Tre ud af fire hunde viser tegn på angst og stress, viser nyt studie
angst hunde stress

Hver tredje hund er angst for særlige lyde, tyder det nye studie på. (Foto: Shutterstock)

Hver tredje hund er angst for særlige lyde, tyder det nye studie på. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
06 marts 2020

Din hund kan være mere stresset, end du går og tror.

I hvert fald ifølge statistikkerne. Tre ud af fire hunde udviser nemlig angstpræget adfærd, konkluderer et nyt studie.

Det skriver Gizmodo.

Forskere undersøgte 13.715 finske eksemplarer af menneskets bedste ven og opdagede, at 72,3 procent havde en utryg adfærd – de var eksempelvis bange for høje lyde og fremmede mennesker.

En fjerdedel af de undersøgte hunde var eksempelvis bange for fyrværkeri, hvilket man kan se i forskernes skema til højre:

hunde angst adfærd statistik

(Grafik: M. Salonen et al., 2020)

Gizmodo skriver, at hundenes frygt varierer meget fra race til race. En labrador er eksempelvis mindre bange for fremmede, end en miniature schnauzer er.

Vil man forbedre sin hunds livskvalitet, skal man derfor være opmærksom på sin hunds specifikke behov og imødekomme dem, lyder rådet fra Hannes Lohi, som er professor i veterinær biovidenskab ved University of Helsinki og medforfatter til studie, til Gizmodo.

Mest overraskende er måske sammenhængen mellem eksempelvis hyperaktiv og stresset adfærd og så en hunds separationsangst. Et sammenfald, man også ser hos mennesker.

Forskeren foreslår derfor, at hunde muligvis kan bruges til at lave forskning, som i sidste ende gør os klogere på ADHD og OCD i mennesker, skriver Gizmodo.

Studiet er udgivet i Scientific Reports og er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hundeejerne har udfyldt.

AL

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.