre din støvprøve og herefter bruge magneten på prøven. Men det er nemmere, hvis det er muligt at indsamle støvprøven på en tør dag.

Din støvprøve skal puttes ned i pose 3 - til højre. Hold magneten og pose 2 henover pose 3. Når du trækker magneten lidt væk fra pose 2 (til venstre), vil støvet falde ned i pose 3. (Foto: Jon Larsen fra bogen On the trail of Stardust) 

Trin 5: Oprensning

I dette trin skal du have renset din støvprøve. Hvis ikke støvpartiklerne er rene, vil du få svært ved at identificere mikrometeoritter, når du senere skal nærstudere dit støv i mikroskopet.

Til rensningsprocessen skal du bruge en skål, varmt vand, opvaskemiddel og en plastik-ske. De bittesmå mikrometeoritter er typisk sorte, så det kan være en hjælp at bruge hvide skåle i porcelæn eller plastik.

Fyld skålen halvt op med vand og en lille smule opvaskemiddel. Put din støvprøve ned i vandet, og rør rundt. Når vandet bliver sort, så rør lidt mere rundt, hvorefter du holder en pause. Vent til støvet har lagt sig.

Organisk materiale (snavs) vil flyde, mens støvet, som du gerne vil have fat på, falder til bunds i skålen. Efter et stykke tid kan du derefter forsigtigt hælde det beskidte vand fra skålen – pas på, at støvet på bunden ikke ryger ud med vandet.

Fyld skålen med vand igen og gentag processen, indtil al snavs er forsvundet fra støvprøven, og vandet forbliver rent.   

Trin 6: Tørring

Mikrometeoritter

Man kender ikke mikrometeoritters præcise oprindelse, men de kan blandt andet stamme fra kometer, asteroider eller kosmisk støv – altså støv, som flyder rundt i verdensrummet.

Modelberegninger indikerer, at mange mikrometeoritter, som vi finder på Jorden, oprindeligt stammer fra et område af Solsystemet, hvor kometer blev skabt.

Mikrometeoritter adskiller sig primært fra deres storebrødre, meteoritter, ved at være mindre i størrelse, mere talrige og ved at have gennemgået større ændringer på deres rejse gennem Jordens atmosfære.

Kilde: Genge/Haack

Nu skal den rene støvprøve tørres.

Det kan du gøre ved at hælde din prøve fra skålen ned på en tallerken – sørg for at få alle de mindste partikler med. Du kan for eksempel sætte tallerkenen til tørring i solen et par timer.

Det giver dig en tiltrængt pause i mikrometeorit-jagten.

Trin 7: Te-sien

Indtil nu har du forsøgt at zoome ind på de kosmiske støvpartikler ved at rense dem og udnytte deres magnetiske evner.

I dette trin skal du udnytte, at de fleste mikrometeoritter ifølge Jon Larsen typisk er i størrelsesordenen 0,2 til 0,4 millimeter i diameter.

Dermed kan du finde frem til de mest almindelige mikrometeorit-kandidater ved at bruge en te-si.

Ifølge Jon Larsen vil en almindelig te-si tillade partikler på op til 0,5 millimeter at ryge igennem. Dermed vil de fine partikler, som ryger igennem sien, altså indeholde partikler af den typiske mikrometeorit-størrelse på 0,2 til 0,4 millimeter.

Sørg for at have en hvid tallerken under sien, mens du roligt ryster den.

Du skal være opmærksom på, at du med dette trin potentielt frasorterer mikrometeoritter, som kan være større end 0,5 millimeter. Jon Larsen påpeger, at han engang har fundet en ’supergigant’ af en mikrometeorit på hele 1 millimeter.

Men som sagt er de fleste mikrometeoritter i størrelsesordenen under 0,5 millimeter, og dermed vil te-sien generelt være en hjælp for de fleste mikrometeorit-jægere.

Med en almindelig te-si (billedet) kan du zoome ind på partikler, som typisk vil være mindre end 0,5 millimeter. Hvis du er meget ivrig støvjæger, kan du investere i flere laboratorie-sier og sortere din støvprøve i specifikke størrelser, hvilket gør det nemmere at spotte mikrometeoritter, som skiller sig ud, lyder rådet fra Jon Larsen. (Foto: Jon Larsen fra bogen On the trail of Stardust) 

Trin 8: Gentag magnet-trick

Efter at have siet din støvprøve er det tid til endnu en gang at hive fat i din magnet.

Denne gang vil kun omkring halvdelen af din prøve være magnetisk, påpeger Jon Larsen.

