Tre »rollemodeller for yngre, kvindelige forskere« modtager årets For Women in Science-pris
Tre kvindelige forsker-talenter inden for naturvidenskab modtager den 23. september ’For Women in Science’-prisen.
Women in science prismodtagere

De tre prismodtagere (fra venstre mod højre): Laura Roman Rivas, Lærke Smidt Gasbjerg og Patricia Pecnerová. (Foto: Videnskabernes Selskab) 

De tre prismodtagere (fra venstre mod højre): Laura Roman Rivas, Lærke Smidt Gasbjerg og Patricia Pecnerová. (Foto: Videnskabernes Selskab) 

Hvert år uddeles ‘Women in Science’-prisen, hvor kvindelige forskere-talenter inden for naturvidenskab hædres. Prisen skal være med til at sætte fokus på kvindelige forskere og inspire yngre kvinder til at gå forskningens vej.

Dette års modtagere af prisen, der er stiftet af L’Oréal, FN-organisationen UNESCO og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, er postdoc Lærke Smidt Gasbjerg, postdoc Laura Roman Rivas og postdoc Patricia Pecnerova.

Som begrundelse for, at valget er faldet på netop dem, lyder det, at de er »rollemodeller for yngre, kvindelige forskere«.

»Selv om vi på mange måder har opnået ligestilling blandt mænd og kvinder i Danmark, er det fortsat kun knap en fjerdedel af professorer, der er kvinder. Vi håber, at vi med denne pris er med til at sætte fokus på kvindelige forskere og inspirere yngre kvinder til at vælge en karriere i forskningens verden. Vi har de sidste år set, hvad videnskaben kan bidrage med for eksempel i bekæmpelse af pandemier og sygdomme, og målsætningen for ’For Women in Science’ priserne er at bringe alle talenter i spil – også de kvindelige,« udtaler L’Oréals adm. direktør i Norden, Tomas Hruska, i en pressemeddelelse.

Fakta om prisen:
  • ’For Women in Science’-prisen er indstiftet af L’Oréal i samarbejde med UNESCO og er blevet uddelt siden 1998. 

  • Forskning og innovation er grundstenen i L'Oréals strategi, og virksomheden beskæftiger 4.100 medarbejdere inden for forskning og udvikling.

  • Der uddeles priser til kvindelige forsker-talenter i 118 lande. 

  • De danske ’For Women in Science’-priser (med 3 prismodtagere) blev uddelt første gang i 2007 og uddeles i år for 12. gang. Sammen med æren følger et beløb på 110.000 kroner. 

  • De tre danske pristagere er i år valgt blandt højt kvalificerede ansøgere af et videnskabeligt bedømmelsesudvalg bestående af: Prof. Anja Andersen, som repræsenterer Den Danske UNESCO -Nationalkommission, prof. Trine Bilde, prof. Bente Klarlund og prof. Lars Stemmerik, som repræsenterer Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, samt Scientific Director for L’Oréal Danmark og Nordic, Jeanette Haugel-Nielsen.

Kilde: Videnskabernes Selskab

De tre forskere har gjort sig bemærket inden for hver deres felt. Lærke Smidt Gasbjerg fra Københavns Universitet forsker i blodgennemstrømningen i mavetarmkanalen og undersøger tarmhormoners betydning med helt nye metoder.

Resultaterne af hendes forskning kan blandt andet få betydning for behandling af patienter med type 2-diabetes og personer med for lavt blodtryk, lyder det i pressemeddelelsen.

Postdoc Laura Roman Rivas fra Aarhus Universitet forsker i interaktionen mellem nye typer af plantebaserede proteiner og stivelse under forarbejdning. Målet med forskningen er at udvikle bæredygtige og nærende plantebaserede fødevarer til verdens voksende befolkning og rationalisere fremtidens fødevareproduktion.

Postdoc Patricia Pecnerova fra Københavns Universitet arbejder med DNA fra uddøde og truede dyrearter for at undersøge, hvilke forandringer der har påvirket dem, og hvordan vi kan hjælpe truede dyrearter som for eksempel afrikanske elefanter i fremtiden.

De tre forskertalenter hædres torsdag den 23. september i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Udover æren modtager de tre prismodtagere hver 110.000 kroner, der skal bruges til deres forskning.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.