Hvad sker der, hvis man dumper 30 lastbillæs kaffeaffald på en udpint landbrugsjord i Costa Rica?

Man får en tropisk skov på koffein - eller næsten i hvert fald.

I et nyt studie har et forskerhold demonstreret, hvordan spildprodukter fra de lokale kaffeproducenter fik en tropisk skov til at komme sig fire gange hurtigere sammenlignet med et område, der ikke blev fodret med kafferester. 

Spildproduktet blev spredt ud over en gammel, udpint landbrugsjord, der måler 35 x 40 meter, i Costa Rica. Og efter blot 2 år var 80 procent af området, hvor affaldsprodukterne fra kaffen var blevet strøget ud, dækket med trækroner og planter.

Anderledes så det ud for kontrolområdet, der ikke havde fået et skud kaffe: Her var 20 procent dækket af træer og planter og primært domineret af græs, viser resultaterne, som er udgivet i tidsskriftet Ecological Solutions and Evidence.

»Jeg har lavet restaurering i 15 år, og dette er det hurtigste, jeg har set en skov udvikle sig på udpint land. Det er utroligt, hvor hurtigt skoven voksede op,« siger førsteforfatter Rebecca Cole, der er postdoc og skovforsker på University of Hawai’i, til The Telegraph. 

30 vognlæs af restprodukter fra den lokale kaffeproduktion blev spredt udover den udpinte landbrugsjord. (Foto: Foto: Rebecca Cole/British Ecological Society)

Skoven fik et boost, men…

Det mindre frimærke på 35 x 40 meter sammenlignede forskerne med et lignende stykke jord, der blot fik lov at passe sig selv.

Løbende vendte de tilbage til den spirende tropiske skov, og efter to år stod det klart, at der var en række gevinster ved at cirkulere affaldsprodukterne fra kaffeproduktionen over på markerne:

• Planterne blev fire gange højere end på kontrol-jorden. 
• Jorden blev rigere på kulstof og kvælstof sammenlignet med kontrol-jorden. 
• Laget af kafferester holdt græsvæksten nede, så træerne vokser bedre.

Og det lyder jo altsammen godt. Men metoden kan være vanskelig at arbejde med i helt stor skala, lyder det fra professor Per Gundersen, der ikke har været en del af studiet.

Forskerne har nemlig dækket jorden med et lag af kafferester på en halv meter, og det er nok mest af alt tykkelsen, der undertrykker græsvæksten og giver træerne bedre betingelser til at spire.

»Det havde været spændende at se, om de havde fået samme gode resultater med et noget tyndere lag på for eksempel 10 centimeter. For med det tykke lag slipper træerne for konkurrencen fra græsset, men det kræver også en hel del kafferester,« uddyber Per Gundersen, som er professor i skovøkologi på Københavns Universitet.

»Når det så er sagt, er resultaterne ret markante. Det viser, at kaffeaffaldet både tilfører en række næringsstoffer som kulstof, fosfor og kvælstof og kan holde på vandet i den udpinte landbrugsjord, så man kan få gang i kulstofbinding og få gang i jordstrukturen, hvor den er blevet ødelagt af rovdrift,« fortsætter han.

Træer har en helt enestående evne til at binde noget af al den CO₂, der er i atmosfæren, og de kan holde på det i mange år frem. Derfor er anses plantning af skov også som en af metoderne til at støvsuge vores atmosfære for CO₂. 

Billedet viser, hvor linjen mellem kontroljorden og jorden med kafferester går. På området, hvor der blev spredt kaffe, var træerne højere, og der var langt mindre græs. (Foto: Foto: Rebecca Cole/British Ecological Society)

En metode med potentiale

Under selve kaffeproduktionen er der en del af kaffebønnen, som ikke kan bruges. Det er det biprodukt, som forskerne har brugt.

Som det er nu, behandles det normalt som et affaldsprodukt, der blot bliver efterladt til nedbrydning.

Derfor kan den nye metode potentielt være en billig måde at få gang i genopretning af tropisk skov, skriver forskerne bag studiet. 

Den del ser Per Gundersen ligeledes spændende perspektiver i:

»Hvis man normalt bare dumper spildproduktet et eller andet sted til nedbrydning, så kan det her være en rigtig god måde til at gøre områderne mere frugtbare og få dem til at binde noget CO₂.«

Men til trods for de gode resultater er det stadig for tidligt at sige, om metoden kan bredes ud.

»Det åbner for nogle spændende muligheder, men jorden kan være meget forskellig fra sted til sted, så det er langtfra sikkert, at det her kan overføres til andre områder, heller ikke dem, der er svære at tilgå med køretøjer. Så det vil kræve noget mere forskning i andre områder.«

Og det er netop, hvad førsteforfatter Rebecca Cole har planer om:

»Vi vil gerne opskalere undersøgelsen ved at teste denne metode på tværs af en række nedbrudte steder i landskabet. Dette koncept kunne også testes med andre typer landbrugsprodukter, der ikke er markedsførte, såsom appelsinskaller,« siger Rebecca Cole.

Kan også sætte turbo på din have

Hvis du nu sidder og tænker, om du kan bruge din kaffegrums som gødning i din egen baghave, er svaret: Ja, selvfølgelig!

Også selvom det ikke helt er det samme materiale, som forskerne har anvendt i studiet.

Per Gundersen spreder selv kaffegrums i sin have:

»Jeg lægger det ud mellem planterne i min køkkenhave eller i komposten. Det er et næringsrigt, organisk materiale, der er kan være med til at forbedre jorden,« siger professoren, der afslører, at kaffegrums var i høj kurs blandt kollegerne på KU: 

»For nogle år siden havde vi på Københavns Universitet en kaffemaskine, hvor der dagligt kom sådan en pose af det her kaffegrums, og den var der mange, der gerne ville have fingrene i, til at forbedre jorden i deres haver.«

Kafferester indeholder blandt andet kvælstof, som er et vigtigt næringsstof for planter. Og det er med til at holde på vandet, så man får en bedre jord. Man kan også med fordel hælde mindre mængder i potteplanter og altankasser, anbefaler Per Gundersen.

Så det råd er hermed givet videre!