Det skyldes ikke, at støvkornene har mistet deres magnetiske evner, men forklaringen er ifølge Jon Larsen denne simple:

Den originale støvprøve indeholdt magnetiske partikler, som på grund af snavs blev holdt sammen med ikke-magnetiske partikler. Al snavs er blevet fjernet i rense-processen, og du kan nu få fat på alle de støvpartikler i din prøve, som reelt er magnetiske.

Ligesom tricket med te-sien betyder brugen af en magnet, at der potentielt kan være mikrometeoritter, som du frasorterer. Selvom studier viser, at de fleste mikrometeoritter er magnetiske, er omkring 20 procent af mikrometeoritter ikke magnetiske, vurderer Jon Larsen.

Men igen: Dit største problem i jagten på mikrometeoritter er formentlig ikke, at du kommer til at misse nogle enkelte.

Det sværeste arbejde er at adskille mikrometeoritterne fra alle de andre jordiske partikler, og til dette formål er magneten og te-sien dine venner.

Trin 9: Mikroskopi

Nu er det blevet tid til at undersøge din støvprøve under mikroskopet.

Jon Larsen anbefaler, at du bruger et stereomikroskop, som giver muligheder for at se tredimensionelle strukturer. Det gør det nemmere at identificere mikrometeoritter.

Hvis du skal kigge på partikler i størrelsesordenen 0,5 til 1 millimeter er et billigt mikroskop med 25 ganges forstørrelse fint.

Men som nævnt er de fleste mikrometeoritter i størrelsesordenen 0,2 til 0,4 millimeter. Dermed anbefaler Jon Larsen et mikroskop med lidt større forstørrelse. Han bruger selv 63 ganges forstørrelse.

Spred din støvprøve ud på mikroskopi-pladen i et tyndt lag. Hvis du har en støvprøve på ét gram med partikler i størrelsesordenen 0,2 til 0,4 millimeter, vil der være tusinder af partikler. Jon Larsen anbefaler, at du kun inspicerer op til 0,5 gram ad gangen i mikroskopet.

Magnet under mikroskop

Du kan med fordel hive din magnet frem igen under mikroskopet. Lad magneten nærme sig din prøve forsigtigt, så de mest magnetiske partikler ’springer’ op på din magnet.

På den måde kan du frasortere de mest magnetiske partikler i din prøve – det vil nemlig typisk være små menneskeskabte rust-partikler, fortæller Jon Larsen.  

Når du skal flytte rundt på individuelle partikler under mikroskopet, anbefaler Jon Larsen, at du bruger spidsede spisepinde af træ.

Hvis du bruger nåle af metal eller glas, opstår der statisk elektricitet, som kan gøre det besværligt at håndtere partiklerne.

Trin 10: Identificer mikrometeoritter

Modsat bittesmå mineraler fra Jorden er mikrometeoritter typisk kuglerunde objekter - uden sprækker og revner. (Foto venligst udlånt af Scott Peterson)

Dette er uden tvivl det sværeste og mest ekspertisekrævende trin: Du skal identificere mikrometeoritter imellem de mange hundredvis af partikler, som stammer fra Jorden.

Der findes ingen nem genvej til dette trin. Det kræver, at du får styr på både mikrometeoritternes form og karakteristika og på jordiske partikler, som ligner dem.

I denne artikel har vi ikke mulighed for at gå i dybden med samtlige typer af mikrometeoritter og lignende falske kandidater. Men herunder kommer et par generelle retningslinjer, som du kan bruge til at begynde din jagt.

Kig efter kugler

De fleste mikrometeoritter, som bliver fundet på Jorden, er ifølge Jon Larsen kosmiske kugler (spherules).

Disse kugler har fået deres nuværende, runde form, mens mikrometeoritten susede ned igennem Jordens atmosfære. Her blev mikrometeoritten så varm, at den smeltede og fik afrundet sin form, inden den altså størknede og blev til en hård, lille stenkugle.

Den kuglerunde form gør det nemmere at spotte mikrometeoritter mellem en masse småsten i alverdens uens former. Men … Hvis du finder en lillebitte stenpartikel, som har været smeltet og er blevet kuglerund, er det desværre ikke nok til at fastslå, at du har fingrene i en meteorit.

I naturen kan eksempelvis vulkaner og lyn også skabe bittesmå og kuglerunde stenkugler, som nemt kan forveksles med mikrometeoritter. Og for at gøre det endnu sværere kan en masse menneskelige aktiviteter – for eksempel i industrien – også skabe runde smeltedråber, som til forveksling ligner mikrometeoritter.

»Før du går i gang, skal du vide, at hver eneste lille kugle, du finder, ikke vil være en mikrometeorit. Måske vil én ud af nogle få tusinde være en mikrometeorit. Så du er nødt til at vide, hvad du kigger efter,« siger Matthew Genge.

Sten - ikke metal

Jagten på mikrometeoritter handler derfor grundlæggende om at adskille mikrometeoritter fra smeltede kugler, som enten er blevet skabt af naturen eller mennesket.

»Modsat, hvad mange tror, er mikrometeoritter ikke metalliske kugler. Det er bittesmå sten. De er ofte lidt mørkere end resten af partiklerne i en prøve. Og så er det komplette objekter. Mange minerale partikler fra Jorden­ er revnede, knækkede og slidte, men mikrometeoritter er ubeskadigede, aerodynamiske sten,« forklarer Jon Larsen.

Kort fortalt skal du altså kigge efter komplette, runde, aerodynamiske former. Og herudover er der en række typiske og karakteristiske overfladestrukturer, som kan være tegn på, at du har fat på en mikrometeorit.

Typisk rumstøv og det, der ligner

I billederne nedenfor du se nogle typiske eksempler på overfladestrukturer og former, som er typiske for mikrometeoritter.

Længere nede kommer også nogle af de mest typiske eksempler på jordiske objekter, som kan skabe forvirring, fordi de til forveksling ligner mikrometeoritter (porfyrisk olivin, kryptokrystallinske strukturer og så videre).

Hvis du vil have en mere komplet guide, kan du købe eller låne Jon Larsens guidebøger til mikrometeoritter på biblioteket. Hans bog ’In Search of Stardust’ indeholder den mest omfattende gennemgang af forskellige typer af meteoritter og tilsvarende falske jordiske kandidater.

Typiske mikrometeoritter

Den mest almindelige type mikrometeorit bærer på engelsk betegnelsen ’barred olivine (BO)’. Disse partikler indeholder mineralet olivin og små mængder af mineralet magnetit. Olivinkrystallerne ses ligge parallelt med hinanden, og krystalkornene er ret store i forhold til mikrometeorittens samlede størrelse. Den første danske meteorit, som du kan se på billedet længere oppe i artiklen, er af denne type. (Foto: Jon Larsen /Jan Braly Kihle)

Kryptokrystallinske (CC-type) mikrometeoritter er den anden mest almindelige type. Det er primært glasagtige partikler med finkornede krystallitter (mikroskopiske krystaller), som er for små til at kunne ses som individuelle korn. Nogle gange er de aflange med en metalperle foran eller i visse tilfælde med flere perler. (Foto: Jon Larsen/Jan Braly Kihle)

Porfyritisk olivin-mikrometeoritter (PO) indeholder store olivin-krystaller, som sidder i glas. De kan se vidt forskellige ud – lige fra jævnt fordelte små krystaller af stigende størrelse til blot nogle få store krystaller. De varierer i farve: Fra sort, som er mest almindeligt, til brun, grøn og farveløs. (Foto: Jon Larsen/Jan Braly Kihle)

Glas-mikrometeoritter er ikke særligt sjældne, men de er svære at finde, da de ikke er magnetiske, påpeger Jon Larsen. (Foto: Jon Larsen/Jan Braly Kihle)

Typiske snyde-fund

I det følgende kommer en række billeder af typiske fund i en støvprøve, som kan ligne mikrometeoritter - men som desværre ikke er det.

En typisk kandidat, som kan snyde mikrometeoritjægere, er sandkorn som disse. Det er altså ikke støv fra rummet, men er kort og godt mineralske korn afrundet af erosion. (Foto: Jon Larsen/Jan Braly Kihle)

Det ser sejt ud, men det er ikke fra rummet. Mineralet magnetit findes stort set overalt på Jorden, og det kan især snyde rumstøv-jægere, fordi det er magnetisk. (Foto: Jon Larsen/Jan Braly Kihle)

Når lynet slår ned på Jorden, kan det smelte sand, sten, jord og lignende, og der opstår såkaldt fulgurit, som ses på billedet. Det kan godt ligne noget sejt støv fra rummet, men det er det altså ikke. (Foto: Jon Larsen/Jan Braly Kihle) 

En masse menneskeskabte, bittesmå kugler kan også minde om støv fra rummet og forvirre mikrometeorit-jægere. Her ses for eksempel resterne fra fyrværkeri: Metalliske salte og lignende indhold i fyrværkeriet kan smelte og skabe disse smukke objekter. (Foto: Jon Larsen/Jan Braly Kihle) 

Vi takker Jon Larsen for lån af ovenstående billeder, som alle stammer fra bogen On the Trail of Stardust: The Guide to Finding Micrometeorites: Tools, Techniques, and Identification’.

Her fra Videnskab.dk skal der lyde et held og lykke med jagten. Vi krydser fingre for, at du lykkes med at finde de smukke, rumrejsende støvkorn.

 

 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk