Træt af at stå i kø? Fossilfund antyder, at kø-dannelse har været nøglen til overlevelse
Trilobitter_leddyr_ampyx_priscus

Fossiler af det nu uddøde leddyr Ampyx Priscus, som er en art af trilobitter (et leddyr, som minder om en bænkebider). (Foto: Jean Vannier, Laboratoire de Geologie de Lyon)

Fossiler af det nu uddøde leddyr Ampyx Priscus, som er en art af trilobitter (et leddyr, som minder om en bænkebider). (Foto: Jean Vannier, Laboratoire de Geologie de Lyon)

Kilde: 
18 oktober 2019

Når du står i kø i supermarkedet, er det ikke nødvendigvis et nyt fænomen, som er udsprunget af vores moderne samfund. 

En gruppe forskere fra Frankrig, Schweiz og Marokko har nemlig fundet fossiler, som antyder, at dét at befinde sig i kø af andre individer kan dateres helt tilbage til for 480 millioner år siden, skriver phys.org.

I Marokko har forskerne fundet fossiler, som ligger i en næsten snorlige linje - alle med hovedet i samme retning. 

Fosillerne af dyret Ampyx Piscus er en art af trilobitter, som er et uddødt leddyr. Ampyx Piscus minder om en blanding mellem en bænkebider og en dolkhale.

dolkhale_forhistorisk_dyr

En dolkhale er et af de dyr, som har levet længst tid på jorden. (Foto: Shutterstock)

 

Forskerne mener, at det at dyrene stod i en form for kø efter hinanden kunne have visse fordele, hvis man ser det i et evolutionært perspektiv. 

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, og i studiet kan man læse, at de små dyr angiveligt har holdt kontakt med og styr på hinanden via de lange tentakler på højre og venstre side af dyret, som peger bagud. 

Fordi dyrene er blinde, var det med stor sandsynlighed en god metode til ikke at blive væk fra hinanden.

LÆS OGSÅ: Forsker: Dette forhistoriske 'blad' var et dyr og rykker ved dyrerigets opståen

De små leddyr har sandsynligvis helt med vilje dannet disse køer med hinanden, mens de har bevæget sig hen over den forhistoriske havbund. 

Hvis man ser på omfanget af de liniære mønstre, og hvor konsekvente de er, er det meget usandsynligt, at kø-dannelsen blot er et resultat af havstrømme eller lignende, påpeger forskerne bag studiet. 

Jean Vannier, forsker ved University of Lyon, Frankrig, er medfortatter på studiet. Han forklarer, at denne opførsel kan have noget at gøre med formering. 

»Dét at leve og bevæge sig i grupper ser ud til at have været en evolutionær fordel for forhistoriske dyr,« uddyber han.

Og det er ikke kun Ampyx Piscus, som har haft fordel af at bevæge sig i kø-lignende mønstre for at overleve. 

Også førnævnte dolkhale, som i øvrigt stadig lever i dag, formerer sig i lignende mønstre ved havbredden. 

LÆS OGSÅ: Fossil af gigantisk dyr fundet i Polen: Stor som elefant og lignede blanding af næsehorn og skildpadde

LÆS OGSÅ: Ældgammelt fossil går igen: Forhistorisk landdyr er nu en robot

mtl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.