Top 10: De vildeste nye arter i 2016
Tusindvis af nye arter er blevet opdaget i 2016, men hvilke er egentlig de mest spændende? En gruppe forskere har lavet en top 10 over de allermest uforglemmelige og vigtigste nye medlemmer.
art nye opdagelser genetik kæmpeskilpadde kødædende planet slægtstræ dybhavsfisk sødrage bille vandnymfe guldsmede abe

Opsynsmanden 'Don Fausto' med et eksemplar af Chelonoidis donfaustoi på Galapagosøen Santa Cruz. (Foto: Washington Tapia)

Hvert år bliver omkring 18.000 nye arter opdaget og navngivet. Derfor er det ikke altid let at bevare overblikket over, hvilke arter der især fortjener at blive fremhævet.

Men nu har en ekspertgruppe fra The International Institute for Species Exploration (Det internationale institut for artsopdagelser (IISE) udvalgt højdepunkterne. 

Her er de ti nye arter, som, de er særligt glade for, er blevet opdaget i 2016:

1. Kendt kæmpeskildpadde ér en ny art - Chelonoidis donfaustoi

Den gigantiske landskildpadde Chelonoidis donfaustoi er opkaldt efter en opsynsmand med kælenavnet 'Don Fausto', som i 43 år har arbejdet for at bevare kæmpeskildpadderne på Galápagosøerne. 

Chelonoidis donfaustoi holder til på den østlige side af Galápagosøen Santa Cruz. 

Den blev tidligere medtaget i arten Chelonoidis Porteri, men nye genetisk analyser hævede dens status. 

Det betyder, at bestanden af begge de to Chelonoidis-arter, som deler Santa Cruz mellem sig, er så lille, at de skal være under opsyn.

LÆS OGSÅ: Øer gør store dyr mindre og små dyr større

2. Sjældent kødædende plantebæst - Drosera magnifica

art nye opdagelser genetik kæmpeskilpadde kødædende planet slægtstræ dybhavsfisk sødrage bille vandnymfe guldsmede abe

På én bjergtop i Brasilien venter Drosera magnifica på, at insekterne går i fælden. (Foto: Paulo M. Gonella)

Soldug, som bruger sejt slim på bladene til at fange insekter, er en af de mest artsrige slægter af de kødædende planter. Og nu er de takket være Facebook blevet endnu en art rigere.

Soldug

Soldug er en planteslægt, der er udbredt i alle verdensdele. Det er rosetdannende stauder med langstilkede blade og små blomster, der sidder yderst på særlige skud

Eksperterne ved IISE mener, at Drosera magnifica er den første nye planteart, som er blevet opdaget, efter en person publicerede billeder af den på de sociale medier.

Det store plantebæst findes kun på én eneste bjergtop i Brasilien og kan blive over 120 centimeter høj. 

LÆS OGSÅ: Her er verdens mest ildelugtende blomst

3. En ny gren på stamtræet - Homo naledi

art nye opdagelser genetik kæmpeskilpadde kødædende planet slægtstræ dybhavsfisk sødrage bille vandnymfe guldsmede abe

Til venstre: Homo naledi-kraniet som blev fundet i Rising Star-grotten i Sydafrika. Til højre: 'Skelettet' i midten er sat sammen af knoglerester fra flere individer. (Foto: John Hawks, Wits University)

»Der hersker ingen tvivl om, at dette fund hører under slægten Homo,« har zoolog Torfinn Ørmen ved Høgskolen i Oslo og Akerhus tidligere udtalt til forskning.no.

Med sin lille hjerne og korte krop fremstår Homo naledi som en ganske primitiv skabning. Men der er flere træk, der ligner vores.

Fossilfundet fra Sydafrika er en blanding af Homo australopithecus og andre Homo-arter, kombineret med flere træk, som ikke er kendt i nogen anden homo-art.

LÆS OGSÅ: Helt ny menneskeforfader fundet i Sydafrika

4. I et mudderhul i en grotte - Iuiuniscus iuiuensis

art nye opdagelser genetik kæmpeskilpadde kødædende planet slægtstræ dybhavsfisk sødrage bille vandnymfe guldsmede abe

Tanglus, Iuiuniscus iuiuensis, i færd med at grave sig ned i mudderet. (Foto: Souza, Ferreira & Senna)

Tanglus er små krebsdyr som findes både i havet, i ferskvand og på land. Den ni millimeter lange Iuiuniscus iuiuensis blev fundet på bunden af et jordfaldshul i en grotte i Brasilien. Her laver den et tilflugtssted i mudderet for at gemme sig for sine fjender. 

Den skiller sig så tilpas meget ud fra andre tanglus, at den udgør sin helt egen art.

LÆS OGSÅ: Lille numsefisk skyder lys ud af enden

5. Dybhavsfisk med fiskestang - Lasiognathus dinema

art nye opdagelser genetik kæmpeskilpadde kødædende planet slægtstræ dybhavsfisk sødrage bille vandnymfe guldsmede abe

Lasiognathus dinema-hun, som lever i Den Mexicanske Golf. (Foto: Theodore W. Pietsch, University of Washington)

Gruppen af fisk, der kaldes havtasker (Lophiiformes), er ikke ligefrem kendt for deres smukke udseende. Det gælder også for det sidste skud på stammen, den fem centimeter lange Lasiognathus dinema

Fisken blev opdaget af forskere, da de undersøgte havbundet i den Mexicanske Golf efter olieudslippet fra boreriggen Deepwater Horizon i 2010. 

LÆS OGSÅ: Uhyggelig lygtefisk filmet på dybt vand

6. Rød drage med rosa striber- Phyllopteryx dewysea

art nye opdagelser genetik kæmpeskilpadde kødædende planet slægtstræ dybhavsfisk sødrage bille vandnymfe guldsmede abe

Visualisering af et Phyllopteryx dewysea-skelet (Foto: Josefin Stiller, Nerida Wilson og Greg Rouse)

Sødragen er beslægtet med søhesten. De fleste ligner nu mere dragerne, vi kender fra eventyrerne; bortset fra størrelsen, for Phyllopteryx bliver ikke større end 24 centimeter lang. 

Sødragen blev fundet udfra den vestaustralske kyst og er den tredje sødrage-art, som vi kender til.

LÆS OGSÅ: Søhestens sjældne slægtning fanget i Øresund

7. Paddington-bjørnens lille billeven - Phytotelmatrichis osopaddington

art nye opdagelser genetik kæmpeskilpadde kødædende planet slægtstræ dybhavsfisk sødrage bille vandnymfe guldsmede abe

Undersiden af en Phytotelmatrichis osopaddington-dværgbille. (Foto: Michael Darby)

Dværgbiller (Ptiliidae) er en gruppe meget små biller. Phytotelmatrichis osopaddington er opkaldt efter Paddington-bjørnen, fordi de begge kommer fra Peru.

Billen er kun én millimeter lang. Den lever i små vandansamlinger, der dannes i fordybninger i planter, for eksempel et hul i et træ.

LÆS OGSÅ: Homoseksuelle biller har frugtbare søstre

8. Træ med meget sjælden blomst - Sirdavidia solannona

art nye opdagelser genetik kæmpeskilpadde kødædende planet slægtstræ dybhavsfisk sødrage bille vandnymfe guldsmede abe

Sirdavidia solannona - her med knop og åben blomst. (Foto: Thomas Couvreur)

Dette nye træ havde længe gemt sig i nationalparken Monts de Cristal i Gabon i Afrika. Kun ganske få meter fra hovedvejen blev skjulet endelig afsløret.

Træet er omkring seks meter højt med en diameter på ti centimeter. Den første del af navnet, Sirdavidia, er en hyldest til en af de største ikoner blandt tv-verdenens naturformidlere, Sir David Attenborough. 

Den anden del, solannona, har træet fået, fordi blomsterne minder om blomsterne på planterne i Solanumslægten (natskygge på dansk), herunder kartofler og tomater.

LÆS OGSÅ: Professor: Træer taler sammen og passer på hinanden

9. En yndig vandnymfe - Umma gumma

art nye opdagelser genetik kæmpeskilpadde kødædende planet slægtstræ dybhavsfisk sødrage bille vandnymfe guldsmede abe

To Umma gumma-vandnymfer, der parrer sig. (Foto: Jens Kipping)

Enhver, der er bekendt med Pink Floyds tidligere værker ved, at denne vandnymfe er opkaldt efter koncertalbummet 'UmmaGumma'.

Vandnymfer er en af to underordener af guldsmede i klassen insekter. De kan kendes fra de ægte guldsmede, som er den anden underorden af guldsmede, på, at det bagerste par vinger er smallere, og at vingerne i hvile lægges bagud over bagkroppen.

Vandnymfen Umma gumma er blot én af utroligt mange nymfer og andre guldsmede, der er opdaget i Afrika i de seneste år.

De fleste af de nye arter er farverige og så tydelige, at de kan identificeres ud fra et fotografi, så det er ikke alle ukendte arter, der har brug for en DNA-analyse for at blive identificeret.

LÆS OGSÅ: Guldsmede har utroligt avancerede øjne

art nye opdagelser genetik kæmpeskilpadde kødædende planet slægtstræ dybhavsfisk sødrage bille vandnymfe guldsmede abe

Sådan forestiller en kunster sig, at den uddøde abe, Pliobates cataloniae, så ud. (Illustration: : Marta Palmero, Institut Catalá de Paleontologia Miquel Crusafont)

10. En tidlig slægtning - Pliobates cataloniae

Denne abe var så svær at placere i slægtstræet, at den er endt som en helt ny menneskeabeslægt - Pliobates cataloniae - som levede i Afrika for cirka 11,6 millioner år siden.

LÆS OGSÅ: Abefossil kaster lys over menneskets stamfader

I 2011 fandt forskerne 70 fossilrester af et skelet i Catalonien i det nordøstlige Spanien. Skeletdelene stammede blandt andet fra en arm og et kranie. 

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark